SE FILMEN HER

200.000 kroner har den omdiskuterede Voteman-film kostet, som Folketinget Formand Mogens Lykketoft (S) nu har valgt at trække tilbage. Det oplyser Folketinget til bt.dk.

Filmen er rettet mod de unge vælgere, hvor valgdeltagelsen også er markant lavere end i andre vælgergrupper. I den animerede film anvendes der både vold og sexscener for at få fat i de unges opmærksomhed.

På grund af det usaglige indhold har flere været ude og kritisere videoen. Dansk Kvindesamfund opfordrede blandt andet i et åbent brev Folketinget til at trække videoen tilbage på grund af videoens nedværdigende fremstilling af kvinder.

Videoen er også blevet kritiseret fra begge sider af Folketinget, og Venstres Kristian Jensen (V) har blandt andet bedt Lykketoft om en forklaring på, hvordan den kan ende som officiel valgvideo, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har kaldt den fladpandet."I en pressemeddelelse har Mogens Lykketoft (S) forklaret, at hensigten var at sætte fokus på EU frem til valget den 25. maj. Men han beklager, at Folketinget har måttet lægge navn til dens grove indhold, og han lover, at de fremover vil være mere varsomme omkring, hvad de lægger navn til.