Den magtfulde fagboss Mona Striib glædede sig efter Lizette Risgaards afgang til en »uvildig« advokatundersøgelse.

Men undersøgelsen bliver slet ikke uvildig. Udtalelsen var derfor forkert, anerkender Mona Striib, der er formand for FOA.

»Det er mig, der fejler ved at bruge begrebet uvildig,« skriver hun i en sms til B.T.

Mona Striib sidder selv i forretningsudvalget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor Lizette Risgaard sidst i april trak sig som formand.

Det skete, efter at Ekstra Bladet og Berlingske beskrev, hvordan en række mænd anklager Lizette Risgaard for upassende berøringer og grænseoverskridende adfærd.

Mona Striib kalder det en »fortalelse«, at hun over for DR kaldte den kommende advokatundersøgelse uvildig.

En række medier har også siden beskrevet den kommende undersøgelse som »uvildig«.

Der er dog en række krav til uvildige advokatundersøgelser, som FHs undersøgelse af sagen og Lizette Risgaard ikke lever op til.

Herunder, at advokaten, der laver undersøgelsen, ikke samtidig må lave andre opgaver for klienten.

Og det gør advokatfirmaet Kromann Reumert, der skal lave undersøgelsen for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kromann Reumert er nemlig i dag administrator for FHs whistleblowerordning, ligesom advokaterne yder FH bistand til at lave yderligere whisteblowerordninger.

Et andet krav til en uvildig advokatundersøgelse er, at advokaten ikke må »påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsens konklusioner«.

Altså, hvis nogen kritiseres i en advokatundersøgelse, må samme advokatfirma ikke føre sager i halen på undersøgelsen.

Det kan man læse i Advokatsamfundets vejledning om uvildige advokatundersøgelser.

Om undersøgelsen af Lizette Risgaard står der det modsatte, nemlig at FH godt »kan anmode Kromann Reumert om yderligere bistand, når undersøgelsens konklusioner foreligger«.

Hos Advokatsamfundet forklarer fagdirektør Nicolai Pii, hvorfor ordet »uvildig« ikke bare er et stempel, man smækker på alle undersøgelser.

»En uvildig advokatundersøgelse handler om at skabe armslængde mellem advokat og klient. Det er en form for varedeklaration om uafhængighed og objektivitet i forhold til andre undersøgelser,« siger Nicolai Pii.

Han uddyber, hvorfor det blandt andet indebærer, at advokaten ikke må have opgaver for klienten i forvejen.

»Det handler om at sikre, at det ikke kan se ud, som om forholdet mellem klienten og advokaten kan påvirke resultaterne.«

Og så er der reglen om, at advokaten ikke må føre sager, der kommer som konsekvens af en uvildig advokatundersøgelse.

Hvad betyder det konkret her?

»At det ikke må kunne se ud, som om advokaten har en særlig interesse i, at en afskedigelse af en person kan føre til, at advokaten så også får mulighed for at føre den sag bagefter,« forklarer Nicolai Pii og uddyber:

»Det handler om at sikre, at udenforstående ikke kan have mistanke om, at der har været falske lodder i vægtskålen. Det er slet ikke nødvendigvis sådan, men det må altså heller ikke kunne se sådan ud i en uvildig undersøgelse. Så det er for at undgå spekulationer.«

Nicolai Pii understreger, at man ikke nødvendigvis kan kalde en uvildig undersøgelse bedre end andre.

»Det afhænger af, hvad klienten vil have.«

Mona Striib skriver i sms'en til B.T., at hun er »tilfreds med«, at der kommer til at være tale om en ekstern – og ikke uvildig – advokatundersøgelse.

B.T. har over flere dage forsøgt at få svar fra FH på, hvorfor man har fravalgt en uvildig undersøgelse.

Det vil FH dog ikke svare på og oplyser i en mail:

»FHs forretningsudvalg har besluttet, at FH ikke udtaler sig om den eksterne advokatundersøgelse, så længe den pågår.«

Hør B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen her, eller hvor du plejer at lytte podcast: