Er det fair, at dine forældres indkomst kan afgøre, hvor du skal gå på gymnasium?
»Nej,« lyder det fra Christoffer Lilleholt (V), rådmand i Odense, efter han har set de mulige konsekvenser sort på hvidt.
Regeringen, DF, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev nemlig sidste år enige om en ny model for fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser.
Ud over elevernes egne ønsker vil der være to parametre, der har indflydelse på fordelingen: transporttid til gymnasiet og forældrenes indkomst.
I nogle byer er det transporttiden, der er afgørende, mens det i andre byer er den indkomst, den unges forældre har.
Odense Kommune er udvalgt som en såkaldt 'fordelingszone' – derfor er det forældreindkomsten, der har betydning.
Dybt problematisk, mener Christoffer Lilleholt (V).
»At man på den her måde inddeler folk efter deres forældres indkomst, hører simpelthen ikke til i et moderne og åbent samfund,« udtaler Christoffer Lilleholt og tilføjer:
»Jeg ville føle mig virkelig uretfærdigt behandlet, hvis jeg blev sendt til den anden ende af byen alene på grund af mine forældres indkomst.«
Tidligere har omkring 90 procent af de unge på stx-uddannelserne i Odense fået opfyldt deres 1. prioritet i forbindelse med valg af gymnasium.
Med den nye model falder det tal til 82 procent.
Det viser et nyt skøn fra Børne- og Undervisningsministeriet. Og det er de tal, rådmanden nu reagerer på.
»Det minder mig om noget fra det gamle Rusland. Det er pisk – og jeg tror på det modsatte,« siger Christoffer Lilleholt.
Ser man på Odenses nabokommuner, kommer der derimod – i hvert fald ifølge prognosen – til at ske en stigning i antallet af unge, der får opfyldt deres ønsker.
I Assens vil 94 procent af stx-eleverne fremover få deres ønske opfyldt mod 82 procent i dag.
De tilsvarende tal for Kerteminde viser, at det fremover vil være 87 procent, der får ja til deres primære ønske mod de nuværende 66 procent.
Tallene for resten af Fyn ser umiddelbart ud til at blive forbedret. Vejer det ikke op for den nedgang, der spås i Odense?
»Nej, det synes jeg ikke. Der er et grundlæggende problem i, at vi vurderer de unge på baggrund af deres forældre. Det er helt skævt,« svarer Christoffer Lilleholt.
Den nye model skal ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gøre op med polarisering.
»Vi har taget et opgør med den onde cirkel, hvor nogle gymnasier bliver mere og mere opdelt efter elevernes etnicitet og sociale forhold. Unge skal møde hinanden på tværs af sociale og etniske skel, og vi skal undgå parallelsamfund,« lød det fra ministeren i en pressemeddelelse, der udkom i forbindelse med aftalen.
Det forventes, at aftalen bliver vedtaget i juni, og den vil derfor træde i kraft næste år.
