Når Folketinget tirsdag åbner, er det både begyndelsen på et nyt folketingsår og ny inddragelse af borgerne.
København. Fra januar 2018 forventer Folketinget at være klar med en ny ordning om borgerdrevne forslag.
Ordningen skal gøre det muligt for borgerne at stille forslag, som politikerne derefter tager stilling til i Folketinget, siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).
- Jeg synes, at politikerne skal lytte, og det tror jeg på, de vil, siger Pia Kjærsgaard.
De to statsministerpartier, Socialdemokratiet og Venstre, har fra begyndelsen været imod forslaget. Da forslaget blev lanceret mente daværende justitsminister Søren Pind (V), at det både vil bryde med grundloven og det repræsentative demokrati.
Forslaget indebærer, at Folketinget skal indføre en ordning, så borgere har ret til at få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget.
Et borgerdrevet forslag er et konkret beslutningsforslag, som har indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, der støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.
Et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative har fra begyndelsen støttet forslaget. De syv partier mener, at det vil styrke demokratiet.
Og den holdning deler Folketingets formand:
- Det er en direkte borgerinddragelse, som lidt har folkeafstemnings tendenser i sig. Det er ikke længere alene politikerne, der bestemmer, hvad der kan drøftes. Det kan borgerne komme med forslag til, siger Pia Kjærsgaard.
Hun understreger dog, at der fortsat skal arbejdes på de sidste detaljer i forslaget:
- Det er et nybrud, og der skal arbejdes grundigt med forslaget, for at sikre, at det ikke er grundlovsstridigt.
- Der er også spørgsmålet om, hvordan man kontrollere dem, der har skrevet under på et borgerdrevent forslag, siger Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
