Mens man her i Danmark og resten af Norden finder det helt naturligt at lade sin baby sove i barnevognen udenfor hele året rundt, raser folk fra resten af verden over det.

Australske Olly Bowman, som bor i Norge, hitter nu på TikTok, efter hans video er gået viralt med over 14 millioner visninger.

Det har længe været en tradition i Danmark at lade barnet sove udenfor, og det er der intet problem i.

»Mange forældre vælger at lade deres børn sove til middag udenfor, også om vinteren,« lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

»Det er helt forsvarligt at lade barnet sove ude, når blot temperaturen ikke kommer under 10 minusgrader,« fortsætter de, mens de dog understreger, at barnevognen skal være vand- og vindtæt.

Der var en, der var to, der var syv barnevogne linet op foran en café i Århus, og det er ganske normalt.
Der var en, der var to, der var syv barnevogne linet op foran en café i Århus, og det er ganske normalt. Foto: flemming krogh
Vis mere

Men på trods af det er folk tilsyneladende stadig meget forargede over traditionen:

»Det er jo vanvittigt uanset grunden, hvis det her er sandt!« skriver en kvinde i en kommentar til videoen, mens en anden kvinde skriver, at hun er chokeret.

»Jeg ville aldrig lade min baby sove i kulden,« kommenterer en tredje. »Bare fordi du kan, betyder det ikke, at du skal!«

Og sådan fortsætter de mere end 16 tusinde kommentarer, som videoen har fået.

Andre læser også