Valgkampen forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet begynder officielt lørdag klokken 12.

Men for Socialdemokratiet i Guldborgsund begyndte den åbenbart allerede torsdag.

Her har lokale aktivister – stik mod reglerne – allerede plastret dele af Sakskøbing til med partiets valgplakater, der opfordrer vælgerne til at stemme ja til en afskaffelse af det omstridte forbehold.

B.T. er kommet i besiddelse af flere billeder, der viser de ulovlige plakater hænge langs flere indfaldsveje til den lollandske provinsby.

Her ses socialdemokratiske valgplakater i Sakskøbing, der er hængt op, før det er tilladt.
Her ses socialdemokratiske valgplakater i Sakskøbing, der er hængt op, før det er tilladt.
Vis mere

Reglerne for ophængning af valgplakater forud for et valg er ellers meget klare i valgloven..

Ifølge Indenrigsministeriet, der står for afholdelsen af valg i Danmark må plakater hænges op 'på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valget'.

Det klokkeklare brud på valgreglerne får da også den socialdemokratiske lokalformand i Guldborgsund Kommune, hvor Sakskøbing ligger, til at beklage..

»Det er en af vores lokale aktivister, der har misforstået reglerne og er gået lidt for tidligt i gang,« siger Christian Boserup Sjelborg til B.T.

Han forklarer, at man efter B.T.s henvendelse allerede har været i kontakt med den ivrige græsrod, der har hængt i lygtepælene før tid,, å man kan få fundet alle plakaterne og taget dem ned..

»De vil blive fjernet hurtigst muligt, og så vil vi selvfølgelig først hænge dem op i morgen efter klokken 12,« slutter lokalformanden..

De socialdemokratiske valgplakater prydes med teksten 'Ja til fælles forsvar af vores sikkerhed' på en dybrød baggrund..

Afstemningen om et opgør med forsvarsforbeholdet blev til efter det såkaldte 'nationale kompromis', hvor Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og SF også blev enige om at øge de danske udgifter til forsvaret betragteligt de kommende år.