Ole Sohn vidste alt

SFs Ole Sohn var langt mere involveret i den betændte økonomi i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), end han hidtil har givet udtryk for. Faktisk blev Sohn som DKP-formand kritiseret skarpt af sine tidligere kommunistiske partifæller for at optage et lån på ti mio. kr. i DKPs partihus.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ole Sohn, som var formand i DKP fra 1987 til 1991, betegnede for en uge siden økonomien i DKP som noget 'forfærdeligt svineri' og en 'ufattelig råddenskab'. Det skete efter blandt andet B.T.s afdækning af, hvordan DKP hvert år modtog millioner af kroner i støtte fra kommunistpartiet i Moskva. Samtidig forklarede Ole Sohn, at han først meget sent i sin formandstid opdagede 'kontanthjælpen' fra Sovjet, fordi han indtil januar 1990 var i mindretal i DKPs ledelse.

Stolt over oprydning

Ifølge Sohn havde han derfor ikke adgang til afgørende oplysninger om partiets økonomi.

- Da jeg fik flertallet, så jeg, at der var noget ravruskende galt i økonomien og ryddede op. Det har jeg gjort. Og det er jeg glad for og lidt stolt over. Ikke af hensyn til mig selv, men af hensyn til de mange gode folk, som på en eller anden måde har været med i et bedrag, sagde Ole Sohn til B.T.

Nu viser det sig imidlertid, at Ole Sohn langt tidligere i sin formandsperiode havde indgående kendskab til sit partis økonomi. Faktisk så godt, at han allerede i 1989 – året inden han opnåede flertal i partiledelsen – optog et lån på ti mio. kr. i DKPs mægtige partihus i Dr. Tværgade i København. Problemet var blot, at Ole Sohn, som også var formand for DKPs økonomiudvalg, aldrig orienterede partiets styrende organ, centralkomiteen, om lånet.

- Lånet var ikke populært blandt flertallet på DKP-kongressen. Men der manglede penge alle mulige steder, så lånet var nødvendigt for at få partiet til at køre, forklarer tidligere typografformand, Dan Lundrup, som sad med i DKPs partiledelse.

Sohn erkendte fejl

Siden erkendte Ole Sohn, at det var en fejl at holde lånet skjult og accepterede en 'næse' fra sine partifæller.

Oplysningen om lånet peger i retning af, at Ole Sohn vidste langt mere om kroner og øre i DKP, end han hidtil har indviet offentligheden i. Desuden betvivler et tidligere medlem af DKP-ledelsen, Anker Schjerning, at Ole Sohn var så uvidende om økonomien i partiet, som Sohn giver udtryk for.

- Allerede i perioden fra efteråret 1988 til foråret 1989 solgte vi en tredjedel af partihuset fra, fordi økonomien var dårlig. Det var Ole Sohn meget involveret i. En kæmpe foranstaltning, som at sælge sådan et stort hus, laver man altså ikke uden at have foretaget en nøje økonomisk granskning, påpeger Anker Schjerning, som sad i partiledelsen sammen med Ole Sohn frem til 1990.

Tvivlsomme udsagn

Præcis som en række eksperter allerede har betvivlet det, har Anker Schjerning svært ved at tro på Ole Sohns udsagn om, at han i flere år som formand var uvidende om de mange millioner som via kolde kontanter og overfakturerede trykkeri-ordrer flød ind i partiet fra Moskva.

- Det undrer mig meget, at han siger det. De fleste vidste, at vi tjente gode penge på meget lukrative trykkerikontrakter til Sovjetunionen. Jeg kan ikke forestille mig, at Ole kan have haft et andet indtryk. Desuden var det velkendt, at mange af os fik gratis ferier af Sovjet. Selv fik min familie og jeg på et tidspunkt betalt en ferie på tre-fire uger ved Sortehavet, husker Anker Schjerning.

Gode priser fra Moskva

Tidligere typografformand Dan Lundrup bekræfter den udlægning.

- Vi var hele tiden klar over, at vi fik en god pris for vores tryksager. Det var selvfølgelig lidt af en vennetjeneste – men hvad pokker har man ellers venner til. Vi gik ikke særlig højt op i det, siger Dan Lundrup, som dog medgiver, at Ole Sohn havde det svært i sin første formandstid.

- Jeg kan huske, at Ole Sohn ønskede at få en ekstern revisor til at se på regnskaberne. Men det kunne ikke lade sig gøre, så længe han var i mindretal. Der gik faktisk et par år, førend det skete.