Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Regionsrådsformand Anders Kühnau gik markant tilbage ved det seneste valg til regionsrådet i november sidste år. 15.000 stemmer mistede han, men han beholdt magten i Region Midtjylland.

Nu overtager han også posten som formand for Danske Regioner. Godt gået af en mand, der gik massivt tilbage i stemmetal. Tilsammen giver de to poster en løncheck på 1.701.915 kroner hvert år fra de danske skatteydere.

Det er godt 200.000 kroner mere end landets statsminister, Mette Frederiksen, får.

Anders Kühnaus store løncheck er ikke unik. Andre politikere uden for Christiansborg er oppe i samme luftlag, når det gælder deres samlede lønpakke, og det giver altså ikke mening.

Man skal have løn for det arbejde, man laver, og der er ingen tvivl om, at Anders Kühnau får travlt som formand for Region Midtjylland og Danske Regioner, men får han mere travlt end landets statsminister? Næppe.

Der bør være en øvre grænse for, hvad man som politiker må tjene. Den kunne passende ligge ved statsministerens løn.

Det sender et virkelighedsfjernt signal, at en regionsrådsformand skal tjene mere end landets topministre – og det er ikke ministrene, der får for lidt i løn. Det samme gør sig gældende, når borgmestre via bestyrelses- og formandsposter nærmer sig en løncheck på to millioner kroner om året.

Man skulle i stedet bruge pengene på at give de menige medlemmer af regionsrådene mere i løn. Det samme burde man gøre i kommunerne. Menige medlemmer passer deres arbejde i by- og regionsråd ved siden af deres civile job. De får mellem 89.000 og 125.000 kroner for at passe deres hverv.

Forskellen mellem at være toppolitiker og menigt medlem i de lokale demokratier er enorm. Den ene får direktørløn og er politiker på fuld tid, mens oppositionspolitikerne skal finde tid til at kontrollere magten ved siden af familieliv og arbejde. David mod Goliat. Misforholdet mellem magt og menig er alt for stor i et moderne demokrati.

Der er noget galt i de lokale demokratier, hvor mange af de beslutninger, der præger borgernes hverdag, bliver truffet. Ingen politikere i Danmark bør tjene mere end landets statsminister. Der må være en grænse. Giv i stedet pengene til de menige medlemmer, så de kan holde magten i ørerne under ordentlige forhold.