Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccinen mod sygdommen Rota-virus kan blive en del af det danske børnevaccinationsprogram. Forældrene selv er mere skeptiske.

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré hos børn under fem år. Sygdommen er ekstremt smitsom og er hvert år bliver op mod 30.000 børn smittede med sygdommen, der giver kraftig diarré, der kan føre til væskemangel hos små børn. Sundhedssstyrelsen vurderer, at 9000 børn hvert år kommer til lægen på baggrund af sygdommen, mens 1100 børn bliver indlagt på grund af risiko for dehydrering.

- Rotavirus er ekstremt smitsomt, og symptomerne på sygdommen er feber ledsaget af opkastninger, vandtynd diaré og ofte mavesmerter, skriver Birthe Høgh, der er overlæge, dr.med., professor i børnesygdomme, i en artikel på graviditets- og børnesitet, Alt om Børn.dk.

Se her, hvornår du skal kontakte lægen, hvis du har mistanke om rotavirus - og hvad du kan gøre for at undgå dehydrering

På verdensplan vurderer man, at op mod 600.000 børn dør af rotavirus, men i Danmark ser man ingen dødsfald på grund af sygdommen, da danske børn hurtigt kommer i behandling for væskemangel. Derfor anser danske forældre heller ikke vaccinen som nødvendig i samme grad som vaccinerne mod mæslinger og meningitis. De betragter simpelthen ikke sygdommen som alvorlig nok.

I Sundhedsstyrelsens undersøgelser giver forældrene også udtryk for, at de synes, der bør være grænser for, hvilke sygdomme man bør vaccinere børnene mod. Alligevel overvejer Sundhedsstyrelsen nu at gøre vaccinen mod rotavirus til en del af det danske børnevaccinationsprogram, så forældrene kan give deres børn vaccinen gratis.

Læs mere om børnevaccinationer og bivirkninger her

"Skal vi vælge at vaccinere mod rotavirus? Hvad gør I?" - se debatten på Alt om Børn.dk

Kilde: Dagens Medicin