Torsdag aften stod Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt for tredje gang i denne valgkamp ansigt til ansigt i en tv-transmitteret duel. Her er fem konklusioner på aftenes debat i TV2:

1. Thorning havde denne gang valgt en lidt anden tilgang til debatten, idet hun ikke lod sine angreb på Løkke stå alene. Hun tilbød ham også ganske klogt en bred politisk aftale om den fremtidige udlændingepolitik.Det viser overskud. Mange vælgere sætter pris på, at man rækker hånden ud til et samarbejde, og på det punkt tog Thorning et stik hjem.

2. Hvis tredje gang er lykkens gang, blev denne debat den klart bedste. Det blev et brag af en debat, hvor de to politikere havde forberedt sig minutiøst med argumenterne på plads. Den stramme styring af ordvekslingerne forhindrede, at det kammede over i ordkløveri og mundhuggeri. Javist, i kampens hede røg der et par finker af panden, men det bidrog kun til underholdningen.

3. Løkke havde fundet sin kampform og var i angreb fra start. Man fik denne gang et bedre indtryk af hans holdninger, fordi han fik lov at tale. Han var tændt og det klædte ham. Jeg er sikker på at hans bagland var tilfreds med hans indsats denne gang. De fik valuta for pengene.

4. De to partiformænd har svært ved at skjule, at de ikke respekterer hinanden. Thorning anvendte også i denne runde et lille billigt trick med at stå i ekstra høje stilletter.Hun fik Løkke til at se lille ud. Løkkes attitude afslørede ham. Han var ikke meget for at se direkte på sin modstander.

5. Vi lærte også, at Thorning ved indgangen til valgkampens sidste uge har et svagt punkt. Det er De Radikale. Thornings invitationer til brede aftaler om udlændinge og boligskat er ikke det papir værd, de er skrevet på, hvis Morten Østergaard siger nej. Og det må man forvente, at han gør, og det piller lidt af statsministerglansen af hende.