Under hård kritik fra S og DF fremsætter Liberal Alliance en køreplan for Danmark efter nejet, som indebærer en ny folkeafstemning. LA-løsningen er ifølge ekspert mulig, men den giver ikke samme indflydelse.
Julens toner klingede på Christiansborg fredag, hvor Folketinget holdt julefest for medlemmer, ansatte og deres børn. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti var julemand, og alt var faktisk ret hyggeligt – som om borte havde taget bravallaslaget om tilvalgsordning, retsakter, slagne ja-sigere og triumferende nej-partier og blot efterladt en duft af gran, gløg og kage på Christiansborgs gange.
Men lige under hyggen lurede tunge politiske og juridiske spørgsmål om Danmarks videre vej efter folkeafstemningen i torsdags.
Og her melder Liberal Alliance sig nu på banen med et kontroversielt forslag om, at Danmark skal tilslutte sig den tilvalgsordning, som danskerne ellers lige – på anbefaling af LA – har sagt nej til.
»Forskellen er, at der med dette forslag vil være en langt stærkere sikring imod, at Folketinget bare forærer suverænitet bort,« siger Anders Samuelsen.
Søndag fører statsminister Lars Løkke Rasmussen samtaler med partierne for at høre deres ønsker, inden forhandlingen med EU-Kommissionen om mulighederne for en parallelaftale indledes.
Anders Samuelsen beskriver i en kronik i Berlingske lørdag planen fra LA. Han forudser en ny folkeafstemning om Europol, hvis en parallelaftale ikke kan landes inden for tidsfristen i 2017. Ved samme afstemning kunne danskerne stemme om en del af de retsakter, der var med ved afstemningen i torsdags og hvor LA går ind for 21 af de 22.
»Ved denne folkeafstemning var det jo ikke retsakterne, der var problemet. Problemet var risikoen for at sætte suverænitet over styr. Det er kernen, og vi er glade for, at danskerne stemte nej til det,« siger Anders Samuelsen.
Ifølge LA-forslaget skal Danmark tiltræde tilvalgsordningen. Grundlovsværnet skal være en lov, der sikrer, at dansk tiltrædelse af retsakter fra EU på det retlige område skal følge enten fem sjettedeles flertal eller en folkeafstemning. Samtidig skal akterne ifølge Samuelsen gerne vedtages med en lovgivningsproces og ikke blot være en folketingsbeslutning.
Forslaget møder modstand
Selv om Søren Espersen skulle optræde som julemand, var han ikke særlig rar over for LA-forslaget, inden han trak skægget på:
»Vi har jo lige stemt om tilvalgsordningen. Vi kan ikke se for os, at vi skal til at dele ud af vores suverænitet netop nu, hvor danskerne har sagt nej til det,« siger han.
Nick Hækkerup, udenrigsordfører i Socialdemokraterne, kalder forslaget »kugleskørt«.
»Danskerne har sagt nej til at overdrage suverænitet til EU, og det er jo præcist det, som Liberal Allliance nu foreslår. De siger, at vi skal gå ind i tilvalgsordningen og dermed overdrage suveræniteten på retsområdet til EU. Herefter vil man så med en dansk lov bestemme, at der enten skal være fem sjettedele flertal eller folkeafstemning. Lad mig minde om, at der jo blot skal 90 mandater til at ændre en lov. Dermed er der jo ikke en større garanti i det forslag, som LA nu stiller, end der var i det, som danskerne lige har taget stilling til. Jeg kan ikke tage det som andet end tømmermænd og fortrydelse i Liberal Alliance over, at man har anbefalet et nej«.
Juridisk set er hverken forslaget eller kritikken af det kugleskørt, vurderer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt og ekspert i EU-jura ved Syddansk Universitet.
»Juridisk set er det en garanti, der kan ændres med en ny lov vedtaget med 90 stemmer. Men hvis man betvivler værdien af en sådan garanti, sår man jo også tvivl om de garantier, der blev givet op til afstemningen. Mon ikke politikerne godt er klar over, at hvis man forbryder sig imod sådanne garantier, så er det sidste gang, man er blevet valgt til Folketinget,« siger Henning Sørensen.
Eksperten understreger, at hvis vi vælger tilvalgsordningen, er det op til Danmark selv at bestemme, hvordan man tilvælger EU-retsakter. Dermed er der ingen formelle forhindringer for LAs forslag. Dog vil det ikke være muligt for Danmark at deltage i hele processen om al EU-lovgivning med denne ordning.
»Bestemmelserne om den danske tilvalgsordning giver Danmark to muligheder for tilvalg. Enten i forslagsfasen inden for tre måneder efter at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag, eller efter vedtagelsen. LA-forslaget er uproblematisk i forhold til et tilvalg efter vedtagelsen. Men hvis ikke der er fem sjettedeles flertal i Folketinget for et EU-forslag, skal det til Folkeafstemning, og det kan ikke nåes inden for tre måneder. Dermed kan Danmark som udgangspunkt blive afskåret fra at deltage i og øve indflydelse på forberedelsen af EU-lovgivning og udelukkende tage stilling, når lovgivningen er blevet vedtaget af de andre«.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstre om løsningsforslaget.
Anders Samuelsen er klar til at acceptere mindre indflydelse.
»Det må vi leve med, Det vigtigste er at have hånd i hanke med suverænitetsafgivelsen,« siger han.
