Én time om ugen.
Så meget arbejdede prins Harry og Meghan Markle på deres fond, Archewell, i 2021, året efter, de trak sig fra deres kongelige hverv.
Det fremgår af Archewells skatteansøgning, skriver PageSix.
Det samme gælder flere andre, der arbejder for fonden, herunder administrerende direktør James A. Holt, kasserersekretær Catherine St-Laurent, præsident Richard Genow og kasserer Andrew K. Meyer.
Ansøgningen viser derudover, at velgørenhedsorganisationen har brugt intet mindre end 163.085 dollar i lønninger, svarende til 1.120.354 danske kroner.
James A. Holt fik 59.846 dollar i løn, svarende til 411.148 kroner, og derudover en bonus på 3.832 dollar, som svarer til 26.329 kroner.
Det betyder, at han kan glæder sig over en timeløn på 8.413 kroner.
Prins Harry og Meghan Markles Archewell-fond er opkaldt efter deres treårige søn, prins Archie af Sussex, og har ifølge hjemmesiden til formål at 'sætte medfølelse i handling, opløfte og forene fællesskaber lokalt, globalt, online og offline'.