I 2019 vandt hun tv-programmet Maddysten med sin bror og mor. Siden har hun ikke kigget sig tilbage, men sat alt ind på at gøre sin passion for budgetvenlig og lækker mad til sin levevej.
I en alder af 28 år er det allerede lykkedes for Karen-Elisabeth Gadtoft, som deler rundhåndet ud af sin sparetricks i denne episode af podcasten Spar kassen.
Sidste weekend lavede hun en trerettersmenu til 10 gæster for lidt over 1.000 kroner.
»Jeg tog et kig i vores køleskab, fryser og skuffer,« fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft i podcasten og fortsætter:
»Jeg tog ligesom udgangspunkt i det, og så handlede jeg resten. Vi handlede for 1.100 kroner. Og det var alting, inklusive drikkevarer. Vi havde noget vin i forvejen, men vores gæster gik ikke tørstige eller sultne derfra.«
Lyt med fra 16.05 minutter inde i Spar Kassen, hvor Karen-Elisabeth Gadtoft løfter for, hvad hendes middagsgæster fik serveret til forret, hovedret og dessert.
Karen-Elisabeth Gadtoft, kogebogsforfatter og instagrammer, afslører i denne episode af Spar Kassen, hvordan man kan lave gourmetmad for en slik. Hør for eksempel, hvad man kan bruge løgskaller til, og hvordan man kan invitere 10 gæster til lækker middag i weekenden til spotpris.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.