En kampagne fra Venstre om kræftbehandling kom pludselig under beskydning fra en overlæge på Rigshospitalet. Lægens budskab blev delt af flere socialdemokrater. Men ikke alt stemte overens med virkeligheden.

Det begyndte egentlig ganske tilforladeligt.

Onsdag formiddag klokken lidt i 11 i sidste uge delte Venstre en grafik med partiets følgere på både Facebook og Twitter.

Her kunne de interesserede læse, hvordan ventetiderne for kræftramte herhjemme var blevet kortere de seneste godt 10 år.

Sammen med et billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skrev Venstre:

»Siden 2007, hvor Lars Løkke Rasmussen indførte kræftpakkerne på de danske sygehuse, er ventetiden for kræftpatienter blevet næsten 20 procent kortere.«

Venstres budskab blev dog mødt af et modsvar.

Præcis en halv time senere blev der således sået tvivl om Venstres annonce. Her skrev en person, som ifølge sin profil var ansat på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, en kommentar til annoncen på Twitter. Kommentaren var et angreb på budskabet fra statsministerpartiet.

»Som overlæge på en kræftafdeling kan jeg skrive under på, at det i hvert fald IKKE er Venstres politik, der har ført til kortere ventetider – tværtimod!!! I burde skamme jer over at forsøge at tage æren,« skrev profilen, som bar navnet 'Jack Vojs'.

Her kan du se, hvordan profilen 'Jack Vojs' svarede Venstres annonce. Artiklen fortsætter nedenfor.

 

Det direkte svar til Venstres kampagne blev opdaget af en politisk rådgiver ansat i Socialdemokratiets politiske afdeling. Han tog et screenshot af både Venstres annonce og svaret fra 'Jack Vojs' og satte dem op ved siden af hinanden. De to billeder delte han på Twitter med kommentaren:

»Nok ikke lige den reaktion, de havde håbet på i Venstre.«

Tweetet med de to billeder ved siden af hinanden og kommentaren til Venstre blev siden delt af en række Twitter-brugere, herunder flere med tilknytning til Socialdemokratiet.

Partiets pressechef, Mads Brandstrup, delte det. Det samme gjorde Alexander Grandt, tidligere forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og i dag folketingskandidat for partiet i Odense Syd, og socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard.

Problemet med budskabet var bare, at 'Jack Vojs'-profilen ikke var ægte.

Profilbilledet var først »lånt« fra musikeren Jack Cassidy, som havde deltaget i det amerikanske underholdningsprogram The Voice. Siden blev det byttet ud med et billede af en mand i sort skjorte med briller. En google-søgning viser, at billedet går igen på en lang række amerikanske hjemmesider.

Her kan du se, hvordan billedet figurerer på en hjemmeside. Et lignende billede kan findes på en række andre sider. Artiklen fortsætter nedenfor.

Foto: Screenshot Thomas Lekfeldt
Vis mere

 

»Fake news med en åbenlys falsk profil«

I Venstre bemærkede flere af partiets politikere og pressefolk, at Socialdemokraterne havde spredt budskabet fra den falske overlæge.

Partiets indfødsrets- og EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, skrev på Facebook:

»Standard hos Socialdemokraterne? Politisk rådgiver for Socialdemokratiet tweeter denne omgang fake news med en åbenlys falsk profil. Retweetet og liket af flere S-folketingsmedlemmer. Der bliver gjort opmærksom på, at denne person bestemt ikke er overlæge. En så tydelig falsk profil. Bliver det så fjernet, eller falder der en beklagelse? Næh nej..«

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, skrev direkte til 'Jack Vojs'-profilen:

»Ja, jeg ville gerne møde personen bag en troll. Rækken af spørgsmål er lang. Men med falsk navn, falsk billede, falsk titel, falsk budskab, falsk alting, så er der nok ikke stor sandsynlighed for, at personen bag dukker op. Desværre. Og her er mit sidste ord til dig: Kujon.«

På Rigshospitalet i København blev profilen også bemærket. På Twitter skrev hospitalets pressekonsulent Christina Petersen en besked til den falske profil:

»Hej, du skriver i din profil at du er overlæge på Rigshospitalet, men vi kan ikke se, at vi har en ansat med det navn, du bruger. Kontakt os venligst snarest pr. mail for opklaring.«

Christina Petersen forklarer til Berlingske, at det var en Twitter-bruger, som skrev til Rigshospitalet om den mystiske profil.

»Da det anførte navn ikke stod som ansat i vores system skrev vi til profilen og bad vedkommende kontakte os. Efterfølgende har vedkommende ændret sin profil, så der ikke længere står, at vedkommende er ansat på Rigshospitalet.«

Hun forklarer, at Rigshospitalet »ikke umiddelbart« har planer om yderligere opfølgning.

Løkke: Tankevækkende

Efter to dage – med tiltagende pres fra Venstre – endte den politiske rådgiver fra Socialdemokratiets politiske afdeling med at slette sit tweet.

»Til alle V-konsulenter og andre interesserede: Jeg har slettet tweetet. I jeres sko ville jeg egentlig hellere have, at det stadig stod der som en skamstøtte over en for hurtig aftrækkerfinger, når jeg har indrømmet fejlen. Men fair, det er væk og borte. God fredag,« skrev han.

I en senere besked tilføjede rådgiveren:

»Jeg skylder jer en undskyldning. Den er hermed givet – både for det første tweet og mit langsomme, langsomme forsøg på at rette op på det igen. Det var under niveau.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som selv bruger Twitter ivrigt, fulgte med fra sidelinjen og konstaterede nøgternt, at tweetet fra S-medarbejderen var blevet slettet »På en dag, hvor vi i Folketinget har diskuteret, hvordan vi genskaber tillid til politik«.

»Tankevækkende...,« skrev statsministeren.

»Man tror, det er løgn«

Digital rådgiver og ekspert i sociale medier Benjamin Rud Elberth er ikke overrasket over, at den falske profil har fået medvind fra ansatte i Socialdemokratiet.

»Politikere og partisoldater laver så mange fejl på sociale medier, at man tror, det er løgn. Det virker, som om de slet ikke har forstået, hvordan fake news virker, og derfor er de selv med til at sprede det,« siger han.

Rud Elberth har tidligere arbejdet som digital chef for netop Socialdemokraterne, og han rådgiver i dag blandt andet ministerier, regioner, fagforeninger og interesseorganisationer i sociale medier og krisekommunikation.

Han mener, at folk, der vil snyde, har det »sindssygt nemt i Danmark«, fordi partier og politikere – og danskere generelt – ikke faktatjekker oplysninger på sociale medier i høj nok grad.

»Det er vildt, at en partiansat ikke undrer sig over en person, som hedder ’Jack Vojs’. Efternavnet bliver til ’sjov’ bagfra. Og det er ikke godt nok, at partiets pressechef også deler det. Hvornår har du nogensinde mødt en person på gaden, som hedder ’Vojs’ til efternavn, som arbejder på Rigshospitalet, og som ikke har nogen tilstedeværelse på internettet overhovedet?,« spørger han.

Ifølge Danmarks Statistik findes der da heller ikke nogen herhjemme med netop det efternavn.

Benjamin Rud Elberth kalder det en »formildende omstændighed« for Peter Hummelgaard, at han »blot« videreformidlede en besked fra en S-ansat.

»Men han skal tænke selv. Han har masser af følgere på Twitter i modsætning til de andre,« siger han.

Da en jurist snød Politiken

Det er ikke første gang, at en falsk profil tager fusen på det politiske Danmark. Lillejuleaften i 2012 bragte Politiken et læserbrev skrevet af en person, som kaldte sig Timm Droese.

Han forklarede, at han var medicinstuderende, og at han efter endt uddannelse vil flytte til Schweiz på grund af det høje skattetryk i Danmark.

Læserbrevet skabte stor debat på de sociale medier, hvor for eksempel Enhedslistens Stine Brix skrev:

»Jeg går ud fra Timm betaler både SU og medicinuddannelse tilbage til de danske skattebetalere.«

Indlægget viste sig at være skrevet af en jurist, som helt bevidst forsøgte at skabe debat. Byttede man rundt på bogstaverne i Timm Droese, kunne man i øvrigt skrive ’mediestorm’.

Et af mest kendte internationale eksempler på den type svindel er den italienske skolelærer og journalist Tommaso De Benedetti, som gennem falske profiler på Twitter har fået anerkendte medier til at hoppe på historier om en række kendte personers dødsfald. I 2012 skrev britiske The Guardian et portræt af italieneren.

»De forsøger at hænge hinanden ud«

Det er ikke kun falske profiler, som har snydt medier og politikere.

I oktober sidste år delte Alternativet og flere af partiets politikere således en manipuleret grafik med forkert fakta om lande med og uden afgifter på elbiler. Grafikken var oprindeligt lavet for at vise, hvilke lande der havde afgifter på nødder, men var siden blevet manipuleret.

Berlingske talte dengang med professor Vincent F. Hendricks ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, som har udgivet bogen »Fake News – når virkeligheden taber« sammen med Mads Vestergaard med en analyse af falske nyheders påvirkning af medier, samfund og demokratier.

På spørgsmålet om, hvor stor en trussel falske nyheder er for demokratiet, kaldte han det »alvorligt« og henviste til, at World Economic Forum de seneste fem år har gjort det klart, at falske nyheder og misinformation »nu skal forstås som en global udfordring på lige linje med klima-, migrations- og flygtningeudfordringer«.

»Det er så slemt, at det kan ryste demokratier. Vi ved dog endnu ikke, hvor udbredt det rent faktisk er, men vi ved så meget, at demokratier bygger på oplysning, så fundamentalt set er misinformation det rene gift for et demokrati,« sagde Vincent F. Hendricks.

3.600 journalister eller journaliststuderende på Twitter

Ifølge Benjamin Rud Elberth er det partiernes kamp om mediedagsordenen, der fører til, at en profil som ’Jack Vojs’ får opmærksomhed, og at en forkert grafik kan blive delt på sociale medier.

»Der er turbobenzin på den politiske dialog på sociale medier, og de partiansatte er blevet fartblinde af tempoet. De forsøger at hænge hinanden ud og få pressen til at skrive om det. Det er ligesom en folkeskole, hvor de håber på, at læreren – i det her tilfælde 3.600 journalister eller journaliststuderende på Twitter – ser, at et andet parti har gjort noget forkert. Og i den manglende forståelse for tempoet kommer de til at trykke send på ting, som de ikke har tjekket,« siger han.

Benjamin Rud Elberth mener derfor også, at Venstres reaktion på ’Jack Vojs’-profilen var ventet.

»Det er del af den faste skabelon. Når det ene parti laver en fejl, kommer hundekoblet fra det andet parti farende, og ser om de kan piske en stemning op og få vist journalisterne, at de andre ikke har styr på fakta. Man bliver så træt. Og her taler jeg på vælgernes vegne. Man bliver så forbandet træt.«

Venstre: Vi kunne også være faldet for det

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, vil ikke klandre Socialdemokratiet for, at de delte budskabet fra den falske læge:

»Den her gang var det Socialdemokraterne, der faldt i. Det kunne lige så godt have været os eller et andet parti. Det er en udfordring, som vi deler alle sammen herinde. Socialdemokratiet vidste ikke, at den her mand var fiktiv, og derfor går de ind og bringer det,« siger han.

Han undrer sig dog over, at der gik to dage, inden tweetet blev slettet, når nu flere fra Venstre gjorde opmærksom på, at lægen ikke var ægte.

»Vi siger til dem, ’I er simpelthen blevet narret’, og det skal I gøre noget ved’. Og så venter man lige et par døgn med at slette det. Man lader det lige stå, til alle har set det, lader det til, og det synes jeg er kritisabelt,« siger han og uddyber:

»Vi  har en forpligtelse til at passe på det fælles forsamlingshus, som Facebook og Twitter også kan være, ellers underminerer vi vores egen troværdighed.«

Gør I selv noget aktivt for at undgå, at det sker?

»Den her historie har i hvert fald ført det med sig, at vi har fået en ordentlig reminder om, at hvis man ser et udsagn, som ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det det nok,« siger han og uddyber:

»Ligesom når den nigerianske advokat skriver til dig, at din hidtil ukendte onkel er afgået ved et tragisk dødsfald, og du har arvet en milliard, hvis du bare lige sender et kontonummer. Altså, der er nogle ting, der er for gode til at være sande, og der bør man nok lige råbe vagt i gevær.«

På Twitter spurgte Jan E. Jørgensen, om det mon var en profil, Socialdemokratiet selv har lavet. Har du nogen grund til at tro det?

»Det har jeg på ingen måde nogen mistanke om, og det skal virkelig tages uden antydningen af sarkasme eller mistænkeliggørelse i stemmen. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Helt oprigtigt. Det ville være hamrende ulovligt. Selvfølgelig har de ikke det.«

Når I gør så meget ud af den her profil, er det så også for at skabe opmærksomhed om den, så journalister lægger mærke til det, og I dermed kan udstille en fejl hos jeres politiske modstandere?

»Nej. Hvis det har virket, som om at jeg har ønsket at pege fingre, er det bestemt ikke tilfældet. Jeg siger jo, at det her er noget, vi alle kan ryge i. Det, at man lader sig narre af en velgennemført manipulation, synes jeg, er svært at klandre dem for.«

Tavshed

Ifølge Autorisationsloven er det ulovligt at udgive sig for at være læge i Danmark.

I kapitel 27 § 78 hedder det:

»En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.«

Berlingske kontaktede mandag den falske 'Jack Vojs'-profil på Twitter for at høre, hvorfor vedkommende havde skrevet til Venstre. Personen bag profilen er ikke vendt tilbage og har ikke haft synlig aktivitet på profilen siden.

Berlingske har desuden kontaktet Socialdemokratiet for en kommentar. Som pressechef udtaler Mads Brandstrup sig ikke. EU-ordfører Peter Hummelgaard meddelte fredag, at han sad i møde det meste af dagen. Berlingske aftalte over SMS med EU-ordføreren, at han kunne få spørgsmålene sendt på en mail.

Berlingske spurgte i mailen blandt andet, hvorfor Hummelgaard havde delt tweetet, og om han fandt det problematisk, at han havde videreformidlet et budskab fra en falsk profil.

Peter Hummelgaard vendte ikke tilbage på hverken mail eller SMS siden.