Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet. Du kan læse kendelsen her.

»Vi følger med i, om der bliver skrevet usandheder og løgne,« skriver plastikkirurgen til en patient.

Mailen er sendt til Sadet, som har fået lavet en fedtsugning hos plastikkirurgen Waseem Ghulam på Citadellkliniken i Sverige. Hun er utilfreds over forløbet og vil have pengene tilbage, hvis ikke hun skal klage til sundhedsmyndighederne og skrive om det på sociale medier.

Det er dog en rigtig dårlig idé, mener plastikkirurg Waseem Ghulam. Han gør det meget tydeligt i sit svar, at det kan ende med en injuriesag.

Endda bøde og fængsel for hende.

»Hvis det sker, så hører du fra politiet og min advokat,« skriver han i mailen.

B.T. har afdækket, hvordan den danske kirurg Waseem Ghulam det seneste år har fået et påbud af de danske sundhedsmyndigheder og kritik i tre klagesager i Danmark og Sverige, hvor han arbejder. Han efterlader sig også en lang række utilfredse patienter.

B.T. er bekendt med 21 kvinder, der fortæller enslydende historier og rejser hård kritik af kirurgen.

Mette Pieler har fortalt, hvordan en brystoperation ødelagde hendes sexliv, og Sonja Falk fortæller i sin klage, at hun var tæt på at dø.

Adskillige kvinder har efter deres møde med Waseem Ghulam ønsket at klage over ham. Enten offentligt eller til danske og svenske sundhedsmyndigheder.

Men i flere sager har Waseem Ghulam forsøgt at forhindre sine patienter i at ytre sig kritisk.

Det kan B.T. dokumentere på baggrund af indsigt i mail- og sms-korrespondancer samt klagesager.

Du kan blandt andet her læse om Isabella Grundtvig Larsen, der følte sig presset til at trække sin klage tilbage.

En anden patient, Mette Pieler, følte også, at hun fik en indirekte advarsel, da hun skrev om sin operation i en lukket Facebook-gruppe.

Få uger efter modtog hun lørdag aften en mail fra plastikkirurgen, som sendte billeder af hendes bryster før operationen.

»Så kan du smide dem ud på den Facebook-gruppe, som du skriver i for tiden,« stod der blandt andet i mailen.

Mette Pieler fortæller, at hun læste kirurgens besked, som om hendes bryster før operationen havde været meget grimmere, end det resultat, hun havde fået efter.

»Jeg fik en fornemmelse af, at han prøvede at sige til mig, at 'jeg ved godt, at du skriver i den her Facebook-gruppe. Jeg ser alt. Du skal ikke prøve at skjule noget for mig',« fortæller hun.

I 2021 tilbød Waseem Ghulam en utilfreds patient, at hun kunne få nogle af sine penge tilbage for en utilfredsstillende operation. Men der var et krav.

Kvinden måtte ikke tale dårligt om Waseem Ghulam eller dele negativ omtale af ham, stod der i den mail, som kvinden fik tilsendt af Waseem Ghulams advokat.

Hos Forbrugerrådet Tænk er politisk chef Uffe Rabe Krag kritisk over for plastikkirurgens adfærd.

De kvindelige patienter er også forbrugere, og de har derfor lov til at dele deres oplevelser på sociale medier, forklarer han.

»Det er forbrugerens mulighed for at orientere sig i markedet om, hvem der er bedst.«

»Nogle erhvervsdrivende føler, at anmeldelser på steder som Trustpilot eller Facebook kan blive brugt som en hetz eller til at sprede usandheder. Selv hvis det er den oplevelse, plastikkirurgen har, lyder det som en fuldstændig uacceptabel adfærd. Trusler, injurier og en aggressiv tilgang er ikke nødvendigvis ulovligt, men dårlig stil.«

Uffe Rabe Krag påpeger også, at tavshedsklausuler, hvor patienterne ikke må udtale sig negativt om lægen, ikke hører hjemme i et forlig.

Mette Pieler har efterfølgende fået reopereret sine bryster på en anden klinik.
Mette Pieler har efterfølgende fået reopereret sine bryster på en anden klinik. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det er problematisk, da tavshedsklausuler i forbrugeraftaler er i strid med hæderlig forretningsskik og typisk derfor vil være ugyldige.«

Det har ikke været muligt at få et interview med Waseem Ghulam. I et skriftligt svar fra 11. januar forklarede han:

»Vi har en ansat på klinikken, som varetager sociale medier osv. Jeg har oplyst hende navnene på dine kilder.«

I en senere mail fra 28. februar afviste han at have tilbudt patienter penge for at stoppe negativ omtale, og at klinikken skulle overvåge sociale medier.

»VI overvåger IKKE nettet for negative kommentarer, men har oplevet, at andre patienter kontakter os og fortæller, hvad der foregår, og sender screenshot osv. Flere af disse patienter kalder det selv for en chikane og hetz og har i denne sammenhæng oplyst flere navne.«

B.T. ville gerne have spurgt Waseem Ghulam, hvorfor han i første omgang skrev til en patient, at klinikken overvåger sociale medier fra negativ omtale, men efterfølgende skriver, at det ikke gør sig gældende alligevel. Men det er ikke lykkedes B.T. at få flere svar fra Waseem Ghulam i sagen.

Læs alle artiklerne i serien 'Skåret i stykker'.