At sætte ord på sine frustrationer kan forværre og forstørre problemerne, viser ny forskning.

Psykologer og andre eksperter har gennem en menneskealder fortalt os, at man skal tale med andre om sine problemer. Håbet er, at det hjælper os til at få luft for vores indestængte følelser.

Vi er altså blevet opmuntret til at dele vores bekymringer for at slippe af med dem.

At tale om sine problemer kalder moderne psykologer for ’samgrubling’. Generelt har mennesker en positiv overbevisning om gavnligheden af netop samgrublerier.

Men når man fokuserer på problemer og negative følelser sammen, kan det øge negative antagelser og resultere i et øget behov for netop samgrublerier, som kan blive en ond spiral af negative følelser, som kun leder én vej. Nedad.

Det viser sig nemlig, at det at tale om sine problemer igen og igen måske ikke er den rigtige måde at håndtere problemer på.

Faktisk kan vi få det psykisk dårligere, hvis vi bruger meget tid og energi på at spekulere på, og tale om vores problemer.

Godt for venskaber, skidt for dig

Samgrubling defineres ved, at man gennemgår sine problemer igen og igen ved at diskutere de samme problemer – eventuelt med forskellige mennesker. Nu viser det sig, at strategien oftest bare får os til at dvæle ved tankerne i stedet for at løse dem.

Et studie med børn i alderen syv til 15 år viste, at samgrublerier havde positiv indflydelse på kvaliteten af børns venskaber. Men hos pigerne var det også forbundet med øget risiko for angst og depression.

Samme resultat kom forskere frem til, da man undersøgte samgrublerier mellem kolleger. Her viste det sig, at det at tale om sine problemer øgede risikoen for både stress og udbrændthed.

Så måske er det ikke altid den bedste strategi at beklage sig til kollegerne. Eller at lytte til de andres beklagelser ...

Hvordan man samgrubler, er dog væsentligt. Studier viser, at angst og stress øges ved ansigt-til-ansigt kommunikation, og når man taler sammen i telefon. Men der kan ikke påvises samme skadelige effekt, når man deler sine dårlige oplevelser på f.eks. de sociale medier.

I metakognitiv terapi, som er udviklet af professor Adrian Wells fra Manchester Universitet, udfordrer vi de gængse antagelser om samgrublerier og sætter fokus på de negative konsekvenser med henblik på at nedsætte mængden af dem.

Det gøres ved at synliggøre den kontrol, det enkelte menneske har over sine tanke- og adfærdsstrategier. I metakognitiv terapi snakker vi derfor ikke mere om problemerne, men mindre. Forskningen viser, at dette er den hurtigste vej ud af tilstande som f.eks angst, ptsd og depression.

GUIDE: Sådan stopper du samgrubling


Udskyd samgrublingen

Vi kender alle situationen. Vi har en konflikt med én, vi holder af, og tankerne og følelserne rumsterer rundt i vores indre. Vi føler trang til at dele tankerne med andre for at opnå forståelse og støtte. Men sig til dig selv: ’Jeg udskyder lige telefonopkaldet til min mor eller veninde et par timer (eller sover på det, som vi siger i Jylland) og ser om jeg stadig har behov for at ringe senere’. Mange oplever nemlig, at følelseslivet bearbejder og regulerer sig selv, hvis det ikke hele tiden bliver håndteret.

Vær opmærksom på målet

Vi mennesker er sociale væsner, og det er en helt naturlig del af vores adfærd at dele viden og oplevelser med vores nærmeste. Du skal selvfølgelig fortsætte med at trøste din bedste veninde, når hun græder over kærestesorger, eller fortælle dine venner om din håbløse chef. Men spørg dig selv: ’Hvad er det primære mål med at dele disse oplevelser med andre’. Er det for at håndtere dit eget følelsesliv, kan det måske være en god idé at skrue ned for tiden, du samgrubler, da du risikerer at holde liv i dine symptomer fremfor at bearbejde oplevelserne. Brug evt. råd nr. 1 og sov på det, før du ringer og snakker om de negative tanker. Du vil med garanti erfare at:

1) Du selv kan håndtere dit eget følelsesliv.

2) Dine følelser langsomt vil fade ud, og du vil kunne se tingene mere klart.

Skift samtaleemne

Hvis du er vant til at dele negative tanker og følelser med dine venner eller familie, kan du evt. prøve at skifte emne. I stedet for at køre rundt i ’hvorfor er mit liv så meningsløst’, ’hvorfor kan jeg ikke finde ud af, hvilken uddannelse jeg skal tage’ eller ’jeg er så ensom uden en kæreste’ snakken i flere timer, så prøv at dreje samtalen over på andre, mere opløftende emner. Snak f.eks. om den sidste sjove oplevelse, I har haft sammen eller foretag jer noget hyggeligt i stedet for at kværne rundt i de elendige tanker. Tag på shoppetur eller gå en tur i haven eller i biografen sammen.

Kilder:

  • Robin Bailey Senior Lecturer in Psychological Therapies, University of Central Lancashire.
  • Rose, Carlson & Waller, (2007); Prospective Associations of Co-Rumination with Friendship and Emotional Adjustment: Considering the Socioemotional Trade-Offs of Co-Rumination, Developmental Psychology
  • Boren (2013); The Relationships between Co-Rumination, Social Support, Stress, and Burnout among Working Adults, Sage