Træneren havde succes med 4-4-2 i går, men overvejer at gå tilbage til 4-3-3 for at kunne bruge sin stærke midtbane.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Vi vil ha' to mand på toppen - to mand på toppen.
Sådan lød kravet fra Faxe-tribunen på Brøndby Stadion i det meste af første halvleg i søndagens kamp mod Randers. Og efter pausen opfyldte Tom Køhlert fansenes ønske, da han satte David Williams op ved siden af Morten "Duncan" Rasmussen. Med succes.
Og det erkendte træneren også bagefter.
- De to halvlege var som nat og dag. Før pausen var der alt for meget boldflytteri. Vores opspil gik alt for langsomt, og vi gik i baglås, da de kom i front, sagde han til Ekstra Bladet.
Man kan altid diskutere om Brøndby ellers har spillet 4-3-3, som det ligger i klubbens offensive og boldbesiddende selvforståelse - eller om der i mangel på kantspillere med de rigtige kvaliteter i stedet reelt har været tale om en mere defensiv 4-5-1. Men venstre back Thomas Rasmussen, der i går var holdets bedste, er ikke i tvivl om, hvad der fungerer bedst lige nu.
- Vi spiller i anden halvleg en fantastisk kamp. Vi står helt klart bedre i en 4-4-2, og med en ekstra angriber bliver vi farligere, plus at det også gav mig ekstra plads på kanten, sagde den offensive back, der tidligere var angriber, til B.T.
Tom Køhlert vil dog ikke love, at han holder fast i 4-4-2 opstillingen, selvom den er populær blandt spillere og fans.
- Jeg overvejede ikke før kampen at spille 4-4-2, fordi jeg synes, at midtbanen med Retov, Holmén og Gislason har været rygraden på holdet. Og det vil jeg ikke ødelægge.
- Jeg har ikke besluttet mig, om vi skal spille 4-4-2 i næste kamp, sagde han efter kampen i går til B.T.
Hvad mener du? Skal Brøndby opgive 4-3-3 kulturen og stille op i 4-4-2 opstilingen?
