5.793.902 kroner.

Så meget fik to kommunale topchefer i Aalborg Kommune i fratrædelsesgodtgørelser efter skandalen om udbygningsaftaler. Og det er lige efter bogen ifølge deres kontrakter.

Men kommunerne har magten til at lave det om – hvis de vil. Det mener kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

»Med overgangen til kontrakter blev det trods alt muligt for kommunerne at fyre topcheferne, men til gengæld meget dyrt. Hvis alle kommuner – sammen med staten og regionerne – gik over til funktionæransættelse, ville det ikke være sværere at fyre en kommunal chef end en skolelærer,« siger Roger Buch.

Modsat tidligere, hvor offentlige topchefer var tjenestemænd og dermed nærmest umulige at fyre, er de i dag ansat på kontraktbasis.

»Der er ikke nogen naturlov, der siger, man skal lave kontraktansættelser. De her offentlige ledere er ansat på nogle kontrakter, som med deres fagforeningers assistance er blevet meget, meget stærke og meget sværere for kommunerne at slippe ud af,« forklarer Roger Buch.

»Når de her topchefer sidder og forhandler, hvem forhandler de så med? Andre topchefer. De sidder ikke og forhandler med politikerne eller borgerne,« siger han og fortsætter:

»Og det er måske også en af grundene til, at det her system får lov at leve videre. Hvem er det lige, der skal trække stikket og sige, nu skal det være slut?«

Kommunale topchefer er blevet dyre og besværlige at skille sig af med, selv ved skandalesager. Men det kan laves om, hvis kommunerne ellers vil, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole.
Kommunale topchefer er blevet dyre og besværlige at skille sig af med, selv ved skandalesager. Men det kan laves om, hvis kommunerne ellers vil, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole. Foto: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Vis mere

Desuden er der en tendens til, at topchefer i dag ansattes på såkaldte åremålsansættelser. Det vil sige tidsbegrænsede ansættelser. Et åremål varer fra tre til seks år.

Og det gør cheferne dyre at slippe af med, fordi de til gengæld for de mere usikre, tidsbegrænsede ansættelser, kompenseres med højere løn og får ofte gode tillæg og fratrædelsesgodtgørelser i deres kontrakter.

Men hvis man spørger kommunerne om, hvorfor topcheferne får de favorable vilkår, vil argumentet lyde, at det vil være svært at finde kvalificerede folk, når der skal findes nye ledere i kommunen.

I ansættelsen af den ene af de to fritstillede chefer i Aalborg Kommune, forhenværende direktør i By og Land, Anders Fokdal, er der i ansættelsen da også netop lagt vægt på hans enestående kvalifikationer:

»Ansættelsesudvalget har lagt vægt på, at der i valget af Anders er et langt-udover-det-almindelige-stort-
talent til at indtage stillingen som ny direktør for By- og Landskabsforvaltningen,« står der i et referat fra byrådsmødet 11. november 2019.

»Og det er rigtigt, at det ville blive sværere at rekruttere, hvis der er en enkelt kommune, der pludselig begyndte at ansætte på andre vilkår,« siger Roger Buch og fortsætter:

»Men hvis kommunerne gjorde det kollektivt, så tror jeg overhovedet ikke, det bliver svært at rekruttere topcheferne. Hvor skulle de gå hen?« siger kommunalforskeren og argumenterer for, at der ikke er en uanet mængde lederstillinger, hverken i staten eller i det private erhvervsliv.

Og skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune, der kostede forhenværende stadsarkitekt Peder Baltzer og forhenværende direktør i By og Land Anders Fokdal jobbet mandag 28. februar, er da heller ikke den eneste, hvor en topchef er blevet bedt om at gå, hvis man kigger på det kommunale danmarkskort.

Formanden for KLs løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler forsvarer kommunale topchefers kontrakter, fordi kommunerne skal have mulighed for at rekruttere de bedste til opgaven.
Formanden for KLs løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler forsvarer kommunale topchefers kontrakter, fordi kommunerne skal have mulighed for at rekruttere de bedste til opgaven. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Vis mere

I en aktindsigt lavet af mediet Kommunen.dk har der i blandt 88 kommuner været opsigelser, fritstillelser og fyringer af kommunale topchefer for intet mindre end 172 millioner kroner siden 2017.

Og hvis en topchef endda sidder sin åremålsansættelse ud, kan han få udbetalt sin fratrædelsesgodtgørelse, og dagen efter blive genansat i samme stilling igen – uden den bliver slået op.

Ifølge en DR-dokumentar fra 2017 blev 25 topchefer i 20 kommuner genansat i deres stillinger i perioden 2011-2016.

De fik dermed udbetalt fratrædelsesgodtgørelser, selvom de blev i stillingen.

»Jeg kan sagtens forstå, at man kan sidde og sige: 'hvad er nu det for noget?'. Men jeg vil appellere til, at man husker på, at vi er interesserede i at kunne rekruttere de dygtigste til at være direktører i kommunerne. For det har stor betydning for, hvor godt vi præsterer i kommunerne, og hvor godt vi er drevet,« sagde formand for KLs løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler dengang til mediet.