Her er Thulesen Dahls hemmelige ministerliste

Kristian Thulesen Dahl har flere små overraskelser gemt i baghånden, hvis han får mulighed træde ind i en borgerlige mindretalsregering under Lars Løkke Rasmussens ledelse.

Dansk Folkepartis formand vil forarge hele det kulturradikale parnas ved at gøre Morten Messerschmidt til kulturminister.
Han vil chokere det slagne centrum-venstre ved at gøre Pia Kjærsgaard til formand for Folketinget, og han vil sikkert få en stribe af skriftkloge kommentatorer til at tabe mikrofonen, når de opdager, at han stik mod deres velmente og indsigtsfulde råd fravælger posten som finansminister for i stedet at blive økonomi- og indenrigsminister.



Hvis der er en ting Kristian Thulesen Dahl har taget til sig ved at studere den hedengangne SR-regering igennem fire lange år, er det, at taktstokken ikke altid svinges af det største parti i regeringen, men i høj grad af det smarteste.

Idéen er at holde snor i Løkke på samme måde som den radikale Margrethe Vestager styrede Helle Thorning-Schmidt.



Mens teaterfolk, hipstere og radikale vil true med at flytte til Sverige, hvis dette DF-ministerhold træder frem på Amalienborg, kan man roligt regne med, at synet vil få folk i en linie fra Tyregod og helt ned til grænsen til at bryde ud i jubel. Sikkert også i sjællandske byer som Slagelse, Kalundborg, Ringsted og Fakse, hvor DF blev det største parti.

Ifølge BTs oplysninger har DF-formanden haft sit drømmehold klar i nogen tid, men det er først nu, at listen har fået et realistisk skær over sig.
For første gang åbnede han i går for, at DF kan gå i regering.



»Vi vil meget gerne tage et ansvar, hvis grundlaget er i orden. Vi er hverken nervøse eller noget for at gå i regering. Det gør vi gerne. Nu kommer vi til de egentlige forhandlinger, som afgør, om det politiske grundlag er i orden,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han har skrevet seks ministeremner ned i sin notesbog. BT har kigget ham over skulderen og kan i dag afsløre navnene. Det er Peter Skaarup, Søren Espersen, Morten Messerschmidt, Liselott Blixt, Karin Nødgaard og René Christensen.



Martin Henriksen står derimod ikke på formandens ministerliste. Han er tiltænkt posten som gruppeformand, fordi Kristian Thulesen Dahl er sikker på, at netop han er bedst i stand til at styre en folketingsgruppe på 37 medlemmer, og hvoraf de 15 er politiske debutanter.

Pia Kjærsgaards navn figurerer heller ikke på ministerlisten, og det er der en god forklaring på. Kristian Thulesen Dahl vurderer nemlig, at Pia Kjærsgaard med Venstres opbakning har gode chancer for at tage posten som Folketingets formand. Dertil skal lægges, at hun ofte har givet udtryk for, at hun personligt ikke har noget ønske om at blive minister.

Mange har en forventning om, at Kristian Thulesen Dahl vil gå efter finansministerposteni i en VO-regering med Løkke ved roret. Sådan ser man imidlertidig ikke på det internt i DF. Man regner med, at Løkke udpeger Søren Gade til finansminister og Inger Støjberg til beskæftigelsesminister for på den måde, at holde styr på sit økonomiske reformspor.

Og den løsning passer Kristian Thulesen Dahl ganske fint, for så kan han som økonomi- og indenrigsminister få samme rolle i en kommende VO-regering som den radikale Margrethe Vestager havde i SR-regeringen under Thorning. Han slipper for den tunge sagsbehandling i Finansministeriet og ansvaret for hver en krone i regeringens budget og kan styre fra distancen.

De seks DF-ministerposter giver næsten sig selv.

Retsordføreren Peter Skaarup og udenrigsordføreren Søren Espersen er Thulesen Dahls nærmeste allierede og deltager i regeringsforhandlingerne. Skaarup bliver justitsminister og Espersen forsvarsminister.

Nogle vil sikkert undre sig over, at Morten Messerschmidt bliver trukket hjem fra Bruxelles og gjort til minister, da han sidder i det »forkerte« parlament. Men Messerschmidt fik for et års tid siden plads i partiets daglige ledelse, koordinationsudvalget. Det var et tegn på, at Kristian Thulesen Dahl anser ham for at være fremtidens mand.

De sidste tre navne på listen er måske en enkelt for meget. Kristian Thulesen Dahl ønsker ikke med en meget stor ministergruppe at bidrage til det indtryk, at DF har sat sig på Venstre. Det vil passe ham fint, at Løkke får de dobbelte antal ministerposter i en regering med for eksempel 18 medlemmer. Man er meget opmærksomme på ikke at dræne folketingsgruppen for talent.

Liselott Blixt kan blive sundhedsminister. Karin Nødgaard er et godt bud på en ny socialminister, og hvis det er muligt, kan Renè Christensen blive enten fødevareminister eller transportminister.