Kirk Rønler har datet 30-40 mænd i jagten på en ny kæreste. Nogle kun én enkel aften, andre blev til forhold på op til fire måneder. De mange møder har lært hende meget om mænd - og kvinder, og hun har formuleret et helt sæt af datingråd. Èt af dem er:

»Jeg drikker først kaffe på tredje date«.

Kirk Rønler skrev det sågar på sin Tinderprofil.

Kirk Rønler har skrevet kaffereglen på sin Tinderprofil. Foto Kirk Rønler
Kirk Rønler har skrevet kaffereglen på sin Tinderprofil. Foto Kirk Rønler
Vis mere

Det kunne lyde sippet. Det er det som sådan ikke, for hun kysser gerne på første date, hvis kemien er rigtig.

»Altså engangsknald er forfærdelige, hvis du spørger mig. Men hvis lysten er der - off you go…«

Kirk Rønler, der er foredragsholder, danselærer og ved at uddanne sig til sexolog, har netop skrevet bogen ’Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden’. Og hun har ikke meget tilovers for kaffemødet.

Kirk Rønler har skrevet bogen 'Sådan får du en kæreste'.
Kirk Rønler har skrevet bogen 'Sådan får du en kæreste'.
Vis mere

»Det er en meget aggressiv mødeform. Det bliver hurtigt noget med at finde ud af om vi skal være kærester, alternativt om vi skal knalde.«

Kafferådet er bare ét ud af mange om, hvordan man bedst navigerer på det, der efter hendes mening, er et broget og lovløst kærlighedsmarked.
Efter fire et halvt år som single er hendes erfaring, at vi ikke viser kærligheden respekt.

»Det er respektløst, når vi tror, at en kop kaffe og et hurtigt match på Tinder, skal blive til kærlighed. Min kongstanke er at vores ønsker til kærligheden ikke står mål med vores indsats. Vi har en omvendt holdning til det at date. Vi vil gerne vide om der er kemi, før vi investerer,« siger hun og fortæller om en ven, der af en kvindelig Tinderdate, blev bedt om, at mødes på vej til arbejde. For som kvinden sagde ’var der ingen grund til at bruge mere tid, hvis ikke kemien var til stede’.«

Efter at have datet 30-40 mænd har Kirk Rønler skrevet bogen 'Sådan får du en kæreste'. Foto Katrine Heller
Efter at have datet 30-40 mænd har Kirk Rønler skrevet bogen 'Sådan får du en kæreste'. Foto Katrine Heller
Vis mere

Ikke én eneste af sine tidligere kærester og heller ikke den nuværende, har Kirk Rønler mødt på datingsider eller apps.

»Men det betyder ikke, at jeg ikke har ligget søndag eftermiddag med fantomsmerter i hjertet og swipet, drevet frem af ensomhedstømmermænd og rendyrket liderlighed.«

Vil du undgå at havne i swipefælden, har hun opstillet ti gode råd til andre steder, hvor du kan møde en kæreste.

Skilsmisse og ny kærlighed
Efter en skilsmisse i efteråret 2013 gik den i dag 35 årige Kirk Rønler på jagt efter en ny kærlighed. Jagten bragte hende ikke bare i forhold med mænd, som Journalisten, Manden fra Værnedamsvej, Surferen fra Klitmøller, Jyden, Sommerrøvhullet, Ham fra Bakken og Det Finske Saunahus. Den bragte hende også flere aha-oplevelser om, hvorfor det er så svært at finde én, som man har lyst til at satse hele butikken på. Erfaringer hun deler ud af i sin bog.

Knap hver tredje dansker er, ifølge tal fra Danmarks Statistik, registreret som enlig. Der burde altså være  mange derude, der er tilgængelige for en kærlighedssøgende sjæl. Flere gange har hun forbandet situationen - og undret sig:

»Jeg er da et godt catch. Hvorfor skal det være så svært?«

I dag er Kirk Rønler sikker på, at det tog så mange forsøg, fordi hun ikke var klar til at møde en ny mand.

Ondt i kærligheden
Forskning viser, at det tager os mindre end fem minutter at danne os et indtryk af et andet menneske. Men det tager markant længere tid at finde kærligheden. Årsagen skal bl.a. findes i de kærlighedssår, vi får, når livet skrammer os.

»Vi vælger alle partnere, der ripper op i vores kærlighedssår. Men jeg var nødt til at banke hovedet mod døren 527 gange, før jeg forstod, hvad mit problem var.«

Kirk Rønler har haft ondt i kærligheden, siden hendes mor og far blev skilt, da hun var seks år. I lange perioder af sit ungdoms- og voksenliv har hun ikke haft kontakt til den ene eller begge af sine forældre.

»Jeg kendte til det med at blive gået fra igen og igen og især at savne en mor, der ikke var fysisk og følelsesmæssigt tilgængelig. Mit kærlighedssår er angsten for at blive forladt.«

Ironisk nok blev hun ved med at vælge mænd, som ikke var til stede. Ligesom hendes eksmand, der var soldat og var udsendt store dele af året. Eller mænd der gik fra hende.

»Jeg har aldrig datet alkoholikere eller mænd, der slog, men ofte nogen, der forlod mig. Sådan føltes det i hvertfald, for de mænd, jeg har været tiltrukket af, har spejlet det, som jeg ikke har helet i mig selv. Jeg blev ved med at forsøge at finde sammen med en partner, der udsatte mig for samme svigt, som min mor havde udsat mig for.«

Kongstanken om kærlighedssår eller livssmerte, som det også kaldes, er, at de planter en ubevidst forventning til vores relationer. Uanset om det er venskabelige, familiære eller romantiske relationer gentager vi det mønster, som vores kærlighedssår har lært os, fordi det er 'trygt' og fordi vi genkender det fra vores opvækst. For Kirk Rønler skete det f.eks., da hun mødte Politimanden fra Boulebar, som efter en fantastisk aften ikke ringede tilbage.

»Han forlader mig, han forlader mig, han forlader mig…,« rasede tankerne i hendes hoved. Og ganske rigtigt, efter fem tavse dage skrev han undskyldende, at han havde fundet sammen med sin eks og måtte give dét forhold endnu en chance.

I en egen absurd forsikring mod at blive forladt, har Kirk Rønler ofte forladt mænd, for at de ikke kunne såre hende ved at gå.

»Jeg var altid den, der gik. Indtil jeg mødte Sommerrøvhullet.«

Sommeren efter skilsmissen mødte hun - endnu - en militærmand, som fejede benene og alle hendes bange anelser væk. Han snakkede om børn, lod hende møde sin familie og ville flytte sammen. Men efter seks fantastiske uger, trak han sig - fuldstændigt. Først da gik det op for hende, at hun slet ikke var klar til at møde kærligheden, men kun ønskede ’tosomhed for at undgå ensomheden’. Det gode ved historien var, at han fik hende til at tage sig af sorgen efter sin skilsmisse.

»Jeg opdagde, at jeg måtte tage ansvar for mig egen sorg og skam over at være blevet skilt.«

Tid til at sørge
Selvom det var hende, der i sin tid bad om skilsmisse, har hun gentagne gange fortrudt.

»I de perioder, hvor jeg datede bøvhoveder og feminine spalsvanse, fortrød jeg. Men det er tabubelagt, at jeg var i sorg, når det var mig, der var gået. Og dét at komme i tvivl efter en skilsmisse er ekstremt tabubelagt.«

Men mere end én gang tænkte hun, om hun nogensinde ville møde én, der var lige så perfekt som hendes eksmand. Kirk Rønler er overbevist om, at vi pidestaliserer vores eks, så længe vi er i kærestesorg.

»Så længe min eksmand fik lov at stå på pidestalen, var der ingen, der kunne nå ham til sokkeholderne.«

Efter mange dates har Kirk Rønler endelig fundet en mand, som hun vil drikke kaffe med. Foto Katrine Heller.
Efter mange dates har Kirk Rønler endelig fundet en mand, som hun vil drikke kaffe med. Foto Katrine Heller.
Vis mere

Først for to halvt år siden røg han ned af fra højderne. I dag er hun lykkelig for, at de blev skilt.

»For nu er min lyst til parforhold drevet af kærlighed til tosomheden i stedet for angsten for ensomheden.«

Efter fire et halvt år på datingmarkedet mødte hun i februar i år sin nye kæreste. Og endelig var hun klar. Hun har netop solgt sin lejlighed og flytter om en måned til Fyn. Han hedder ikke Manden fra Fyn, men blev fra dag ét kaldt ved sit rigtige navn, hvilket en af Kirk Rønlers veninder noterede sig som et tegn på ’at det denne gang var seriøst’.

»Men tager jeg min liste fra dengang, jeg begyndte at date, tror jeg ikke han ville opfylde mange af mine punkter.«

Hun finder listen frem:

»Han er i hvert fald ikke højere end mig, når jeg er i stiletter. Han er ikke veltrænet på den måde, som jeg gerne ville have engang. Underforstået – han har ikke svedt sig til en six pack i træningscenteret. Men han bruger sin krop. Han er ikke god til at lave mad. Han har ikke en længerevarende uddannelse. Han har ikke en lækker bil. Han bor ikke i nærheden.«

Men han er mere til hund end kat. Han kan få hende til at grine, han hviler i sig selv og han er sådan én, hun blev ’vildt forelsket i’. Og hun er endelig blevet sådan én, han kunne forelske sig i:

»Jeg er et mere helt og afbalanceret menneske. Jeg har en større rummelighed overfor mig selv. Mere ro med mig selv og en større tro på, at jeg kan eksistere uden at skulle præstere. Men vigtigst har jeg lyst til at elske igen. For to år siden havde jeg kun lyst til at blive elsket.«