Var det en 'privat' sms, som en af Mette Frederiksens særlige rådgivere sendte til Rud Pedersen efter en kritisk artikel om statsministeren?
Eller var det en sms, der havde 'partimæssig karakter'?
Et spørgsmål, der kan lyde teknisk, men som ifølge eksperter har betydning for, hvorvidt Statsministeriet kan slippe for at offentliggøre en meget omtalt sms fra en af Mette Frederiksens nære rådgivere.
Alligevel nægter Statsministeriet nu kategorisk at forholde sig til netop dét spørgsmål.
»Statsministeriet kan henholde sig til ministeriets afgørelse af 27. juni 2024 og har ikke yderligere at tilføje,« skriver Statsministeriet i et skriftligt svar til B.T.
Den forklaring holder bare ikke, lyder det fra to juridiske eksperter.
Dem vender vi tilbage til.
B.T. kunne i sidste uge afsløre, at partner i rådgivningsvirksomheden Rud Pedersen, Sune Steffen Hansen, var blevet hjemsendt fra sin arbejdsplads.
Det var sket i forlængelse af, at han havde udtalt sig i Jyllands-Posten om Socialdemokratiets politiske udfordringer, hvor særligt middelklassevælgere det seneste år har vendt partiet ryggen.
Hjemsendelsen af Sune Steffen Hansen skete ifølge flere kilder efter at en særlig rådgiver i Statsministeriet havde sendt en kritisk sms til en medarbejder i Rud Pedersen i forbindelse med artiklen.
Statsministeriet har afvist at give aktindsigt i sms'en fra den særlige rådgiver med den forklaring, at der er tale om en »formløs« besked.
I samme afslag skriver Statsministeriet, at man kan nægte aktindsigt i beskeder, som må antages at have privat karakter eller partimæssig karakter.
Statsministeriet oplyser dog ikke, om beskeden rent faktisk er privat eller af partimæssig karakter.
B.T. er herefter vendt tilbage og har spurgt til, om ministeriet i behandlingen af aktindsigten har taget stillig til, om den pågældende beskeder er af privat- eller partimæssig karakter.
Det nægter Statsministeriet at svare på, men den går altså ikke, lyder det fra flere eksperter.
»Den udmelding fra Statsministeriet lyder tynd,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Han fortsætter:
»Det er jo rigtigt, at der ikke er aktindsigt i de ting (private eller partimæssige beskeder, red.), som Statsministeriet nævner. Derfor kan man godt i generelle termer oplyse, om den pågældende sms er af privat eller partimæssig karakter. Man skal ikke komme med søforklaringer, men svare på hvad der er relevant,« siger Schaumburg-Müller.
Jesper Olsen, der er formand for Transparency International og ekstern lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener heller ikke, at Statsministeriet kan undlade at svare på om den pågældende sms er af privat eller partimæssig karakter.
»Nej, det mener jeg ikke. For den findes på noget udstyr ejet af dem (Statsministeriet, red.) eller benyttes af en, der er ansat hos dem,« skriver han i en mail til B.T.
Artiklen i Jyllands-Posten, som Sune Steffen Hansen medvirkede i, handlede grundlæggende om, at Mette Frederiksens person udgjorde et problem for Socialdemokratiet.
Sune Steffen Hansen udtalte i artiklen, at han havde arbejdet med med en fokusgruppe, som primært bestod af klassiske socialdemokratiske vælgere fra middelklassen.
På den baggrund forklarede han i artiklen, at denne gruppe vælgere næppe ville vende tilbage til Socialdemokratiet efter fjernelsen af store bededag og udtalelser om danskernes arbejdsmoral.
»Jeg begynder at få sværere og sværere ved at tro, at det kan vendes hos denne gruppe,« sagde Sune Steffen Hansen.
Mette Frederiksen har ansat tre særlige rådgivere i Statsministeriet.
Ifølge B.T.s oplysninger er den centrale sms-besked sendt af særlig rådgiver og stabschef Martin Justesen.
Statsministeriet ønsker dog ikke at oplyse hvilken medarbejder, der er tale om.
B.T. og flere andre medier har klaget over Statsministeriets afgørelse til Folketingets Ombudsmand, der allerede har meldt ud, at man her vil tage sagen op.
