597 mennesker mistede livet, da Dannebroge, et af den danske flådes fineste linieskibe, for 300 år siden sprang i luften. Men tragedien var samtidig en heltegerning, der reddede hele den øvrige flåde

Eksplosionen var så voldsom, at braget kunne høres helt inde i København, 35 km derfra i fugleflugtslinje. Og vendte københavnerne blikket mod sydvest, hvor lyden kom fra, kunne de uden tvivl også se en gigantisk sort sky-formation hen over Køge Bugt.

Det var det fine linieskib Dannebroge, der var eksploderet. Sprængt sønder og sammen og havde taget 597 mennesker med sig ned på bunden af bugten i krigen mod svenskerne.

Opret abonnement på BT PLUS - første måned er gratis - og læs hele historien om en 300 år gammel heltegerning, der reddede den danske flåde i krigen mod svenskerne.


Eksplosionen var så voldsom, at braget kunne høres helt inde i København, 35 km derfra i fugleflugtslinje. Og vendte københavnerne blikket mod sydvest, hvor lyden kom fra, kunne de uden tvivl også se en gigantisk sort sky-formation hen over Køge Bugt.

Det var det fine linieskib Dannebroge, der var eksploderet. Sprængt sønder og sammen og havde taget 597 mennesker med sig ned på bunden af bugten i krigen mod svenskerne.

Den dramatiske historie om Dannebroge er over 300 år gammel. Men temaet i en af danmarkshistoriens største skibskatastrofer er ét, der aldrig bliver for gammelt. Temaet om heltemod.

Rollen som helt spilles såvel nu som dengang af kommandør Ivar Huitfeldt, Manden, som valgte at ofre sit og de 596 øvrige ombordværendes liv for at redde andres. Og hele den danske flåde.

Ivar Huitfeldt blev født i rigsfællesskabet Norge i 1665 og valgte som ung at gå søens vej. Han avancerede hurtigt i systemet og kunne allerede som 22-årig kalde sig løjtnant, ti år senere kommandørkaptajn.

Vragrøvere har været på spil i bugten, men Køge Museum har sikret et stort udvalg af ting fra vraget. Foto: Claus Bech
Vragrøvere har været på spil i bugten, men Køge Museum har sikret et stort udvalg af ting fra vraget. Foto: Claus Bech
Vis mere

Erfaren og dygtig

Trods et par nederlag i såvel hollandsk som fransk tjeneste, var det ikke desto mindre en både erfaren og dygtig kommandør, der i 1709 blev hentet til Danmark og udnævnt til den øverst ansvarlige for linieskibet Dannebroge. Det prægtige skib Dannebroge var – som sin kaptajn – i sin bedste alder. Da det blev færdigbygget i 1692, var det intet mindre end den danske flådes stolthed. 94 kanoner var der om bord, og selv med normal sejlføring kunne det skyde en hastighed, der overgik de fleste skibes. Da Ivar Huitfeldt overtog kommandoen, var nyere skibe dog kommet til og Dannebroge reduceret til et såkaldt linieskib. Og i efteråret 1710, hvor krigen mod svenskerne rasede på tiende år, var det Dannebroges og den øvrige danske hovedflådes fornemste opgave at eskortere fragtskibe lastet med russiske tropper, der skulle indsættes i krigen.

To kanonfragmenter fra Dannebroge. Skibet var bestykket med 94 kanoner. Foto: Claus Bech
To kanonfragmenter fra Dannebroge. Skibet var bestykket med 94 kanoner. Foto: Claus Bech
Vis mere

Rasende storm

Kraftige septemberstorme rasede og gjorde havet til et frådende inferno, der forvoldte enorme skader på mange af skibene og forårsagede sygdomme blandt de ellers hårdføre søfolk.

Skibenes og mandskabets elendige forfatning fik den knap så rutinerede øverstkommanderende for den danske flåde, Ulrik Christian Gyldenløve, til den 1. oktober at træffe en beslutning.

Han beordrede alle skibe ind i Køge Bugt, hvor de i ly af uvejret kunne reparere skaderne, proviantere og få den hårdt prøvede besætning på benene igen. 45 skibe var der.

De lå for anker på rad og række fra Stevns Klint til Køge by.

Men mens danskerne lå brak under dæk, var svenskerne snarrådige. De hørte om fjendens problemer og valgte at gå til angreb på den totalt uforberedte danske flåde.

Det var en skibsdreng, der den 4. oktober 1710 omkring kl. 11 om formiddagen fra sin udkigstønde råbte ’skibe i sigte’. Hvilket flag der vajede bag de blafrende storsejl ude i horisonten, var endnu alt for tidligt at sige, og derfor var klokken blevet omkring 12.30, før den rutinerede Ivar Huitfeldt på Dannebroge sammen med to andre linieskibe satte sejl og stævnede direkte mod den svenske fjende. To timer senere begyndte kanonerne at brage.

Det var svenskerne, der skød først. Så fulgte Dannebroge, hvor skibsdrengene allerede løb i fast rutefart mellem krudtgangene og kanonerne. Men kommandør Ivar Huitfeldt havde i sin iver for at besvare ilden overset, at skibet nu sejlede i hård modvind. Dannebroge antændte sig selv og flammerne slikkede i rasende fart op omkring skibsskroget.

Forvredede stykker kobber fra krudtkammerets vægge, er noget af det, der et blevet hentet op fra havets bund. Foto: Claus Bech
Forvredede stykker kobber fra krudtkammerets vægge, er noget af det, der et blevet hentet op fra havets bund. Foto: Claus Bech
Vis mere

Ilden nåede krudtlageret

Her var det så, at Ivar Huitfeldt trådte i karakter som en ægte søhelt.

I den voldsomme storm udgjorde det brændende Dannebroge en enorm fare for den øvrige danske flåde, som befandt sig længere mod vest, i samme retning som Dannebroge drev i. Derfor valgte Ivar Huitfeldt at kaste anker og kæmpe videre mod svenskerne til sidste blodsdråbe. Skibets kanoner rasede ufortrødent videre, helt frem til ved 16-tiden.

Da ramte ilden Dannebroges krudtlager, og en voldsom eksplosion gav genlyd hele vejen til København, da 15 ton krudt i ét hug gav lyd fra sig. Og i Køge regnede brændende vragstykker, metalstumper og ligdele ind over byen. Spredt over et tre kvadratkilometer stort område.

Dannebroge og stort set hele dets besætning var splittet i atomer.

Dagen derpå, 5. oktober 1710, måtte flådens øverstkommanderende Ulrik Christian Gyldenløve med sorg i hjertet udfærdige en rapport til kongen.

’Da Skibet Dannebroe havde skiødt nogel skud igien, skeede den ulyckelige hendelse, at Skibet, jeg troer ved ilden af hans eigne Kanoner, kom udi brand, og bremdte saa en stoor del deraf bort, indtil Det omsider sprang i Luften, og jeg troer neppe, at et eniste Mennische er bleven salvered. Jeg beklager meget, at saa braf og dygtige en Officer som Hvitfeldt var, schulde faa saadan elendig maade omkomme,’ hed det bl.a. i rapporten.

Detaljebillede fra kæmpemonumentet over Ivar Huitfeldt og hans besætning, som troner på Langelinie. Foto: Scanpix
Detaljebillede fra kæmpemonumentet over Ivar Huitfeldt og hans besætning, som troner på Langelinie. Foto: Scanpix
Vis mere

Liget på stranden

Omkring en måned senere skyllede et lig op på stranden ud for Køge Kro. Det var helt opløst af at ligge i vandet. Den brændte hud og strimler af tøj var tværet ind i sod og krudtslam. Og havde det ikke været for fingerringen, havde man aldrig kunnet identificere ham. Ivar Huitfeldt. Helten der stod last og brast på sit skib Dannebroge, og valgte døden for at redde andre.

Og hvad med krigen? Set med de store briller tabte svenskerne. Led et enormt nederlag og vinkede i 1921 endegyldigt farvel til tiden som imperium. Men Danmark mistede Skåne.

Dramaet vækkes til live

Hvordan bringer man en af danmarkshistoriens største skibskatastrofer til live igen, når forvredne kobberstykker, forbrændte krudtposer og  forkullede vragdele er, hvad man har at gøre godt med?
Det har været den helt store udfordring på Køge Museum, som i forbindelse med en stor ombygning besluttede at gøre dramaet i Køge Bugt til en af deres helt store attraktioner i det nyåbnede museum.
»Når alt er i stumper og stykker, er man nødt til at fokusere på eksplosionen, på dramaet den ene dag i 1710,« siger udviklingschef Tine Nygaard.
Interaktiv løsning
Inspireret af de positive erfaringer fra søster-museet Danmarks Borgcenter i Vordingborg valgte museet en interaktiv løsning, der betyder, at museumsgæsten bliver udstyret med en iPad og via lyd og billeder guides gennem den dramatiske dag og undervejs kan fordybe sig i flere forskellige lag, afhængigt af om man er på nørd- eller børne/familieplan.
»Vi har valgt at gøre det til et stykke fiktion i virkeligheden, hvor vi fortæller historien gennem kommandør Ivar Huitfeldt og to fiktive skibsdrenge og deres oplevelser om bord på skibet den dag.
Det var den vildeste dag og er en historie, hvor det går så grueligt galt for rigtig mange mennesker,« fortæller Tine Nygaard.
Vragrøvere i krigergrav
Hovedparten af effekterne på museet er hentet op fra dybet i Køge Bugt af marinearkæologer i samarbejde med sportsdykkere. Området i bugten betragtes som en krigergrav og er fredet. Det har dog ikke forhindret vragrøvere i at gå på jagt på bugtens bund. Primært i håbet om at finde en del af den enorme last af sølvmønter, som var om bord på Dannebroge.
Men ifølge Tine Nygaard kan de godt glemme alt om det.
»For vi har fundet rigtig mange af dem!«

For foden af monumentet på Langelinie over Ivar Huitfeldt og hans besætning ligger både kanonkugler og en kanon fra Dannebroge. 




Foto: Scanpix
For foden af monumentet på Langelinie over Ivar Huitfeldt og hans besætning ligger både kanonkugler og en kanon fra Dannebroge. Foto: Scanpix
Vis mere

Andre store danske skibskatastrofer

Skoleskibet København var i 1921 verdens største sejlskib. Et sted mellem Buenos Aires og Australien i perioden december 1928 og januar 1929 forsvandt skibet sporløst, og præcis hvad der var årsagen til forliset, er aldrig opklaret. Alle 59 om bord omkom.

M/S Hans Hedtoft var udråbt til at være synkefrit og tilmed specielt konstrueret til netop isfyldt farvand. Men på skibets jomfrurejse i januar 1959 ramte M/S Hans Hedtoft et isbjerg syd for Kap Farvel. Og sank. Samtlige 95 ombord omkom.

Scandinavian Star var på vej til Frederikshavn fra Oslo, da en brand kort efter midnat den 7. april 1990 brød ud om bord på skibet. En række katastrofale fejldispositioner førte til, at hele 158 mennesker omkom.