12-talspigerne stresser sig til mistrivsel i gymnasiet, og unge spillefugle forsvinder ind i et kunstigt computerunivers i stedet for at gå verden i møde med oprejst pande
Børn og unge er ikke robuste nok til den verden, der venter dem. Curlingforældrenes fri opdragelse har fejlet, og det er nu, der skal handles, hvis den nye generation ikke skal gå ned med flaget. Det mener psykolog og børneforsker Per Schultz Jørgensen, der netop har udgivet en ny bog om robusthed.
»Alt for mange børn har fået en curling-opdragelse, hvor mor og far har fejet og poleret for meget for barnet. Når barnet bliver serviceret, lærer det ikke at tage ansvar, får for store forventninger til livet og kan ikke klare nederlag. Det er vor tids største fare: At alt for mange børn og unge står på usikre ben i forhold til den verden, der møder dem, med den konsekvens, at for mange bryder sammen,« siger Per Schultz Jørgensen.
Han er børne- og familieforsker og har netop udgivet bogen ‘Robuste børn’. Han er bekymret for, at den kommende generation af børn og unge ikke er modstandsdygtige nok til at klare de udfordringer, der venter dem. De er ikke blevet robuste nok, fordi de ikke har lært at sige fra.
Ifølge psykologen er det både opdragelsen og verden, der har ændret sig. De seneste 40 år er samfundet blevet mere individualiseret med et stigende socialt pres som følge. Kombineret med de sociale medier og det præstationspres, der kan følge med her.
»Man er hele tiden på, man skal hele tiden konkurrere og præstere. Hvis man ikke har en indre robusthed og kan sige fra over for det permanente pres, kan man gå i stykker. Det er derfor, vi, i et af verdens bedste velfærdssamfund, ser uforholdsmæssigt mange børn og unge, der går ned med flaget,« siger han og peger på den store mængde af antidepressiver, stress-diagnoser og depressionssymptomer, der præger samfundet i dag.
Resultatet er både de såkaldte 12-talspiger, der har så travlt med at præstere, at de ikke kan sige fra over for det hamsterhjul, de er trådt ind i – af frygt for nederlag. Men det er også de børn, der er blevet oversensitive og kryber i et musehul bag en computerskræm, fordi de ikke har lært at mestre den virkelige verden, når den ikke lige falder i deres smag.
En farlig kurs
»Robusthed er både styrke og sårbarhed. Det handler om at have en vis modstandskraft. At kunne holde ud og ikke bryde sammen i krampegråd, fordi noget ikke lykkes, at have selvkontrol og styrke. Men robusthed er også at kende sine grænser og kunne sige fra. For styrke uden sårbarhed er dumdristighed og overmod, og det er begyndelsen på en højst risikabel kurs,« siger psykologen og understreger, at begge dele er lige problematisk.
Curling-opdragelsen er givet i bedste mening og er i forskellige grader blevet praktiseret siden 1960’erne. Curling-forældrene har altså fået en lignende opdragelse og har måske ikke selv lært ansvar og robusthed.
Opdragelsen kommer bl.a. til udtryk, når 15-årige vil have deres forældre med ud for at søge fritidsjob, eller når universitetsstuderende tager far og mor med på universitetet. For at klæde de unge på til at være selvstændige og modstandsdygtige, er det vigtigt, at de helt fra barnsben deltager aktivt i familielivet.
»At få ansvar for at dække bord som femårig, at lære at stå ved en opgave og overholde aftale, at opleve at lykkes med projektet, stiver barnet af. Det er vigtigt at føle, at man er en del af familiefællesskabet og har en rolle og et ansvar der. Det er med til at styrke selvværdet og dermed skabe robusthed, for der skal både kærlighed og rammer til,« siger han.
Ingen rammer og struktur
Per Schultz Jørgensen fortæller om en dansk undersøgelse af hverdagspraksis i familier, hvor der er et 15-årigt barn. 34 procent af de 15-årige vokser op i en familie, hvor der både er rigeligt med kærlighed og rammer. Hos 39 procent giver forældrene masser af kærlighed og omsorg, men har ikke styr på rammerne og strukturen. Der bliver lagt vægt på hygge, mens normerne bliver glemt. 26 procent af familierne er præget af afmagt og har hverken overskud til nærvær eller kontrol.
Det halter altså hos en hel del af de danske familier, og mange børn og unge er i farezonen for at komme til at mangle robusthed i deres voksenliv. Alligevel er Per Schultz Jørgensen optimistisk. Han tror, tendensen er ved at vende, og understreger, at det er muligt at rette op på en sløset opdragelse.
»Det er muligt at rette op på det. Nulstil de dårlige vaner, tag forældreansvaret på dig og tal med dine børn om, hvordan I får familiefællesskabet til at fungere. Selv små skridt i den rigtige retning kan give børnene de oplevelser, der senere hen giver fundamentet til at stå imod,« siger han.
