»Ved du hvad, det kan ikke være rigtigt. Jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år. Min syge mand er fyldt 90 år, og skal have insulin 5 gange om dagen. Jeg passer ham selv, og bryder mig ikke om at bede om hjælp. Men nu skal jeg selv have behandling for brystkræft, og har derfor bedt om aflastning nogle dage. Men det er sparet væk, siger kommunen.«
Den ældre kvinde, som Mette Frederiksen møder på gågaden i Hobro, er tydeligvis både ked af det og dybt frustreret. Så da hun bliver tilbudt en rød rose, tager hun imod med et ’tak’, og så fortæller hun sin historie. Og den gør indtryk på Mette Frederiksen:
»Det er for dårligt. Når man beder om hjælp, skal man også have den. Kan vi ikke tage det her med tilbage,«siger Mette Frederiksen og kigger spørgende på den lokale borgmesterkandidat, Leif Skaarup ved siden af hende. Han siger straks ’jo, selvfølgelig’, og så bliver der delt flere roser ud.
Socialdemokratiets formand har besluttet sig for at besøge samtlige kommuner, inden valget til kommuner og regioner 21. november. I disse uger sættes slutspurten ind. Hun kører landet rundt i en stor, rød bus med påskriften ’Fælles om Danmark’ og ’Mød Mette’. Mandag var vi med, da hun besøgte Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Randers og Syddjurs i et tempo, der minder om en kendt dansktop-sang med Keld og Hilda Heick.
Den røde valgbus er indrettet med sæderne omkring fem arbejdsstationere med både strømforsyning og netforbindelse. Her er både bordlamper med plisserede, hvide skærme, kaffe på kanden, printer på bagsædet og knækbrød til at stille den lille sult undervejs. Nicolai Wammen har taget turen med det tidlige morgenfly fra København sammen med en gruppe af medarbejdere.
Mette Frederiksen har derimod tilbragt weekenden sammen med sine børn, sin far og hans nye schæferhvalp i det sommerhus i Bælum, der har været i familiens eje i et par generationer. Da vi samler hende op på torvet i Bælum, kommer sønnen Magne (11) lige med ind og bekræfter, at det er rigtig nok, at han står op og laver brunch til sin mor hver morgen. »Hav det godt allesammen,« siger han og vinker, da han går ud af bussen igen.
Første stop denne mandag morgen er Stubhuset i Støvring. Et lokalt forsamlings- og kulturhus, hvor den lokale borgmesterkandidat Thøger Christensen (S) tager imod sammen en de andre socialdemokratiske kandidater, bl.a. formanden for Region Nordjylland Ulla Astman (S).
Vi bliver ledt direkte ned til salen, hvor det lokale linedance-hold er i fuld gang. Mette Frederiksen er tydelig begejstret for både dansen og musikken ’Take me to your heaven’, som buldrer ud af højtalerne. Tre minutter senere opfordrer Stubhusets leder alle til at komme ud og danse med, og Mette Frederiksen er som en af de første på gulvet, hvor hun straks falder i snak med de nærmeste.
»Hey«, råber hun pludselig til danseinstruktøren.
»De har danset i 10 år. De skulle vi altså have haft at vide, før vi kom,« brøler hun, mens latteren skaber et rum af fællesskab i lokalet. Og så kaster statsministerkandidaten sig ud i en letbenet, hoftevridende linedance, der på stedet gør hende særdeles kvalificeret til at blive deltager i næste års ’Vild med Dans’. Det har hun dog allerede takket ’nej’ til et par gange før, fortæller hun senere.
»Men du bliver landets smukkeste og skønneste statsminister, er du klar over det,« siger en ældre herre på vejen ud.
Næste stop på turen er Erhvervsskolerne i Aars, hvor eleverne ikke aner, at hun kommer forbi til deres store fællesmøde.
Mette Frederiksen springer op på scenen og siger de ord, der er en del af alle hendes taler her i valgkampen. At ’Socialdemokratiet vil prioritere de unges uddannelsesforhold, vilkårene for de ældre og flere penge til sundhed før skattelettelser’. Og at hun er der for at vise, at ’Socialdemokratiet arbejder for det samme, uanset om det er i kommunen, regionen eller på Christiansborg’. Og så giver hun bolden op til diskussion om, at mange børn og unge ikke føler, at de kan leve op til det pres, de mærker i uddannelsessystemet. Spørgelysten er ikke stor. Et par curling-lærere forsøger at stille spørgsmål på elevernes vegne, indtil Mette Frederiksen stopper dem og kigger ud på eleverne.
»Næste gang er det en af jer, der spørger. Ellers bliver vi,« siger hun bestemt, men med et smil. Og så får de spurgt om både ulighed og uddannelsesvalg, inden Mette Frederiksens personlige assistent får trukket hende med ud til bussen, så tidsplanen ikke skrider mere, end den allerede har gjort.
»Hun bliver hele tiden optaget af en ny samtale. Hun er svær at styre, men jeg kender ikke andre, der på samme måde får energi af at møde mange forskellige mennesker,« siger hendes assistent.
På Mariagerfjord Gymnasium er spørgelysten stor. Eleverne konfronterer Mette Frederiksen med spørgsmål som: Hvordan ved du, at et forbud mod burka vil være godt for integrationen af de kvinder? Var det ikke bedre at tale med dem, og få dem i gang med en uddannelse eller et arbejde?
»Det er et godt spørgmål. For ti år siden ville jeg have været enig med dig. Men i dag ved jeg, at det ikke er nok. Jeg går ind for ligestilling mellem kønnene, og burkaen har som formål at gør kvinder usynlige i det offentlige rum. Derfor er det ikke et spørgsmål om ’enten eller’, men om ’både og’.«
En ung pige, Sara, spørger, hvordan hun vil undgå, at vi får skabt et elitesamfund, hvor alle ikke kan være med. Fordi presset er så højt på uddannelserne og på arbejdsmarkedet, fordi vi skal kunne klare os i en globaliseret verden?
»Ja, jeg fornemmer klart, at presset er stort. For mange er det også for stort. Jeg betragter det som helt hysterisk, at man nu skal have et gennemsnit på mere end 12 for at komme ind på en uddannelse. Men det handler også om, at vi stiller for store krav til hinanden, bl.a. på sociale medier, hvor det ser ud som om alle andre lever et fedt liv. En undersøgelse har vist, at vi er lykkelige 17 sekunder på sociale medier, resten af tiden gør det os mere nedtrykte. Derfor skal vi tale sammen, og blive bedre til at passe på hinanden,« siger Mette Frederiksen.
Eleverne slår ring om hende, da vi skal videre. De vil snakke sundhed, ulighed, de svage elever og om vælge den rigtige uddannelse efter uddannelsen.
»Lev livet. Tag på højskole. Rejs ud i verden eller find et arbejde. Et sabbatår kan være rigtig godt,« siger Mette Frederiksen, inden assistenten nærmest hiver hende ud af lokalet. Og så kører bussen videre. Mod Randers, Syddjurs, Kolind.....og 'Hostrup, og Tåstrup og Tårs', som Kjeld og Hilda ville have tilføjet.
