Putin får den helt store hammer fra Danmark og EU, efter Rusland har angrebet Ukraine med militære muskler.
Det er det klare budskab fra statsminister Mette Frederiksen torsdag eftermiddag.
»Ruslands handlinger er fuldstændigt uacceptable og vil få store konsekvenser for Rusland,« siger Mette Frederiksen og henviser til hårde økonomiske sanktioner, som er på vej mod Rusland.
Men flere eksperter vurderer over for B.T., at sanktioner mod russisk økonomi ikke får Putins tropper ud af Ukraine.
»Rusland kan også holde til sanktioner i et stykke tid. Landet har meget lav gæld og har sparet mere end 600 milliarder dollar op, som de kan tære på. Russerne har sparet op til den slags sanktioner her,« siger chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen.
Hvis det internationale samfund skal ramme Rusland hårdt og hurtigt, så er der især to tiltag, som spiller ind.
»Det første effektive tiltag vil være at sætte alle de russiske banker på sanktionslisten. Herunder de to største VTB Bank og SberBank. Tilsammen står de to banker for to tredjedele af det russiske bankmarked,« siger Jakob Ekholdt Christensen.
»Det betyder, at alle bankernes udenlandske aktiver bliver frosset inde og ikke kan lave internationale overførsler,« siger han.
»Derudover kan man udelukke Rusland fra det internationale Swift-system, som er det system, som anvendes til at overføre penge internationalt. Det vil umiddelbart stoppe import og eksport fra Rusland,« siger han.
Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Københavns Universitet, mener heller ikke, at sanktioner kan få en umiddelbar effekt på Ruslands fremfærd.
»De sanktioner, vi kan tage i brug, kan målrettes eliten omkring Putin, men også den bredere middelklasse i Rusland. Fælles for sanktionerne er dog, at de virker på lang sigt,« siger han og fortsætter:
»Så kort fortalt kan sanktionerne intet gøre for at stoppe Putins invasion af Ukraine her og nu.«
Det er dog vigtigt at fokusere på tiden efter de umiddelbare militære angreb.
»Målet vil på længere sigt være at isolere Rusland og ramme landets økonomi – og de økonomiske interesser, som landets elite har,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
»Der kommer et tidspunkt efter kamphandlingerne, og der vil det være afgørende, at der er noget at forhandle med Moskva om,« siger han.
Selv på lang sigt kan de hårdeste sanktioner have begrænset effekt, mener Philip Worman, risikoanalytiker og direktør i rådgivningsfirmaet GPW, der specialiserer sig i risikostyring for internationale forhold.
»Sanktionerne kan ikke stoppe Putin. Og selv på lang sigt er det tvivlsomt, hvor stor effekt de nuværende forslag vil have. Husk, at russerne har levet med sanktioner i otte år,« siger han.
Det vigtigste våben, man kan bruge, er i hans øjne valuta. Man bør fra vestlig – og især amerikansk – side gøre alt for at ramme russiske banker og ganske enkelt angribe den russiske rubel.
»Desværre er virkeligheden sådan, at man kun presser Putin ved at ramme hans befolkning. Han mener selv, at befolkningen er modstandsdygtig. Men hvis man forhindrer dem i at bruge deres kreditkort i udlandet og forhindrer valutaudveksling, vil det måske kunne vende folkestemningen,« siger Philip Worman.
