Danmark, og ikke mindst Vejle, er det foretrukne rejsemål for amerikanere i 2025. 

Det skriver magasinet Forbes, som i december rådede sine amerikanske læsere til at sætte kurs mod Danmark. 

Vejle Amts Folkeblad var først med artiklen.

 Med to nye direkte ruter til Københavns Lufthavn fra Seattle og Minneapolis, var der ifølge magasinet god grund til at tage afsted. 

Forbes fremhævede måske ikke så overraskende København som den primære rejsedestination, men der var bestemt også noget at rejse efter vest for hovedstaden. 

Magasinet bad nemlig dets læsere rette opmærksomheden mod Vejle, hvor byen i 2025 slår dørene op til museet Egtvedpigens Verden. 

Amerikanerne skal dog holde begejstringen for bronzealderfundet lidt igen, fortæller Vejle Amts Folkeblad. 

Museets åbning er nemlig udskudt et lille år fra begyndelsen af 2025 til en december samme år. 

Men i mellemtiden kan man besøge Forbes to andre museumsanbefalinger. 

Magasinet foreslår galleriet SMK Thy i Nordjylland og museet FLUGT i Oksbøl.