'Vi er til grin'
68-årige Niels Aage Jensen fra Marstal lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af det nuværende pensionssystem.
»Vi er jo til grin for vores egne penge. Min kone og jeg har pensionsudbetalinger, der ligger lige over grænsen for, hvornår man kan få de forskellige pensionstillæg, ældrecheck osv. Det betyder, at andre pensionister, der ikke har sparet op til deres egen pension, kan have lige så meget eller højere disponibel indkomst end os. Vi blev lokket til at spare op, men vi havde fået mere ud af at gemme pengene i madrassen,« siger Niels Aage Jensen.
Han flyttede til Ærø, da han som helt ung begyndte på maskinmesteruddannelsen i Marstal og er glad for at bo der. I dag bor han og konen i et 220 m2 stort hus i Marstal. Husets værdi er blevet halveret de sidste ti år, men ægteparret har en sund økonomi og skal nok klare sig.
Er det så ikke rimeligt, at statens tilskud går til dem, der ikke har så meget i pension?
»Jo bestemt. Det er fint, at andre kan få det, de har brug for. For mig handler det om principper. Man har lokket folk til at spare op, og så viser det sig nu, at det slet ikke har kunnet betale sig. Vi kommer selv til at betale for det, som andre nu får i tillæg. Vi kan endda risikere, at de har en højere disponibel indkomst end os, og har mulighed for at flytte i en mindre og billig lejebolig. Det har vi ikke, for vi vil ikke kunne få boligydelse,« siger Niels Aage Jensen.
Han mener, at enten burde tillægsydelserne aftrappes langsommere eller også burde skatten på pensionsudbetalinger sættes ned, så folk ikke bliver straffet for at have sparet op.
Ældre Sagen og pensionseksperter advarer mod regeringens løsning på samspilsproblemet
1,5 mio. lønmodtagere risikerer at blive brandbeskattet af deres pensionsopsparing, fordi de både skal betale skat af pensionsudbetalingen og samtidig bliver modregnet i pensionstillæg og andre ydelser, fordi de selv har pension. Det siger Ældre Sagen og pensionseksperter.
Problemet kaldes 'samspilsproblemet', fordi samspillet mellem pension og offentlige ydelser ikke kan betale sig for visse lav-og mellemindkomstgrupper. Det problem vil regeringen løse ved at give erhvervsaktive ekstra skattelettelser de sidste fem år før pensionsalderen. Ældre Sagen mener derimod, at man er nødt til at kigge på modregningen i ydelser.
Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup siger fyndigt, at 'politikerne pelser pensionisternes pensioner'.
»Regeringens forslag betyder, at der er pensionister, som får lov at beholde mindre til sig selv af den sidst tjente krone, end en topskatteyder får. Det er både urimeligt, uretfærdigt og udtryk for et kæmpesvigt af pensionisterne. Det er klart, at vi føler os fuldstændig til grin. Derfor forsøger vi nu endnu engang at råbe politikerne op, inden de træffer endelig afgørelse,« siger Bjarne Hastrup.
Regeringen og Dansk Folkeparti har taget fat på forhandlingerne om at løse det såkaldte 'samspilsproblem' og aftalen forventes i denne uge. Både Ældre Sagen og pensionsselskabet PenSam vurderer, at over 1,5 mio. mennesker vil blive ramt af samspilsproblemet, når de går på pension, hvis der ikke sker noget.
Ældre Sagens pointe er, at skattelettelser kun går til erhvervsaktive. Dermed løses problemet ikke for nuværende pensionister, og fremover vil alle stadig blive modregnet i ydelser og dermed føle sig 'snydt'.
»Vi foreslår, at man i stedet halverer den modregning, som pensionisterne oplever i dag. Og vores beregninger viser, at det kan gøres for samme økonomiske ramme, som regeringen arbejder ud fra,« siger Bjarne Hastrup.
I pensionsselskabet PenSam deler adm.direktør Torsten Fels Ældre Sagens bekymring.
»Ældre Sagens forslag er prisværdigt i forhold til enkelthed og gennemskuelighed, og det har vi brug for, hvis vi skal sikre opbakningen til pensionssystemet. Samtidig vil forslaget også have en umiddelbar effekt for nuværende pensionister. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi har ikke selv regnet på de økonomiske konsekvenser af Ældre Sagens forslag,« siger Torsten Fels og fortsætter:
»Det positive er, at regeringen vil gøre noget. Min ønske er, at man fokuserer og målretter pengene til dem, der har samspilsproblemet, nemlig lav-og mellemindkomstgruppen. Grænsen ligger ca. ved en sygeplejerskeløn - dem, der ligger over, får ikke problemet.«
Forbrugerøkonom i pensionsselskabet PFA, Carsten Holdum, fortæller, at PFA har tænkt de samme tanker som Ældre Sagen.
»Vi er enige i, at problemet skal løses ved roden og ikke med lappeløsninger. Og det handler om modregningen og ikke om skattelettelser. Samtidig skal befolkningen føle, at problemet bliver løst. Det er ikke nok at løse det i et excel-ark. I modsat fald frygter jeg, at det bliver nødvendigt at kigge på pensionssystemet igen inden for en kort årrække,« siger Carsten Holdum.
Tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, er også enig.
»Samspilsproblemet er et meget alvorligt problem, fordi det rokker ved vores tillid til, at det kan betale sig at spare op til pensionen. Når regeringen vil løse problemet ved hjælp af skattelettelser, rammer de ikke særlig præcist, fordi alle vil få glæde af skattelettelser og ikke kun dem, der bliver ramt af samspilsproblemet. Derfor er jeg enig med Ældre Sagen i, at det er logisk at starte med at kigge der, hvor problemet opstår, nemlig i modregningssystemet,« siger Torben M. Andersen.
På Christiansborg har Rune Lund (EL) nu bedt Finansministeriet forholde sig til Ældre Sagens forslag inden for en uge.
»Jeg er fuldstædig enig med Ældre Sagen. Det er den mest logiske, mest retfærdige og mest simple måde at løse problemet på. Nu afhænger det hele af, om Dansk Folkeparti har tænkt sig at forsvare ældre og pensionisterne i forhandlingerne, eller om de prioriterer de erhvervsaktive. Det er sagen skåret ud i pap,« siger Rune Lund (EL).
BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti.
Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, mener, at regeringen risikerer at gøre et kompliceret pensionssystem endnu mere kompliceret.
»Det er der ikke brug for. Det gør det bare endnu mere træls, at regeringen nedlagde Pensionskommissionen. Deres grundige arbejde kunne have givet os muligheden for at få det hele regnet ordentlig igennem, inden beslutningen bliver truffet,« siger Engelbrecht.
Finansminister Kristian Jensen (V) har sendt denne skriftlige kommentar:
»Forslaget fra Ældre Sagen vil betyde, at vægten flytter væk fra egen pensionsopsparing og over mod øget folkepension. Regeringen synes, at det er en god ting, at danskernes pension i højere grad kommer fra deres egen opsparing. Derfor synes jeg ikke, at Ældre Sagens forslag er en god idé. Vores pensionssystemet er blandt verdens bedste, fordi det er lykkedes os at opbygge et system, hvor egen pensionsopsparing for de fleste sikrer en god indkomst som pensionist i forhold til den tidligere løn. Samtidig sikrer den offentlige folkepension, at alle har et rimeligt indkomstniveau som pensionister. Vi skal tænke os godt om, inden vi laver om på den balance, og derfor vil jeg også bruge den fornødne tid på at få en god aftale i hus,« siger Kristian Jensen (V).
FOLKEPENSION SATSER 2018
Enlig Gift/Samlevende
Grundbeløb pr. måned før skat: 6.237 kr. 6.237 kr.
Pensionstillæg pr. måned før skat: 6.728 kr. 3.333 kr.
Folkepension i alt pr. måned før skat: 12.965 kr. 9.570 kr.
Ældrecheck pr. år før skat (Formuegrænse: 86.000) 17.200 kr. 17.200 kr. til hver
Derudover er der mulighed for støtte til bolig, helbred, varme, grøn check og tv-licens afhængig af indkomst og formue. Det er den personlige tillægsprocent (på ml. 0-100 pct), der viser, hvor meget du kan få i tilskud og tillæg ved siden af din pension.
Hvis du er enlig og har en indkomst på 71.200 kr. om året oven i folkepensionen, kan du ikke få tillæg. For gifte eller samlevende er beløbet 142.800 kr.
