350.000-400.000 voksne danskere har ifølge Sundhedsstyrelsen symptomer på angst.

Men med den rette behandling, kan langt de fleste slippe af med angsten, siger dansk psykiater og psykoterapeut. Han har fire råd til, hvordan man bedst navigerer i junglen af behandlere og behandlinger. 

»Har man en ren socialfobi, panikangst eller generaliseret angst, viser forskningen, at 70 procent ved hjælp af kognitiv terapi kan blive enten helt raske eller i hvert fald lære at kontrollere angsten,« siger Sebastian Swane, der er speciallæge i psykiatri, ledende overlæge på Psykoterapeutisk Center i København og privat praktiserende psykoterapeut.

»Men hvis patienten er super motiveret og parat til at lave hjemmeopgaver og adfærdsøvelser, hvis terapeuten er uddannet til at diagnosticere og er certificeret i en evidensbaseret metode, og hvis der er god kemi mellem patient og behandler, så tror jeg, tallet er meget højere,« siger han, der er aktuel med bogen ‘Uden angst’.

Psykiater og privatpraktiserende psykoterapeut, Sebastian Swane, er ledende overlæge på Psykoterapeutisk Afsnit på Psykiatrisk Center i København.
Psykiater og privatpraktiserende psykoterapeut, Sebastian Swane, er ledende overlæge på Psykoterapeutisk Afsnit på Psykiatrisk Center i København. Foto: Thomas Howalt Andersen
Vis mere

»I mine panikangstgrupper på hospitalet, kommer folk ind i grupper på 10. De fleste kommer ind nedslåede, og tror ikke, de kan få hjælp, men langt de fleste slipper af med angsten efter 13 gange af cirka to timer,« siger han.

»Nogle har brug for hjælp fra medicin, men kan ofte trappe ud af den, når de kognitive teknikker virker. Men det er klart, at jo længere tid, man har lidt af angst, og hvis der er andre psykiske lidelser samtidig, vil angsten kunne være sværere at afhjælpe.«

Problemet er ifølge ham, at alt for mange danskere med angstsymptomer enten ikke får behandling eller ikke får den rette behandling.

Det er vigtigt at se sig godt for, når man søger hjælp til psykiske problemer.

Når psykiater Sebastian Swane holder kursus for grupper af patienter med panikangst, tror de færreste på, at de kan slippe for angsten.
Når psykiater Sebastian Swane holder kursus for grupper af patienter med panikangst, tror de færreste på, at de kan slippe for angsten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Hvis du har en hjertelidelse og går til lægen, så forventer du, at han både kan dianosticeer, behandle og er uddannet til at tage sig af dig,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke nødvendigvis psykiatere, der er de bedste. Men man skal finde en terapeut eller psykolog, der benytter den rigtige metode.«

Ifølge Sebastian Swane findes der ikke mindre end 400 forskellige terapiformer. Men kun ganske få af dem har evidens for at virke. Det vil sige, at de i kliniske forsøg har vist deres effekt.

Lider man af en angst, der invaliderer ens hverdag, anbefaler han at finde en behandler, der benytter sig af enten kognitiv terapi, metakognitiv terapi eller schema-terapi. 

Ifølge Sebastian Swane egner kognitiv terapi sig godt til behandling af angst, ocd og depression. Meta kognitiv terapi egner sig til generaliseret angst og ocd, mens schema terapi er særlig virkningsfuldt ved relationelle problemer og bruges derfor især ved personlighedsforstyrrelser og i parterapi.

Men en god kemi mellem behandler og patient er også afgørende for et godt resultat.

»Vi ved fra forskningen, at overbevisningskraft og energi hos terapeuten, er afgørende for, om en behandling virker.«

Kokken Hannah Grant giver sig sine bedste sparetip til madbudgettet og sit bedste tip til prepping-mad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.