De færreste indvandrere har efter to år på kontanthjælp været i stand til at skaffe sig job

(Der er 1. januar tilføjet en rettelse til artiklen.)

Efter to år på kontanthjælp er det kun lykkedes hver sjette indvandrer at finde et job, mens danskere i samme situation er noget hurtigere til det.

Beskæftigelsesministeriet har for første gang fulgt de 145.000 personer, der i 2013 indledte et kontanthjælpforløb. Formålet er at se, om de to år senere, altså i 2015, havde vundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Det havde de færreste, viser nye tal.

Ved at opgøre status på denne måde træder et klart mønster frem. Det viser sig, at indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet i meget længere tid end andre. Kun 16 pct. af personerne i denne gruppe havde to år senere skaffet sig et job. For danskere var andelen 25 pct.

Opgørelsen bekræfter tendensen til, at indvandrere fylder mere og mere i kontanthjælpssystemet.

Siden 2013 er antallet af personer på kontanthjælp faldet brat fra 145.000 personer til 108.000 personer to år senere. Men man skal lægge mærke til, at hele faldet er sket for gruppen af danskere på kontanthjælp.

For indvandrere er udviklingen gået den stik modsatte vej.

Antallet af indvandrere på kontanthjælp er steget med 29.100 personer fra 29.800 i 3. kvartal 2011 til 52.900 i 3. kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 78 pct. for denne gruppe. Indvandrere fylder også rigtig meget i opgørelsen over ægtepar på kontanthjælp. Af de 7.283 ægtepar, der på landsplan modtager kontanthjælp, udgør indvandrere hele 87 pct. I visse kommuner - Lyngby-Taarbæk og Solrød - er det 100 pct.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at vi har været for dårlige til at stille krav om, at man bidrager til samfundet.

Job nok

»På fem år er antallet af indvandrere på kontanthjælp steget med 78 pct. Det er for mig helt vanvittige tal. Vi har endnu ikke set virkningen af den 225 timers regel, som vi har indført. Heller ikke af kontanthjælpsloftet. Det er nogle af de instrumenter, der skal til for at få folk ud på arbejdsmarkedet,« siger han.

Vil nogen ansætte dem?

»Ja, der er job. Vi har 120.000 østarbejdere, og halvdelen af dem har taget ufaglærte job. Så der er mulighed for at komme ud og blive en del af arbejdsmarkedet. Men det kræver, at kommunerne gør noget for at lære dem dansk. Vi forventer, at man bidrager, men vi har historisk set ikke være gode nok til det. Det er både en menneskelig og en økonomisk katastrofe,« siger Troels Lund Poulsen.