Dansk Folkeparti vil kopiere Ungarns grænsesystem, der består af tre meter høje grænsehegn med pigtråd og bevægelsessensorer samt indespærring af asylansøgere, og implementere det på den dansk-tyske grænse for at få antallet af asylansøgere til at falde. Men det møder kritik hos erhvervskvinden og formand for Europabevægelsen, Stine Bosse.

Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen

Hvad er problemet?

»Vi har brug for, at vi problemfrit kan krydse den dansk-tyske grænse, fordi vi hænger sammen med resten af Europa og det europæiske fællesskab. Det er ikke kun erhvervslivet, der har brug for det, det har alle mennesker i Danmark brug for. At vi har haft fri bevægelighed og varer kan transporteres hurtigt og fleksibelt på tværs af grænser i Europa, har bistået den velstand, som vi kender i dag.«

Hvad vil det her betyde for dansk erhvervsliv?

»Det vil betyde, at alting bliver langsommere, og transport bliver betydeligt langsommere. Samtidig sender vi et signal til resten af verden om, at vi ikke vil åbenheden og smidigheden, og det vil blive opfattet som ekstremt nationalistisk og protektionistisk. DF vil have pigtråd, og det kan kun føre til uro på vores fælles europæiske platform – den uro kan i sidste ende føre til, at vi bliver dårligere stillet alle sammen.«

DF siger, at formålet er, at tilbageholde menneske indtil deres asylansøgning er afgjort. Søger de ikke bare en løsning på et problem?

»Det sender et klart signal om, at vi kun vil os selv. Det er en overdramatisering, hvor vi i stedet for at løse rigtige problemer, der hvor de er, prøver at løse ikke eksisterende problemer med løsninger, der er helt ude af proportioner. DF ønsker at holde fremmede og flygtninge ude, men et grænsehegn kommer til at minde om en indespærring og bliver kun til gene for vores egne borgere.«

Hvad skal vi gøre i stedet?

»Et grænsehegn kan ikke løse det eksisterende problem, fordi problemet fortsat ligger ved Europas ydre grænser. Vi skal i stedet sikre de ydre grænser i samarbejde med de andre europæiske lande. Det handler i særdeleshed om de sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien, hvor vi kan i den grad inspirere og opmuntre. Der er brug for, at det europæiske fællesskab forstærker de ydre grænser, mens de indre grænser skal tilbage og virke på en smidig måde, så vi kan færdes landene imellem.«