Sagen om ulvedrabet fyldte en del i mediedækningen sidste år.
Men for hvem, sagen har fyldt mest hos, er formentlig hovedpersonen selv, Mourits Troldtoft, der for første gang står frem med navn.
Mourits Troldtoft er sigtet og dømt for at skyde og dræbe en ulv på sin matrikel i Ulfborg i Vestjylland 16. april, og tirsdag medvirker han om sagen i en dokumentar på TV 2.
»Sagen har fyldt utrolig meget i 2018, og det kommer den også til i 2019,« siger Mourits Troldtoft til B.T.
Han har valgt at stå frem, da han ikke er enig i byrettens dom på 40 dages betinget fængsel for overtrædelse af jagtloven og artsfredningsbestemmelsen. En dom, som han anker.
For Mourits Troldtoft og hans advokat vil den kommende ankesag først og fremmest handle om at forsøge at så tvivl om, hvorvidt det overhovedet var en ulv, der blev skudt.
»Vi bøvler med at få forståelse for, at der ikke var tale om en ulv, men en hybrid. Og det virker mystisk, at statsadvokaten ikke vil fremlægge beviserne for, at der skulle være tale om en ulv,« siger Mourits Troldtoft, der undrer sig over dette.
Mens ulve er fredet, er hybrider ikke beskyttede af EU's habitatdirektiv og skal aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider.
Mourits Troldtoft begrunder sin påstand om, at der er tale om en hybrid, med dyrets opførsel forud for ulvedrabet.
»Jeg prøvede at jage ulven væk, men den bliver ved med at være der. En ulvespotter påstår at have set den på samme sted i seks timer. Hvis man skal tro dem, der mener, de har forstand på ulve, så er ulve bange for mennesker og vil søge væk. Men det ville den her ikke,« siger Mourits Troldtoft.
En video fra 16. april viser nedskydningen, hvor Mourits Troldtofts søn jagtede ulven i en traktor ved sin grund. Herefter dukkede Mourits Troldtoft selv op i sin bil og skød ulven fra forsædet.
»Vi var længe blevet lovet, at myndighederne ville løse problemet. Men der blev absolut intet gjort, og løsningen blev ved med at være på trapperne, uden der skete noget,« forklarer Mourits Troldtoft.
Til sidst turde han ikke lade problemet fortsætte længere.
»Når man bliver belemret med en flok hunde, hybrider eller ulve over en længere periode, og føler, det er et problem, som ingen ønsker at løse, så må man til sidst gøre noget,« siger den 66-årige landmand og fortsætter:
»Da jeg fik min sidste blodprop i hjertet, vaklede jeg hjem på en måde, som et typisk byttedyr ville gøre. Jeg følte, at man snildt kunne gå hen og blive et offer. Det havde jeg bestemt ikke lyst til.«
I slutningen af februar skal sagen om ulvedrabet endnu en gang for retten. Statsadvokaten i Viborg vil i ankesagen i Vestre Landsret gå efter at skærpe straffen.
