Den 30. december 1998 står soleklart for 43-årige Michael Schacht Petersen.
Den dag for præcis 20 år siden ændrede hans liv sig på få sekunder, hvor han mistede synet og fik smadret sit ansigt i en fyrværkeriulykke.
»Dagen i dag (søndag, red.) er sådan en sammenkogt ret. Der er alle mulige følelser, der kører igennem kroppen, både gode og dårlige,« siger Michael Schacht Petersen til B.T.
Den aften, hvor ulykken skete, var Michael Schacht Petersen, hans daværende kæreste og et par kammerater samlet i Kalundborg for at hygge sig og tale om nytår.
Michael Schacht Petersens kammerat havde købt stort ind til årets sidste aften, og vennerne fik ham overbevist om, at de godt kunne fyre en af raketterne af allerede den aften. Men det skulle de ikke have gjort.
Da Michael Schacht Petersen tændte lunten, skete der ikke noget, og han gav derfor lighteren videre til sin kammerat og rejste sig op.
»I det sekund, hvor jeg rejste mig, sprang raketten i hovedhøjde. Jeg vågner op på Rigshospitalet 4-5 dage efter,« siger Michael Schacht Petersen.
Senere har det vist sig, at raketten var en farlig krysantemumbombe på størrelse med en håndbold.
Da Michael Schacht Petersen flere dage efter vågnede, havde han mistet synet. Udover et mindre kraniebrud var den yderste tredjedel af begge øjne revet ud, hans næse hang fra i en hudflap, og ganen var flækket.
»Det mest barske var, at min kæbe var knust, og mine tænder var surret sammen med en slags ståltråd for at holde den på plads. Så jeg kunne hverken se eller tale,« siger Michael Schacht Petersen.
Michael Schacht Petersen kunne tale efter et par dage, men har aldrig fået synet igen, og det var svært for ham at acceptere.
»Jeg fik en blindestok, men jeg tænkte: 'Hvad fanden skal jeg med den?' Jeg forstår ikke, at den her stok er det vigtigste hjælpemiddel i mit liv,« siger Michael Schacht Petersen, der i dag bruger stok, farvelæser og skærmlæser-programmer som hjælpemidler, men ellers klarer han sig med så få midler som muligt.
Selvom aftenen for 20 år siden var en 'fandens dag', som han selv beskriver det, så har han lært at leve med det.
»Jeg er ikke typen, der sætter mig ned og er ked af det. Første år efter ulykken fyrede jeg en raket af for at tage kvælertag på min egen psyke og vise mig selv, at jeg ikke skal lade mig tynge af ulykken,« siger Michael Schacht Petersen.
Selvom Michael Schacht Petersen troede, at han aldrig kunne få sit gamle liv tilbage, lever han i dag et ganske normalt liv, har fuldtidsjob og starter sin egen virksomhed op på onsdag, hvor han og en makker tilbyder mødebooking mellem virksomheder. Han har desuden stået på vandski og kørt bilrace.
Han deler sin historie for at sprede et vigtigt budskab.
»Kan min historie gøre en lille forskel og hjælpe andre, der er handicappede og har været ude for noget tragisk, eller holde unge mennesker fra at gå tilbage til en fuser, så vil jeg være evigt lykkelig over det,« siger Michael Schacht Petersen.
Selv fejrer Michael Schacht Petersen nytårsaften 'stille og roligt', som han selv beskriver det. Han fyrer ikke fyrværkeri af..
