Mand. Mand. Kvinde. Sådan ser fordelingen mellem kønnene ud i en gennemsnitlig kommunalbestyrelse.

På landsplan er hver tredje kommunalbestyrelsesmedlem nemlig i gennemsnit kvinde, og selvom flest kvinder er valgt ind i Region Hovedstaden, så er der også her store forskelle på, hvor mange kvinder, der sidder med om bordet, når alt fra antallet af parkeringslicenser til det kommunale budget skal besluttes.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Målt på balancen mellem mænd og kvinder i kommunalbestyrelserne, rummer Region Hovedstaden nemlig både top- og bundplaceringen.

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var Brøndby Kommune det sted i landet, hvor allerfærrest kvinder blev valgt ind, og kun 17 kilometer derfra i Gentofte Kommune blev allerflest kvindelige politikere valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Ifølge Jeanne Toxværd, der er Enhedslistens kandidat i Gentoftes lokalbestyrelse, så skyldes forskellen blandt andet, at borgerne i Gentofte er meget ressourcestærke.

»Når jeg kigger på mine kvindelige kollegaer, er de powerkvinder alle sammen, og det handler både om, at borgerne i Gentofte er meget ressourcestærke, men i Gentofte har vi også haft nogle kvinder, blandt andet den tidligere borgmester Birthe Philip, der har banet vejen for os politisk,« siger Jeanne Toxværd, der som én af 11 kvinder blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune i 2017 sammen med 8 mænd.

Siden 2017 har to kvinder forladt kommunalbestyrelsen, og de er begge blevet skiftet ud med mænd. På trods af det, er antallet af kvindelige medlemmer fortsat over landsgennemsnittet.

Alligevel mener Jeanne Toxværd, at det er et generelt politisk problem, at balancen mellem kønnene hurtigt skrider i kommunalbestyrelserne.

»Politik er i høj grad mændenes klub. Det er et problem, fordi vi skal repræsentere den mangfoldighed, der er i befolkningen, og så viste sidste års En Blandt Os-kampagne os også, at der er kønsundertrykkende mønstre i politik,« siger Jeanne Toxværd og fortsætter:

»Derfor ser jeg det også som min opgave, at hjælpe unge kvinder, uanset partifarve, ind i politik og sikre mig, de bliver hørt og ikke udsat for chikane eller undertrykt.«

I Brøndby ser den socialdemokratiske kandidat Mette Aabrink anderledes på det.

Hun var én af to kvinder og 17 mænd, der ved det seneste kommunalvalg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Brøndby, og i dag sidder hun tilbage som eneste kvinde.

Modsat Jeanne Toxværd, mener hun ikke, at køn spiller en særlig rolle. I hvert fald har hun på intet tidspunkt i sin lokalpolitiske karriere oplevet sit køn som en hindring.

»Jeg har haft fire fantastiske år med godt kammeratskab med gutterne, og mit køn har ikke givet anledning til noget som helst. Jeg er for gammel og for garvet til at det rører mig,« lyder det.

»Mændene har også både arbejde og privatliv med børn og lignende, der skal koordineres, så det kan være en udfordring for begge køn at få det hele til at gå op. Men for mit vedkommende har det ikke været det,« fortæller Mette Aabrink, der selv startede sin kommunalpolitiske karriere, da hun stoppede sin karriere på arbejdsmarkedet.

Mette Aabrink har af personlige årsager valgt ikke at genopstille ved tirsdagens kommunalvalg, men det har intet med balancen mellem mænd og kvinder i kommunalbestyrelsen at gøre, understreger hun.

Hun håber dog, at den måde kommunalbestyrelsen har arbejdet på de seneste fire år vil motivere nye, kvindelige kandidater.

»Vi har løst nogle gode sager og haft nogle gode år med gode resultater, og jeg håber, at det kan være med til at appellerer til kvinder om at gå ind i lokalpolitik, for det er nogle spændende sager, vi sidder med.«

I Gentofte mener Jeanne Toxværd dog ikke nødvendigvis, at de gode politiske resultater er nok.

»Der er flere barriererne, vi skal have gjort op med. Det er alt fra åbningstider i daginstitutioner til at kvinder stadig klarer mange ting i hjemmet. De henter børn, handler ind, laver mad, og det spiser en masse tid og overskud,« siger Jeanne Toxværd, der som enemor selv var tilbageholdende med at gå ind i politik.