Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Jeg vil næsten ønske, jeg kunne have zoomet ind på hans ansigt med et bedre kamera, så hans identitet ville blive afsløret.«

Det fortæller Karølis Šaltėnas, der natten til torsdag oplevede at blive godt gammeldags stødt på demokratiets vegne.

Karølis Šaltėnas bor nemlig på Asger Jorns Allé i Ørestaden, og omkring klokken 03 natten til torsdag vågnede han til en lyd, han ikke havde hørt før.

»Jeg hørte en mærkelig lyd udefra, og jeg gik ud på min altan for at se, hvad der foregik, og så ser jeg den her fyr fuld af aggression,« fortæller han til B.T.

Nede på gaden kunne Karølis Šaltėnas se en mand gå fra lygtepæl til lygtepæl og systematisk hive den ene valgplakat ned efter den anden.

»Jeg tænker, at han virkelig må hade demokratiet, siden han ødelægger de her plakater midt om natten,« siger Karølis Šaltėnas, der hurtigt besluttede sig for at filme optrinet.

Det er uvist præcis, hvor mange valgplakater manden formåede at hive ned i løbet af natten, men alene på de 6 minutter hvor Karølis Šaltėna fulgte med fra altanen, blev 18 valgplakater flået ned og efterladt på jorden.

En af de kandidater der fik hevet sine valgplakater ned, er Peter Hjorth, der er formand for Det Demokratiske Parti.

Til B.T. kalder han episoden, som han har meldt til politiet, for »noget svineri«.

»Jeg er mega irriteret. Det er jo ren hærværk,« siger Peter Hjorth, der egentlig godt kan forstå, at man kan være træt af valgplakater, men alligevel mener, at det her er over grænsen.

»Selv hvis det var af miljøhensyn, så lader man dem ikke bare ligge og flyde,« lyder det.

Peter Hjorth håber derfor, at gerningsmanden kan genkendes og vil blive straffet for det hærværk, han har begået.

Andre læser også