Ild, urin, en djævlemaske og en koran. 

En fransk sag er nu igen aktuel i den højspændte debat om forbud mod koranafbrændinger. 

Som B.T. har afdækket, undlod Udenrigsministeriet nemlig at oplyse om sagen i en oversigt over andre landes håndtering af koranafbrændinger.

'Vildledning!' Udenrigsministeriet fortiede historie om mand med djævlemaske

Så hvad skete der egentlig i sagen, som ikke nåede med i ministeriets kuraterede liste? 

Og som derfor hverken blev sendt til offentligheden eller Folketinget? 

Det hele starter med en 30-årig mand, der sidder hjemme ved sig selv og tager en djævlemaske på. 

Masken er rød og sort med små horn. Foran sig har han en koran. 

Manden sætter sit kamera til at optage videoen, der blev delt på internettet. 

Franskmanden brændte ikke kun Koranen, han urinerede også på den – se billederne her: 

Her kunne man se manden med djævlemasken begynde at rive sider ud af Koranen.

Så foldede han siderne til små papirfly og kastede dem mod to glas.

Glassene skulle forestille World Trade Centers to tvillingetårne i New York – før de blev jævnet med jorden i et islamistisk terrorangreb i 2001.

Til sidst lagde han sin koran i en skål og satte ild til den.

Han slukkede flammerne ved at urinere ud over bogen.

Videoen vakte vrede blandt særligt muslimer, der ville have manden dømt.

Manden bag djævlemasken var Ernesto Rojas Abbate.

Han blev anholdt i oktober 2010.

Selv gjorde han det blandt andet, fordi han syntes, det var humoristisk, har han senere sagt.

Sagen blev behandlet i flere instanser i det franske retssystem. Men i 2011 blev han frifundet.

'Vildledning': Flere politikere vil nu have svar

Sagen har flere år på bagen, men udfordrer nu ét af regeringens centrale argumenter for at lave et lovindgreb mod koranafbrændinger.

Nemlig, at Danmark står »isoleret« sammen med Sverige, som statsminister Mette Frederiksen har sagt.

Derfor kalder flere politikere det 'vildledning' og 'manipulation', at den franske sag ikke er beskrevet i det faktaark, Udenrigsministeriet har udarbejdet om andre landes håndtering af koranafbrændinger. 

Detaljerne om frifindelse af manden er som følger: 

Sagen nåede til en appeldomstol i Frankrig, hvor anklagerne gik efter en betinget dom på tre måneder og en bøde på 1.000 euro.

Appeldomstolen vurderede, at selvom videoen var provokerende, var der ikke nogen beviser for, at manden med djævlehornene havde haft til hensigt at opildne til diskrimination, had eller vold mod muslimer.

Mandens forsvarsadvokat, Renaud Bettcher, der i dag er død, er citeret for at sige, at frifindelsen var en understregning af, at Frankrig er et »sekulært og republikansk samfund«.

Det er altså den frifindelse, som Udenrigsministeriet undlod at tage med i faktaarket. 

I stedet har ministeriet i afsnittet om Frankrig blandt andet valgt at beskrive, at Rasmus Paludan på et tidspunkt under covid-19 fik et indrejseforbud. 

Men Rasmus Paludan er ikke fransk statsborger, og derfor mener blandt andre Anders Vistisen fra DF, at sagen om den franske borgere er langt mere relevant i den danske debat lige nu. 

Som svar på kritikken skriver Udenrigsministeriet til B.T.:

»Formålet med faktaarket er at vise, at der i nyere tid kun i beskedent omfang er sket offentlige koranafbrændinger i andre lande end Danmark og Sverige.«

»Faktaarket er således ikke en udtømmende liste over koranafbrændinger i andre lande.«

Udover den franske sag har det vist sig, at Udenrigsministeriet kender til flere eksempler på koranafbrændinger, som ikke er kommet med i faktaarket. 

De eksempler vil flere politikere nu have frem i lyset. Det kan du læse mere om her: