»Hvis man vælger at gå til studenterambassadøren med sit problem, så er det ikke bare, fordi man lige har følt, at et eller andet er blevet sagt forkert, så er det, fordi det er ret voldsomt.«

Det siger forpersonen for Studenterrådet på Københavns Universitet, Kevin Olesen, efter det er kommet frem i studenterambassadørens seneste årsberetning, at organet, der er sat i verden for at styrke retssikkerheden for de studerende, har modtaget flere end dobbelt så mange henvendelser om undervisere og medarbejdere, der udsætter studerende for mobning, uønsket seksuel opmærksomhed eller andre former for chikane.

I 2019 modtog studenterambassadør Bo Gad Køhlert nemlig 24 henvendelser fra studerende, der har oplevet den slags hændelser, men i 2020 er antallet af henvendelser steget til 53.

I 5 af de 53 henvendelser har den studerende også følt sig 'seksuelt grænseoverskredet'. Det fremgår af studenterambasadørens årsberetning.

De studerende har blandt andet henvendt sig med sager, der drejer sig om 'undervisere, der har et adfærdsmønster, hvor de systematisk opsøger sexpartnere blandt deres studerende'.

Ligesom der også har været sager blandt henvendelserne, der har drejet sig om undervisere, der bliver 'fysisk grænseoverskridende efter at have drukket alkohol'.

Kevin Olesen, forperson for Studenterrådet ved Københavns Universitet, der repræsenterer de 40.000 studerende, der læser på en af de uddannelser, universitet udbyder, er ikke overrasket over antallet af henvendelser.

»Som studerende er den slags noget, man ofte hører om på rygtebasis,« fortæller han og understreger, at Københavns Universitet ikke er anderledes end resten af samfundet.

»Det er en samfundskultur, man er i gang med at lave et opgør mod, og på universitetet er der også enkeltpersoner, som man laver et opgør med lige nu. Det er vigtigt, fordi underviserne har et særligt ansvar – de er autoritetsfigurer, og på universitetet er de også kulturbærende, fordi de jo er der i flere år end de studerende,« siger han.

Kevin Olesen mener ikke, at de nye tal nødvendigvis er et udtryk for, at der er flere sager om grænseoverskridende adfærd på Københavns Universitet end tidligere.

»Jeg ser stigningen i tallene som et udtryk for, at flere studerende føler, at de kan gå videre i systemet med deres oplevelser. Man er i gang med at styrke arbejdet for at få ryddet op i de her ting, og det ser ud til, at nogle af tiltagene virker,« siger han.

I årsrapporten foreslår studenterambassadøren, at det bliver fast praksis, at 'en leder indkalder sin medarbejder til samtale med henblik på en eventuel påtale, hvis en studerende enten 'er blevet kontaktet af en medarbejder på en grænseoverskridende måde i en fysisk sammenhæng' eller 'har modtaget grænseoverskridende henvendelser' fra en medarbejder over det interne mailsystem, KU-mail, eller via en 'personlig besked på Messenger'.

Kevin Olesen »ved dog ikke helt«, om det er nok til at komme problemet med grænseoverskridende adfærd til livs.

»Det vigtigste er, at man kigger på mulighederne for at ytre, at der er foregået noget. I nogle situationer ved man ikke, hvem man skal gå til, hvis man har været udsat for noget grænseoverskridende. Man kan risikere, at dem, man går til, er i tæt relation til ens undervisere,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det vigtigt, at universitetet har en klar og tydelig retningslinje for, hvordan man håndterer klagerne, og en samtale med underviserne er en rigtig god del af den proces. Men der er stadig udfordringer med, hvor gennemsigtige processerne er,« siger han og peger på, at han personligt mener, at det er vigtigt, at grænseoverskridende adfærd også får en konsekvens.

»Der skal være nultolerance over for den her slags adfærd. Men hvad konsekvensen skal være, kommer helt an på graden af det, der er sket, og det vigtigste må være at finde en løsning, som den krænkede person kan se sig selv i,« siger han.

I 2020 fik studenterambassadøren på Københavns Universitet 667 henvendelser. Det svarer til, at 1,8 procent af de studerende har henvendt sig til instansen.