Tirsdag eftermiddag landede 2.700 danske panserværnsraketter i ukrainske hænder, og de er er med al sandsynlighed taget i brug mod den russiske invasionshær ved frontlinjen.
»Vi ser lige nu en fuldstændig enestående heroisk indsats fra den ukrainske befolkning i at slå overmagten tilbage, og det ønsker vi at hjælpe Ukraine med, og derfor gør vi det her med åbne øjne og rank ryg,« lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun sidste weekend annoncerede det danske bidrag.
Men at sende våben til en part i en kampzone er ikke uproblematisk – og når først de er sendt afsted, så kan våbnene ende i hænderne på ukrainske hærenheder.
Flere internationale medier har beskrevet den såkaldte Azov-bataljon, der af flere eksperter er blevet omtalt som en neonazistisk bevægelse, der nu opererer som en integreret del af Ukraines nationalgarde.
B.T. har spurgt Forsvarsministeriet, om man har nogen form for kontrol med de våben, der er sendt afsted – og om regeringen har nogen betænkeligheder ved at sende våben til en hær, der blandt andet omfatter berygtede, neonazistiske enheder som eksempelvis Azov-bataljonen.
Det ønsker ministeriet ikke at svare på, men man oplyser, at »donationer sker på baggrund af ønsker fra og i samarbejde med de nationale ukrainske myndigheder, som også har fået overdraget våben og udstyr«.
»Forsvarsministeriet kan af operationelle hensyn ikke gå nærmere i detaljer,« lyder det opfølgende.
Forsvarsminister Morten Bødskov har ikke yderligere at tilføje til ministeriets svar.
Azov-bataljonen er allerede gået viralt under de igangværende kamphandlinger i den sydlige del af Ukraine. Her kan man i en video, der er lagt op på Twitter, se bataljonens soldater smøre deres patroner ind i grisefedt.
Patronerne er tiltænkt de tjetjenske – og primært muslimske – soldater, der er sendt ind i kampene omkring havnebyen Mariupol.
Omvendt florerer der også billeder på sociale medier, der angiveligt viser, at vestligt militært isenkram allerede er faldet i hænderne på selvsamme tjetjenske soldater, der er en del af invasionsstyrken. Det er dog ikke muligt at få bekræftet billedernes ægthed.
»Det er et vilkår, når man yder militær bistand i form af våben og ammunition, at det kan risikere at ende i hænderne på de selvsamme soldater, som de endelig skulle bruges imod,« siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen til B.T.
Han understreger, at han ikke kan udtale sig om de konkrete tilfælde, men udelukkende taler om risikoen generelt.
»Det er set utallige gange før i andre konfliktzoner, at krudt og kugler skifter hænder, og det kan være en noget nær umulig opgave at føre et nøje bogholderi. Det vil vi også se i Ukraine,« siger Anders Puck Nielsen.
Flere kontroversielle militser er siden 2014 blevet indlemmet i det ukrainske militær. Og blandt andet Azov-bataljonen er blevet brugt i russisk propaganda, der beskylder den ukrainske regering for at være »nazistisk«.
Azov-bataljonen bruger blandt andet flere nazistiske symboler på sine flag og uniformer. Blandt andet den notoriske 'wolfsangel', der blev brugt af blandt andet Waffen-SS under Anden Verdenskrig.
Bataljonens neonazistiske karakter fik i 2018 den amerikanske kongres til at forbyde våbenleverancer til netop den del af det ukrainske militær.
