Det er uden tvivl en kæmpe gene, når man efter corona hverken kan smage eller lugte. Men i en særlig branche udgør genen et langt større problem.
»Det er jo helt fundamentalt i vores arbejde,« siger Louis Sattari, der er kokkeelev på London Pub på Frederiksberg.
For tre måneder siden fik han corona. Selve sygdommen var »sådan lidt influenzaagtig«, men da han efter et par uger vendte tilbage på jobbet, smagte al maden mærkeligt.
Han arbejder på en restaurant, hvor hver eneste ret til hver eneste gæst skal smages til.
»Det er et problem, hvis man ikke rammer en vis perfektion. Én ting er, hvis en enkelt person ikke lige synes, at det smager godt. Men hvis man konsekvent oversalter, er det jo et stort problem,« siger han.
Og derfor var han i perioden op til nedlukningen før jul nødt til at bede kollegerne om hjælp.
»Det kan man godt i en periode, men det giver et problem, fordi vi arbejder med meget korte tidsintervaller. Tid er meget kostbart, så det med at gå og få andre til at smage på ens ting er op ad bakke,« siger han.
Louis Sattari har derfor gjort sig en del tanker om, hvorvidt det giver mening at gøre uddannelsen færdig, hvis smags- og lugtesansen ikke vender helt tilbage.
»Jeg er næsten færdig nu, så jeg kommer til at gennemføre det. Det vil jeg. Men det giver nogle udfordringer, hvis det er permanent,« siger han.
I et andet køkken – en kantine hos Novo Nordisk – har kok Majbrit Carstensen én gang prøvet at salte maden så meget, at den blev helt uspiselig. Problemet var bare, at hun ikke selv kunne smage det.
I april sidste år var hun hos sin læge for at få en rutinemæssig B-12-indsprøjtning. På klinikken fik de væltet en dunk klorin, og lægen havde travlt med at sende alle ud.
»Kan du ikke lugte det?« spurgte lægen, som var overrasket over, at Majbrit Carstensen ikke reagerede på den skarpe lugt af klorin.
Og nej, det kunne hun ikke. Det fik straks lægen til at sende hende til test for corona, og rigtig nok var Majbrit Carstensen smittet.
Trekvart år senere er hun stadig nødt til at bede sin chef i køkkenet om hjælp til at smage retterne til. Kun de meget kraftige smage kan hun være med på.
»Det er ikke super fedt, når man er kok. Jeg savner selv at kunne smage til,« siger hun og fortsætter:
»At maden, jeg laver, smager, som jeg godt kan lide den og synes, den skal smage.«
Lige nu må hendes chef smage for hende og guide til, hvad der lige mangler. Den manglende evne til at smage og lugte har ramt hendes faglige stolthed.
»Jeg er nødt til at læne mig op ad, hvordan andre synes, maden skal smage,« siger hun.
Mellem 65 og 85 procent af dem, der udvikler symptomer på covid-19, oplever tab af lugte- og smagssans. Og halvdelen af dem har ikke fået sanserne tilbage efter en måned.
Det er dermed en af de hyppigste coronasenfølger og derfor også noget, som man på regionernes forløb for senfølger kan få hjælp til at genvinde.
»De fleste har potentiale til at genvinde en del af lugte- og smagssansen. Nogle vil få det hele tilbage, mens andre vil kunne genvinde noget af det tabte. Tid spiller en væsentlig rolle, og forventningen er, at jo hurtigere man kommer i gang med behandling og genoptræning, jo større er potentialet,« siger læge Elisabeth Arndal, der er en af hovedkræfterne bag Rigshospitalets nye Enhed for Smags- og Lugtesans, som åbnede lige før jul, i en pressemeddelelse.
Kokken Marianne Tholstrup Svendsen er, efter hun blev ramt af corona i august, blevet koblet på et senfølgeforløb i Herlev.
To dage efter den positive coronatest forsvandt hendes smags- og lugtesansen helt. Det samme gjorde appetitten.
Hvor hun før har været glad for mad, er det nu blevet noget, hun er nødt til at tvinge ned. Helt konkret betyder det, at hun ufrivilligt har tabt 18 kilo siden sommer.
Da hun tre uger efter vendte tilbage til køkkenet i en af Forsvarets kantiner, smagte al maden dårligt. Og hun måtte ligesom de to andre bede om hjælp til at smage til.
Her et halvt år efter er hendes sanser tilbage på 85-95 procent. Og meldingen fra senfølgeforløbet er, at det formentlig ikke bliver meget bedre end det.
»Det påvirker mig stadig i mit arbejde, når vi arbejder med nogle særlige smage. Der er jeg nødt til lige at have en anden ind over,« siger hun og fortsætter:
»Trøffel smager helt forkert, så der kan jeg hurtigt komme til at bruge for meget.«
Selvom hun har fået at vide, at hun skal forberede sig på, at det måske ikke bliver bedre, håber hun stadig, at smags- og lugtesansen vender helt tilbage.
»Det er ret vigtigt for os kokke. Det er jo en hovedingrediens i uddannelsen og afgørende for at kunne udføre vores job,« siger hun.
