Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, afslørede lørdag på Socialdemokraternes kongres i Aalborg, at hun er parat til at diskutere grænsekontrol igen.

»Jeg er principiel tilhænger af grænsekontrol. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i Danmark ved, hvad der sker ved vores grænse. Men jeg vil kraftigt appellere til, at man laver grænsekontrol på den klogeste måde,« siger Mette Frederiksen til BT.

Kommentaren kommer efter en politisk hektisk dag, hvor der er blevet diskuteret udlændinge- og flygtningepolitik på de årlige poliske møder med baglandet hos henholdsvis Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl sendte en bredside mod Mette Frederiksen i sin tale på Dansk Folkepartis kongres. Han gav nærmest Mette Frederiksen ansvaret for, at det er kommet flygtningestrømmen er kommet ud af kontrol.

»Kære Mette Frederiksen. Det var jer, der fjernede den grænsekontrol, vi for fire år siden ellers aftalte med den daværende VK-regering skulle genindføres,« siger Kristian Thulsen Dahl.

Men Mette Frederiksen mener altså, at grænsekontrol er en god ide. Hun tror bare ikke på modellen med en fysisk bom.

»Noget af det mest effektive er at bruge de her automatiske nummerpladescannere, som er en mere kløgtig måde at gøre tingene på, end bare at sætte en grænsebom op. Så vi bliver ikke uenige om, hvorvidt grænsekontrol er en god ide eller ej. Jeg vil bare foreslå, at man gør det klog,« siger Mette Frederiksen.

 

 

 

Har vi ikke set det værste endnu?

Jeg tør ikke spå om fremtiden, men jeg tror, at den folkevandring, der er sat i gang har en meget voldsom karakter. Derfor bliver man ,også nødt til at sige, at svaret for de mange mennesker, der gerne vil til Danmark og Europa, at det ikke er svaret. Svaret er at bekæmpe de konflikter, der sender mennesker på flugt.