De fleste mennesker husker tydeligt den første gang, de havde sex, men det er nok de færreste mennesker, der er klar over, at debuten kan sætte standarden for resten af sexlivet. På jorden bag en busk en våd aften i byen eller i drømmesengen i skæret fra de tændte duftlys.

Den første seksuelle oplevelse har mange afskygninger, men et er sikkert, og det er, at vores første samleje er noget, der følger de fleste mennesker hele livet, og som vi altid husker. Den første gang er en nøglebegivenhed på mange måder, mener sexolog Katrine Berling

Med B.T. Plus får du:

-Gode råd til unge, der står foran sexlivet og råd til deres forældre

-Læs de kendtes sjove, pinlige og romantiske historier om deres sexdebut (bl.a. Denice Klarskov, Claire Ross Brown, Mads Christensen og Lina Rafn).


Lina Rafn, 34 år, sanger i Infernal. 14 år første gang:

»Det var en måned inden jeg fyldte femten år. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad han hed. Jeg har glemt det eller fortrængt det. Det var på en træningslejr og det skete meget spontant, og jeg kan huske, at det var på et tidspunkt, hvor vi hørte meget Sko og Torp. Der var ikke den store forskel på den jeg er nu og den jeg var dengang og der var smæk på.

Jeg ville bare miste mødommen inden jeg fyldte 15 år og i dag tænker jeg jo bare: »Hvor var det dumt. Dumme, dumme pige«. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Ikke så meget – jeg havde ikke gjort mig de store tanker om det. Det blev noget rod og gjorde vildt ondt, men jeg husker, at han var virkelig, virkelig sød, da det gik op for ham, at jeg var debutant.

Han ville gerne tage hånd om mig, hvor jeg nok bare var mere sådan: »Det var ingen succes, så gider du fise af.«

Bagefter var jeg irriteret, for jeg var vant til at være den bedste til alting – både i skolen og som danser og her var noget jeg ikke helt havde styr på. Men øvelse gør mester. Man behøver ikke vente på den eneste ene til den første gang, men jeg synes man skal vælge én med erfaring. At være ædru er også en god ide og især, at han er det. For langt de fleste piger er det jo fysisk udfordrende og sådan lidt »Hold da op. Skal der virkelig noget ind der?«

Det skal være en fyr, der tager sig tid, og man skal tænke sig om, når man vælger ham. Find også en situation, hvor der er ro og god tid, og hvor der ikke lige pludselig kommer nogen væltende ind.«