Egentlig lyder det som en betænkelig idé - at køre bil tidligt nytårsmorgen. Ikke desto mindre sidder to danske stålmænd klar i en helt ny Toyota kl. 4.30 1. januar, mens resten af Europa sover nytårskrudtet ud. Klar til at realisere deres livs drøm om det ultimative drøn - verdens hårdeste motorløb Paris-Dakar.

Først vil de trille langsomt ned af de parisiske boulevarder. Senere står den på 15 timers benhårdt ræs hver dag i 20 dage.

En konstant kamp for at holde sig i den forreste trediedel gennem den afrikanske ørken. Som et par beduiner med op til 150 km/t.

"Det er en gammel drengedrøm fra dengang, jeg sad som dreng og så "Tipslørdag". Der var ofte sekvenser i pausen fra det svenske rally. Det så for fedt ud," siger den ene af de to danskere, den tidligere jægersoldat og kommende TV-vært på "71 grader Nord" på TvDanmark Nicolai Moltke-Leth, 30.

For ham og vennen Henrik Radich Jørgensen, 32, også tidligere "jæger", begyndte det i 1996.

Radich var netop kommet hjem fra motorløbet Camel Trophy på Borneo. Folk derude havde fortalt ham, at Paris-Dakar var det ultimative motorløb.

Det skulle blive starten på en meget lang tur op ad bakke for de to eventyrere med kubik i blodet.

Det har taget fire år, tre forgæves forsøg, mange skuffelser, hundrevis af møder - "og 500 telefonsamtaler om dagen" - at nå så langt, at de kan starte Toyotaen 1. januar.

"For ti dage siden manglede vi 700.000 kr. Først nu har vi de 1,3 mio. kr., det koster," siger Moltke-Leth, og ligner en lettet mand. B.T. er blandt de sponsorer, der har valgt at støtte parrets rally-drøm.

Moltke-Leth og Radich bliver dansker nr. 3 og 4 i det store løb. Tidligere har en motorcyklist og Ivan Reedtz-Thott deltaget.

"Der har været fem millioner ting, der skulle ordnes. Jeg tror, først vi slapper af, når vi sidder i flyet derned. Besværet gør, at man kæmper mere indædt, når man kommer derned.

Når det har været så tungt at løfte, giver man ikke op. Det er jo noget, vi har lært i korpset.

Der er ikke noget, der er umuligt. Man kan, hvad man vil, hvis man har viljen og troen," siger Moltke-Leth.

Blandt hundreder af andre praktiske ting, der skulle ordnes, har han og Henrik Radich Jørgensen brugt hver weekend siden sommer på at køre rally i Danmark og udlandet for at opnå det nødvendige certifikat til det store løb gennem sandet i Nordafrika.

Det var vind eller forsvind. Hvis de havde måttet udgå i et af disse løb, var det: sorry, intet certifikat, drenge.

"Min kone spurgte mig en dag, "hvis I går ned denne gang igen, er det så slut?".

Jeg kan love for, at hvis det går ned i år, skal jeg køre det her, indtil jeg dør," siger Moltke-Leth. Hans ven Henrik Radich tilføjer:

"Det er kun ved Nicolais kampånd, vi er nået hertil. Nicolai har en fantastisk evne til at sætte sig fast på én som en tæge. Og så bliver han ved," siger vennen Radich grinende.

Ud over arbejdet med at skrabe erfaring og penge sammen til Paris-Dakar, passer han et civilt job som direktør i medicinalfirmaet Mesibo.

Moltke-Leth glæder sig vildt til at komme afsted. Paris-Dakar er en dekadent drøm, siger han.

"Spørgsmålet er, hvor mange år, man kan blive ved med at tæske ned gennem Afrika i biler. I dag kan man jo dårligt flyve ind over Sverige i et privatfly uden at blive skudt ned. Måske er der lidt det franske storherredømme over det.

Der er lidt den hvide mands sport.

Det er lidt nonchelant, lidt dekadent at man sætter sig ind i en bil i Paris, og så drøner man ned gennem Afrika," siger han.

De lægger ikke skjul på, at det ikke alene handler om at trykke speederen i bund. Det er to venners fælles drøm.

Næsten alle deltagere i Paris-Dakar hyrer en co-driver til at styre koordinaterne og bistå. Som kun ganske få andre deltagere vil de to danskere skiftes til at køre.

Hvilket løbsledelsen da også har accepteret, selv om det er usædvanligt.

"Det er to gode venners drøm. Der er nogle basale mandlige ting i det. Det er eventyret, at rejse ned gennem Afrika, mærke hele det hele summe, bo i telt om natten i temperaturer fra 40 grader om dagen til minus 20 om natten.

Nogle kvinder kan måske godt undre sig lidt over, hvad der får os til det," siger Moltke-Leth og fortsætter:

"Der er så mange følelser i det her projekt. En indre glød, der brænder i os nu. Derfor er der også en stor ængstelse. Klarer vi os?

Hvis jeg gik ud efter en uge, tror jeg, at jeg ville stå og tude i en uge. Der er lagt så meget hjerteblod i det, at vi er indædte," siger han.

For at minimere risikoen for at ryge ud har Moltke-Leth og Radich for længst besluttet sig for at køre i nogenlunde moderat tempo. At være tilfredse med at holde sig i den øverste trediedel.

Målet er først og fremmest at gennemføre. Allerede den første dag i Paris ryger mange biler ud af løbet, fordi føreren kører som en vanvittig.

Mange rigtige drenge ville nok studse over ordet "følelser" i denne sammenhæng?

"Ikke mindst i min tid i Jægerkorpset har jeg lært, at du aldrig kan få adgang til dine fulde ressourcer, hvis du ikke balancerer både tankemæssigt og mentalt - og samtidig følelsesmæssigt.

Styrken i mit og Henriks venskab er, at vi er ufattelig ærlige over for hinanden. Hvis vi bliver trætte af hinanden, eller sure, berører det ens følelser.

Det er jo ikke noget, kun kvinder har patent på. Hvis man underkender sine følelser, bliver man aldrig rigtig stærk," siger Moltke-Leth.

"Vi har masser af humor indbyrdes, og kan grine af det meste. Jeg ved, hvor stærk Henrik er, og omvendt.

Vi er ikke bange for at falde igennem hos hinanden. Vi har arbejdet meget tæt omkring nogle opgaver i Jægerkorpset, som har gjort, at vi har lært hinanden særlig godt at kende.

Derfor bliver venskabet dybere."

Måske er Paris-Dakar tæt på at være den ultimative drengedrøm. Men flere og flere kvinder blander sig mellem de store drenge med foden på speederen og olie på kanvasen.

En af verdens absolut bedste cross-country kørere lige nu er en tysk kvinde, Mitsubishi-køreren Jutta Kleinschmidt. Hun blev nr. 2 i Paris-Dakar 2000.

"Der er to kvindelige teams på vores Toyata-hold (i alt 12 biler, red.). Det sjove var, at ingen andre af de mandlige teams havde rejst nok sponsorpenge. Kun de to kvindelige," siger Henrik Radich.

Hvorfor er det sådan?

"Det er uhørt, at man ser kvinder i motorsport. Den eventyrverden med store udfordringer har været mændenes verden i mange år. Folk synes, det er en god historie, når kvinderne stiller op," siger Moltke-Leth.

"Dem, der fik den store mediedækning på Camel Trophy, var kvinderne. Fordi de pludselig var inde i en mandsdomineret verden. Til gengæld kunne man se dem bukke under, fordi det var så fysisk hårdt.

Hver eneste gang, bilen kører fast, graver den sig mere og mere ned i sandet. Det kræver enorm fysik at grave bilerne ud. Vi brugte kvinderne som hjernerne, og så var vi arbejdshestene. Det fungerede sådan set fint," siger Henrik Radich.

"Der er ingen tvivl om, at kvinderne har store chancer for at komme ind i den branche.

Sådan som drengebørn er socialiseret på, er vi vant til at tage større chancer og lege vildere, men kvinderne analyserer mere," siger Moltke-Leth.

Både Nicolais kone Cathrine og Henriks forlovede skal med til Paris for at "skyde løbet af".

Måske kommer de også ned til Dakar for at tage imod, når og hvis deres mænd klarer sig helt igennem. De lægger ikke skjul på, at det kan være belastende for forholdene med to mænd, der har tilbragt hver weekend det sidste halve år med at køre rally og forberede Paris-Dakar.

"Min forlovede, Camilla Otkjær, synes vist vores ægteskab består af tre personer - hende, mig og Nicolai. Vi er en "treenighed". Vi taler i telefon sammen på alle tider af døgnet.

Vi trækker på dem. Det ved vi godt, men vi har også sagt til dem, "vi ved godt, at vi trækker på jer lige nu, men I får igen på den anden side". Det er også en udvikling for os som mennesker," siger Henrik Radich.

Læs også: FAKTA OM LØBET