Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I et laboratorium på SDU er en gruppe forskere gået i gang med klikkertræning og godbidder.

Men det er ikke hunde, de træner.

Det er agamer, som er en øgleart med en fænomenal evne til at retningsbestemme lyd.

Problemet er bare, at agamer ikke reagerer på lyd, selvom de hører ganske glimrende, og måske af samme årsag har verden stadig til gode at opleve den første dresserede agame.

»Det er underligt, det er bare ikke noget, folk er lykkedes med,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard, der er lektor og ph.d. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Når han har sat en studerende på den tilsyneladende umulige opgave at træne agamer, er det, fordi agamers særligt forbundne ører gør, at de kan retningsbestemme lyd på en meget simpel måde.

Man kan nærmest sige, at de har hul i hovedet.

»Der er bare fuldstændig gennemtræk mellem de to trommehinder, så man kan kigge gennem hovedet på dem,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Den viden har man allerede brugt til at udvikle kameraer, der kan bevæge sig efter lyd.

»Vi er bundet til krybdyrene, for det er dem, der har guldstandarden inden for retningshørelse,« siger forskeren, der har forsket i reptiler i mere end 20 år.

Da han begyndte, vidste man ikke rigtig noget om dem.

Derfor var meget af det, han lavede, biologisk grundforskning. Og det er det på sin vis stadig i dag, hvor der hele tiden kommer nye projekter.

»Det er et sjovt felt at bevæge sig inden for, for der er ikke lavet meget om det,« siger han.

Men det har altså også sine udfordringer, for af en eller anden årsag er agamer mere genstridige end for eksempel fisk og frøer, og i modsætning til for eksempel gøende gekkoer orienterer de sig ikke efter lyd.

»Det er ret sjovt, og det har været et problem for os,« erkender Jakob Christensen-Dalsgaard.

Alligevel har en studerende nu haft held med at træne en af tre agamer til at gå op på en hånd ved at belønne den med blåbær eller kakerlakker.

Fremskridtet gør Jakob Christensen-Dalsgaard optimistisk for den videre træning – og så glæder han sig over at have været med til at udvikle et kamera, der blandt andet kan bruges under forelæsninger, så forelæseren ikke behøver at stå musestille.

»Jeg hader den slags onlineundervisning,« siger han.

Andre læser også