FC Midtjylland-stjernen Erik Sviatchenko har et par esser i ærmet, hvis han kommer i problemer med FCK-stjernen Viktor Fischer.

Det afslører FCM-forsvarsstyrmanden, som har fået syv skarpe påstande inden aftenens topbrag mod den tidligere FCM-elev og hans holdkammerater fra førerholdet FC København.

I er fire point efter FCK i Superligaen, I er røget ud af Champions League og er ude af Europa League. Derfor tøver du, Erik Sviatchenko, ikke med at erklære sommeren til at være på grænsen af en fiasko for FC Midtjylland.

»Det er overhovedet ikke en fiasko. Vi er stadig med i toppen, selv om vi ikke har spillet fantastisk, men vi har skrabet de point sammen, vi skulle. Vi har haft en god landsholdspause, hvor vi er kommet tættere på det, vi gerne vil spillemæssigt. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kommer videre til et europæisk gruppespil, for vi havde en god mulighed, men den missede vi, men vi kan ikke hænge os i det. Og set i et større perspektiv, så har vi kun været der én gang i de sidste 13 år. Så man skal huske på, hvor vi kommer fra. Nu skal vi kigge fremad og lukke de fire point op til FCK.«

Erik Sviatchenko er vendt hjem til FCM efter et par sæsoner i Celtic.
Erik Sviatchenko er vendt hjem til FCM efter et par sæsoner i Celtic. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Du synes, at den evige svingdør i FC Midtjylland denne sommer har smittet af på spillet på banen, som måske er blevet lidt for primitivt – eller i hvert fald ikke godt nok.

»Det har hen over 90 minutter ikke været godt nok, men der har været sekvenser, hvor spillet har været godt. Men det har ikke noget at gøre med, at vi har solgt mange spillere. Vi har simpelthen til tider været for dårlige rent teknisk. Jeg synes, vi nu har fået spillere, som har kompetencer, som kan noget andet, som gør, at vores spil bliver sværere at læse. Det skal vi blive bedre til at udnytte.«

Taber I til FCK, og kommer syv point efter, så begynder du at være pessimistisk omkring at indhente de flyvende københavnere.

»Ikke med den historik, vi har i forhold til sidste sæson. Vi ved, at selv med tre kampe tilbage og fem point bagud kan vi noget helt specielt. Man skal aldrig afskrive FCM fra noget som helst. Med det er klart, at kampen har en vigtig betydning, men det er først til maj, det afgøres. Det så vi i sidste sæson.«

Sviatchenko i en herretackling mod Brøndby.
Sviatchenko i en herretackling mod Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Du er faktisk lettet over, at du lige for tiden ikke er en del af landsholdet og dermed for alvor har skullet forholde dig til landsholdskonflikten.

»Jeg er ikke lettet, fordi for mig er det en stor ære at være med omkring landsholdet. Men alle de spekulationer og tanker, man skal gøre sig, når man er i truppen, har jeg ikke lige nu her, så det er fint nok. Men hvis jeg havde været en del af truppen, havde jeg nok kunnet finde en måde at forholde mig til det på. Men jeg er da solidarisk med spillerne på landsholdet, og der skal laves en aftale, så vi kan spille med de allerbedste spillere.«

Da Bubacarr Sanneh røg af sted på en stor kontrakt til en god klub i udlandet, blev du lidt misundelig og tænkte 'Øv, bare det var mig'.

»Nej, jeg blev ikke misundelig, men snarere stolt over, at vi kan producere de her store spillere og lave så stort et salg. Jeg er i en helt anden situation, hvor jeg er hjemme for at bygge på igen for at blive solgt igen om et par år til en større klub. Da jeg var i hans sted i karrieren, kom jeg også af sted. Jeg har oplevet nogle af de ting, han kommer til at opleve.«

Viktor Fischer var også blandt de fremmødte landsholdsspillere søndag aften.
Viktor Fischer var også blandt de fremmødte landsholdsspillere søndag aften. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Viktor Fischer vender retur til FC Midtjylland, hvor karrieren for alvor tog fart. Du håber, og vil gerne være med til at bidrage på banen til, at han får en hed på grænsen til ond modtagelse på MCH Arena.

»Jeg ønsker aldrig en ond modtagelse for nogen spillere, men en spiller af Viktor Fischers kvaliteter skal selvfølgelig have det svært. Vi skal være tæt på ham. Men han er ikke hele FCK. Der er mange, der præsterer rigtig godt nu, så der skal vi godt nok være på dupperne.«

Det kan godt være, at Fischer og FCK kan gå hen og vinde på søndag, men du vil altid kunne tage ham ud på modefronten.

»Det vil jeg altid kunne klare, ja. Der har jeg lidt mere erfaring end den unge Viktor Fischer. Jeg har nogle billeder gemt på computeren af Fischer fra forskellige fester i ungdomsrækkerne, som vi holdt nede i hyggerummet under Ikast Stadion, Offside. Dem kan jeg altid finde frem, hvis der er problemer.«

Erik Sviatchenko i civilt tilbage i 2013.
Erik Sviatchenko i civilt tilbage i 2013. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Andre læser også