En tilsyneladende ufarlig Facebook-opdatering fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har vakt debat på politikerens Facebook-profil.

Søndag aften skriver Johanne Schmidt-Nielsen om en lille sjov oplevelse, hun lige har haft ved en McDonalds drive in, hvor hun har købt burgere og jordbærmilkshake.

En tilsyneladende ufarlig Facebook-opdatering fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har vakt stor debat, på politikerens Facebook-profil.
En tilsyneladende ufarlig Facebook-opdatering fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har vakt stor debat, på politikerens Facebook-profil. Foto: Foto fra Facebook/Privat
Vis mere

Hun slutter af med at skrive i parentes:

»(Og før der kommer tusind sure beskeder: Ja. Jeg ved godt de er store og onde og multinationale. Men i det mindste har de overenskomst. Og de er såmænd også begyndt at betale skat her i landet. God aften:-))«

Det stopper dog ikke flere følgere i at kritisere hendes valg af aftensmad:

»Hvordan kan Enhedslisten gå ind for 100% økologi, og toppolitikerne så ikke lever sådan?,« spørger Kristian Vinther.

Læs også:

Læs også: Johanne Schmidt-Nielsen afslører: Her er den modstander, jeg ville stemme på

Til det svarer Johanne Schmidt-Nielsen:

»Ved du hvad. Jeg har også prøvet at gå over for rødt!!!!«

Men det stopper ikke debat-lysten:

»Johanne, forskellen er bare, at hvis der ellers er frit, så er der ingen bevidste væsener, der har lidt overlast, ved at du har gået over for rødt. Til gengæld støtter man en industri, der mishandler dyr ved at købe kød, og det er ikke etisk forsvarligt,« skriver Joachim Robert.

Og Clara Therese Borg Hjelt synes det er 'ærgerligt' at enhedslistens frontfigur spiser på McDonald's.

»Synes det er ærgerligt at du, Johanne, som går ind for så mange gode ting - især grønne - vælger som forbruger at spise McDonald's som har intet med dyrevelfærd at gøre..,« skriver Clara Therese Borg Hjelt.

»Jeg forsøger at købe øko, når jeg køber ind. Men har du aldrig købt en pizza, en hotdog eller spist en burger? Derudover: Lad os lave lovgivning der sikrer, at dyrene har det godt, svarer Johanne Schmidt-Nielsen, det dog mødes med forståelse fra hovedparten af de, som har valgt at kommentere opslaget.