’Jeg kan ikke tage i gymnasium og se sådan ud.’ Billederne fra den netop overståede turné med efterskolens teaterstykke var i 2012 hovedrolleindehaveren Mathilde Høj Brobergs wakeupcall.
Hun ville ikke starte i gymnasiet med en kampvægt på 120 kilo.
»Jeg har altid været overvægtig og har prøvet alverdens ting, så jeg vidste godt, at jeg ikke ville komme sovende til det,« siger Mathilde Høj Broberg, der i dag er 22 år og arbejder som bl.a. pædagogmedhjælper og personlig træner.
Én ting har hun nemlig lært af de mislykkede vægttabsforsøg deriblandt et ophold på julemærkehjem.
»Der hvor jeg har valgt at sige ’fuck det’, det har ikke givet mig nogle resultater. Så jeg var mentalt forberedt på, at det ikke bare var nogle måneder, men resten af livet,« siger hun.
Fra den ene dag til den anden droppede hun al usund mad, dressinger og fedt, spiste ingen brød, ris og pasta og spiste helst af en frokosttallerken. Var det ikke muligt, tog hun den mængde mad, der kunne være på en flad udstrakt hånd eller to hænder samlet som en skål, hvis det var flydende. Og så spiste hun med en teske i stedet for en spiseske. Og altid kun én portion.
»Så er det svært at overspise,« siger hun.
Samtidig blev hun mere aktiv.
»Jeg sad aldrig stille. Det var lige meget, om jeg spillede ’Just Dance’ eller ’Wii’ eller gik en tur, bare jeg ikke sad stille,« siger hun og gør dermed op med myten om, at ethvert vægttab starter i fitnesscentret.
I løbet af de første 35 kilos vægttab dyrkede hun hverken fitness eller sport, men sørgede blot for at skifte de stillesiddende aktiviteter, som at tegne og redigere film på computeren, ud med noget mere aktivt.
Motivationen var helt i top, og det var først efter 25 kilo, at det begyndte at gå op for hende, at hun aldrig mere skulle tilbage og spise to poser chips eller tre portioner aftensmad.
»Det var angstprovokerende. Vi har jo alle sammen vores mønstre og vaner, som vi er trygge ved,« siger hun.
Men hun gav ikke op. Det første år tabte Mathilde Høj Broberg sig 40 kilo. De resterende 17-20 kilo raslede af i løbet af to år.
»Det er altafgørende, at man er tålmodig. Når du står der på dag ti og føler, at du har været i gang i en evighed, så er 355 dage lang tid. Men det handler om at se fremad i stedet for at kigge tilbage og stole på, at resultaterne kommer,« siger hun.
Nu er hun nået i mål, men derfor tager hun stadig et kritisk blik i spejlet og indretter sin diæt efter det, hun ser.
»Min krop har været i fokus hele mit liv, så selvfølgelig fylder mit udseende meget. Det skal det gøre, hvis jeg skal blive ved med at være motiveret for at vedligeholde mit vægttab,« siger hun.
For første gang nogensinde er over halvdelen af os overvægtige, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen
På bare syv år er antallet af overvægtige steget fra 46,8 pct i 2010 til 51,0 pct. i 2017. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der offentliggøres i dag.
Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport ‘Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil' kortlagt vores vaner og sundhed. Og konklusionen er klar: Der er flere af os, der er blevet for tykke. En udvikling, styrelsen ærgrer sig over:
»Desværre ser vi, at tallene er steget, så vi nu har flere overvægtige end normalvægtige voksne. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi overvægt kan have nogle alvorlige konsekvenser som f.eks. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og visse former for kræft. Men det drejer sig ikke kun om sygdom og dødelighed, man kan også risikere mange år af sit liv, hvor man har mindre livskvalitet og trivsel,« siger Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Det er første gang nogensinde, at statistikkerne viser, at over halvdelen af danskerne er overvægtige, det vil sige, at de rammer et BMI på 25 eller over. Samtidig viser tallene, at andelen af svært overvægtige ligeledes er steget fra 13,6 pct. i 2010 til 16,8 pct. i 2017. Det vil sige, at de har et BMI på 30 eller over. Det er ifølge Henrik Duer, træningsfysiolog og partner i Fitness Institute, udtryk for en »mislykket sundhedspolitik«. Han er manden bag Det Danske Vægttabsregister.
»Det er ikke lykkedes os at knække kurven. Der skal nogle meget mere radikale ændringer til, hvis vi som samfund vil ændre på det. F.eks. en sukkerafgift i en størrelse, så en halv liter cola koster 50 kr. Der skal langt mere forebyggelse til, og arbejdspladserne skal også tage mere ansvar. Men det er der ikke interesse for politisk - slet ikke med en liberal regering, hvor tilgangen til sundhed overordnet set er, at det er folks eget valg,« siger han.
I Sundhedsstyrelsen er man lige nu i gang med at udforme en række faglige anbefalinger til sundhedsprofessionelle i hele landet, der skal understøtte arbejdet med at rådgive og lave tilbud til borgere med overvægt og svær overvægt, så de kan komme af med deres overvægt.
»Vi kan se, at det fokus, der i de senere år har været på overvægt hos børn, er begyndt at hjælpe, og at kurven ikke længere stiger. Derfor mener vi også, at vi fremadrettet skal have lidt mere fokus på de voksne,« siger Tatjana Hejgaard.
»Kvaliteten og omfanget af tilbud varierer meget ude i kommunerne, og det vil vi gerne have mere ensrettet,« siger hun.
Midt i den »ærgerlige udvikling« gemmer sig dog et lyspunkt. Mange med svær overvægt ønsker ifølge rapporten at spise mere sundt, være mere fysisk aktiv og tabe sig. Særligt de overvægtige kvinder ønsker at tabe sig, og ifølge Tatjana Hejgaard er det et tegn på, ‘at de gerne vil have hjælp til at ændre vaner'.
»Jeg tror, det er en bold, vi skal gribe, så vi på en eller anden måde kan hjælpe borgerne til at gøre noget ved det, der hvor de kan, f.eks. i forbindelse med kost- og motionsvaner. Jeg tror, der er flere, der finder ud af, at deres overvægt kan påvirke deres livskvalitet og gøre dem syge, og det vil der komme en større bevidsthed omkring,« siger hun og understreger vigtigheden af, at de sundhedsprofessionelle skal støtte op og turde tale om overvægt.
Henrik Duer mener dog ikke, at det altid er sundheden, folk går mest op i.
»Langt de fleste ønsker at tabe sig, fordi de er utilfredse med det, de ser i spejlet. Her kommer sundheden kun på en andenplads. Har du tabt dig en del, men stadig ikke synes, du er i mål, når du ser dig i spejlet, kan det godt ske, du skal arbejde lidt med at være tilfreds med det, du har opnået, i stedet for at blive ved med at slå dig selv i hovedet,« siger han.
For at opnå en sundhedsmæssig gevinst skal man tabe sig minimum 5-10 pct. Men det kræver tålmodighed at nå målet, mener Henrik Duer. Han har spurgt 1.300 ‘supertabere’ fra det Danske Vægttabsregister om deres vægttab.
»For den gruppe, jeg har spurgt, er vægttabet i gennemsnit først lykkedes efter syvende forsøg. Så det vigtigste er at lære af de fejl, man begår, og bygge videre på dem. Kost og motion er også vigtigt at have fokus på, men de fleste ved godt, at de skal spise mindre og bevæge sig mere. Så det vigtigste fokus, mener jeg, er ikke at give op, men klø på og lære af sine fejl. Der er ingen, der har tabt sig af at smide håndklædet i ringen«.
Guide: 10 råd fra succesfulde vægttabere
Hvilket råd vil du give andre, der skal tabe dig i vægt? Det har ca.1.300 danskere, der har opnået et vægttab på minimum 15 kg og holdt det i foreløbig 22 måneder, svaret på.
Hold ud og vær tålmodig
Man taber sig ikke ved at kaste håndklædet i ringen. Et varigt vægttab er et langt sejt træk.
Vær mentalt klar, når du starter, og tro på dig selv
Hvis du ikke vil det 100 pct., er der stor risiko for, at den del, der taler imod vægttabet, vinder, når det bliver hårdt.
Spis sundere og mindre
Der findes mange kure, men det vigtigste er, at du spiser mindre energi, end du forbrænder. Skru ned for portionerne og spis flere grøntsager, som er energifattige, men fylder godt i maven.
Mere motion
Skift de stillesiddende aktiviteter ud med mere aktive. Du behøver ikke melde dig ind i et fitnesscenter. Gåture, rengøring og havearbejde tæller også med.
Få hjælp af venner eller professionel hjælp
Det er kun dig selv, der kan tabe dig. Men opbakning fra venner og professionelle kan gøre vejen nemmere for dig.
Små skridt
Et vægttab tager lang tid. Det kan godt ske, at du taber dig på quickfix-kure, men skal vægttabet holde i længeden, er det et langt sejt træk med at ændre vaner.
Ændr livsstil
Lad være med at betragte det som en kur, du skal overstå. Se det som en livsstilsændring og lær at elske din nye livsstil ved at fokusere på de positive ting, du får med undervejs.
Sæt et delmål
Sæt dig små mål undervejs, så du får en oplevelse af, at du lykkes med projektet, også før du er helt i mål.
Op på hesten igen
Det er okay at falde, så længe du springer op på hesten igen. Lær af dine fiaskoer, så du hele tiden får en bedre og bedre plan for dit vægttab. Det tager i gennemsnit syv forsøg at opnå et varigt vægttab.
Vælg det der virker for dig
Der er ikke en metode, som virker for alle. Tag udgangspunkt i de ting, du har succes med. Hvis du hader grøntsager, skal du måske ikke gå på en grøntsagskur, men i stedet fokusere på generelt at spise mindre.
Kilde: Det Danske Vægttabsregister
