Hvorfor var der ingen, der stoppede minkskandalen?
Hvorfor nåede en advarsel imod at aflive alle mink uden lovhjemmel aldrig længere end et bilag?
Det kaster en særlig person nu nyt lys over i et opsigtsvækkende interview i mediet Zetland.
Han hedder Anders Kroman Liin, og var ansat som fuldmægtig i fødevareministeriet med ansvar for sager om mink.
Og så var han den embedsmand, der i et dokument tilføjede følgende sætning:
»Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant scenario i den nuværende lovgivning.«
Og det var altså i tilfælde af, at man lod avlsdyrene leve.
Altså et mindre indgrebene scenario, end det, Mette Frederiksen skitserede på det historiske pressemøde 4. november 2020 med ordene:
»For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene.«
Forceret proces
Anders Kromann Liin blev afhørt af Minkkommissionen, og har således tidligere fortalt, hvordan både han og hans chefer i Fødevareministeriet udmærket var klar over den manglende hjemmel.
Her fortalte han og andre embedsmænd, at de slet ikke anså det som et realistisk scenario, at alle mink skulle aflives. De anbefalede i stedet en dvalemodel, hvor avlerne kunne beholde deres avlsdyr.
Det store spørgsmål i minksagen har været, hvorfor skandalen skete alligevel.
Her har der været fokus, hvorvidt Mette Frederiksen og ledende embedsmænd havde ansvar for den 'forcerede proces', hvorunder beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.
Nemlig mødet i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, men undlod at sørge for en læsepause.
Til det afgørende møde stod advarslen om manglende lovhjemmel ikke i det såkaldte 'cover', som lægger forrest til ministrene. Den stod i bilagene.
Og da alle ved mødet først fik dokumenterne ganske kort tid før, var der angiveligt ingen af beslutningstagerne, der havde læst den.
Faktisk fik Anders Kroman Liins egen afdelingschef ved en fejl først de endelige dokumenter efter mødets begyndelse.
Udmattelse og hastværk?
I tiden omkring de afgørende dage var der ekstremt travlt i ministerierne.
Regeringstoppen blev indkaldt til et hastemøde, og Anders Kromann Linn blev sendt hjem for at hvile sig.
Til Zetland fortæller Anders Kroman Liin, hvordan han på det tidspunkt havde arbejdet nonstop i alt for lang tid, og hvordan både han og de andre i ministeriet var fuldkommen udmattede.
Hvordan en chef på et tidspunkt skrev til ham i et udtryk for galgenhumor: »Sov godt og hvis det kniber: 1 mink, 2 mink, 3 …. ????«.
Udmattelsen og hastværket er ifølge ham en del af forklaringen på, hvordan det kunne gå så galt med minksagen.
»Jeg har leget med tanken mange gange siden. Hvis vi havde haft friske øjne til at sige ‘vent nu lige lidt, lad os lige læse sagen igen’, så ville man kunne have skrevet den nødvendige sætning ind, der siger: ‘Derfor vil vi snakke med Folketingets partier om at skaffe den fornødne hjemmel.’ Eller vi kunne have skrevet allerforrest i coveret, at der ikke var hjemmel på nuværende tidspunkt,« siger Anders Kroman Liin i interviewet.
Han arbejder ikke længere som embedsmand, men er i dag politisk konsulent i Dansk Erhverv med fokus på fødevareområdet.
Minkkommissionens konklusioner endte med advarsler til en række embedsmænd, herunder Anders Kroman Liins chefer.
De fleste har siden fået trukket deres advarsler tilbage.