Regeringen spiller til foråret ud med et forslag om at hæve pensionsalderen til mindst 68 år. Med virkning allerede fra 2025
Spørgsmålet om, hvornår danskere i 50-års alderen kan gå på pension, bliver forårets store slagsmål på Christiansborg.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen satte i aftes i sin nytårstale en tyk streg under usikkerheden om den fremtidige pensionsalder med sin melding om, at vi skal arbejde lidt længere.
»Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn,« sagde han. Løkke undlod helt bevidst at nævne et bestemt årstal.
Det skyldes, erfarer BT, at regeringen vil forbeholde sig retten til at hæve pensionsalderen med et helt år til 68 år eller mere i 2025.
Væk er den tidligere Løkke-regerings forslag fra august sidste år om at hæve pensionsalderen med seks måneder til 67,5 år. Det er stendødt og gælder ikke længere. I stedet holder man sine kort tæt til kroppen, så nye konkrete forslag ikke straks skydes ned.
For regeringen er det nemlig helt afgørende, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sænker paraderne og går ind i en »konstruktiv politisk debat«, som det hedder på Christiansborg. Og derfor nøjes VLAK-regeringen med at tale i meget bløde vendinger om, at reguleringen af aldersgrænserne er kommet bagud.
»Enhver ansvarlig regering må tage bestik af situationen, når levetiden stiger,« står der således i det nye regeringsgrundlag.
Forsøger at sno sig
Nu forsøger Løkke at bryde den fastlåste situation han er havnet i. Hans oplevelse er, at Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen i længere tid har haft gang i en stirre-konkurrence om, hvem af de to, der blinker først. Den ene tør ikke blotte sig af frygt for, at den anden udnytter det politisk. Heller ikke selv om begge partier har en soleklar interesse i at være med til at definere, hvordan reglerne skal være for de næste generationer af pensionister.
Så meget ligger dog fast, at den nuværende tilbagetrækningsalder i fremtiden reguleres op i takt med, at danskernes middellevetid stiger. I 2030 sættes pensionsalderen op til 68 år. Det har et bredt politisk flertal i Folketinget allerede besluttet.
Det er den aftale, som regeringen nu ønsker at genåbne, og det betyder, at de mange danskere, der i dag er mellem 54 og 59 år, risikerer at blive kastebolde i et politisk spil på Christiansborg.
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afviser blankt at gå med til at hæve pensionsalderen.
Skylder et klart svar
Politisk ordfører Nicolai Wammen (S) er meget kontant i sin afvisning.
»Vi er imod at forhøje pensionsalderen, sådan som statsministeren nu igen foreslår. Der er mange mennesker, som ikke har helbredet til at arbejde endnu længere. Og da slet ikke for at nogle få kan få skattelettelser. Jeg synes, statsministeren skylder danskerne et klart svar: Vil man forhøje pensionsalderen med et halvt, et helt, halvandet, to år? Mange i 50’erne er i gang med at planlægge deres pension, og de har ikke fået større vished her til aften,« siger han og skoser Løkke for at bringe Matador ind i sin nytårstale. Ifølge Wammen svarer Løkkes forslag til, at folk som Agnes Jensen skal arbejde længere, for at Mads Skjern kan få en skattelettelse.
Thulesen Dahl siger også nej.
»Vi synes ikke, at man skal ændre pensionsalderen igen. Vi har ændret den flere gange, og folk har nærmest problemer med at finde ud af, hvornår deres pensionsalder nu er. Man lavede den om i 2006 og 2011. Nu skal vi have fokus på at motivere flere til at blive på jobbet fremfor at hæve pensionsalderen igen,« siger Kristian Thulesen Dahl.
