Sats ikke kun på danske aktier. Det øger nemlig riskoen og sårbarheden over for et dansk kursdyk, lyder advarslen. Her får du eksperternes råd, så du bedst muligt kan sikre din aktieformue. Du får blandt andet indblik i, hvordan du bedst kan bruge din gevinst.

For meget dansk, for stor risiko. Alt for mange private investorer har alt for mange danske aktier i deres såkaldte portefølje. Det gør dem sårbare over for et dansk kursdyk. Sådan lyder advarslen fra en række eksperter, BT har talt med.

Opret abonnement på PLUS og få eksperternes råd, så du bedst muligt kan sikre din aktieformue.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Sats ikke kun på danske aktier
  • Guide: Sådan sikrer du aktieformuen
  • Guide: Sådan skal du bruge din gevinst

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


For meget dansk, for stor risiko. Alt for mange private investorer har alt for mange danske aktier i deres såkaldte portefølje. Det gør dem sårbare over for et dansk kursdyk. Sådan lyder advarslen fra en række eksperter, BT har talt med.

Det har ellers ikke været svært at finde danske guldæg til sin aktiekurv de seneste år. De mange private investorer har kun set pilen pege opad for de fleste af deres handler med de børsnoterede danske selskaber. Men det har også betydet, at mange af dem, som køber og sælger hjemme ved computeren, sidder med alt for mange rød-hvide aktier.

»De tager en meget stor risiko,« siger Tine Choi Danielsen, seniorstrateg hos Nordea.

Nordea anbefaler sine kunder, at danske aktier højst udgør 25 pct. af aktiebeholdningen. Men det tal bliver klart overskredet hos dem, som selv sidder og handler. Det går imod lærebøgernes og eksperternes anbefaling om, at man skal sprede sin investering for at mindske risikoen.

Også Jyske Bank har samme budskab: At man bør sprede sin beholdning meget mere.

Hvis man for eksempel ligger med 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer, mangler man stadig at placere 25 pct. i udenlandske aktier, hvis man følger Nordeas anbefaling. Føler man sig ikke tryg i at søge mod udlandet alene, peger Tine Choi Danielsen på investeringsforeninger som et godt alternativ.

Fartblinde

Eksperterne kalder samtidig de danske investorer for ‘fartblinde’. Det danske aktiemarkeds kraftige stigning gør, at man glemmer at hive noget af gevinsten hjem, inden det er for sent, forklarer Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening.

»Hvis man for eksempel har fået et afkast på 50-100 procent på en enkelt aktie på et år, bliver man nemt fartblind og tror, at det vil fortsætte på samme måde. Det er der aldrig nogen garanti for,« siger han.

I stedet er det vigtigt, at man laver en såkaldt rebalancering af sin portefølje én eller to gange om året. Det vil sige, at man sælger ud af de ting, der er gået godt, og i stedet køber noget andet. Så bevarer man sin risikospredning.

John Stihøj, der er aktieanalytiker og direktør for Aktieinfo, tror, at danskernes trang til hjemlige aktier skal findes i psykologien. At danske aktier er noget, vi er trygge ved, og som vi bedre forstår.

Genkendelige selskaber

Det er god latin i forhold til grundreglerne i aktiehandel, hvor man kun skal investere i det, man har sat sig ordentligt ind i, og som man kender.

Men ifølge John Stihøj skal man ikke langt ud over grænserne for at finde gode, genkendelige selskaber.

»Man bør sprede sig på flere lande, men jeg mener ikke, at man som privat investor skal kloge sig på japanske, kinesiske eller brasilianske aktier. Man skal kun investere i selskaber, hvor man forstår indholdet. Lande som Norge, Sverige, Tyskland og måske USA har jo mange selskaber, man kender, og mange af de aktier er faktisk billigere end mange danske aktier,« forklarer han.

GUIDE: Sådan sikrer du aktieformuen

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Undgå disse fem faldgruber:

1. Home bias
At man har home bias, betyder, at man har en overvægt i aktier fra sit eget land. Det øger ens risiko, fordi spredningen i ens formue er mindre. I Danmark betyder det for eksempel, at man vil have svært ved at have industriaktier, hvorimod man nemt kan få en overvægt i medicinalaktier. Derfor er man også mere sårbar over for, hvordan brancher klarer sig.

2. Overmod
Har man købt en aktie og derefter set den stige 10-15 pct., er det let at overbevise sig selv om, at man træffer de rette beslutninger. Risikoen kan dog være højere, end den umiddelbart ser ud til at være. I stedet for at tage gevinsten i tide, vil man lige ’have det sidste med’. Pludselig kan markedet vende, og så står man hurtigt uden den gevinst, man havde før.

3. Manglende rebalancering
Hvis en aktie i ens portefølje er steget meget, vil den i procent fylde mere i ens formue. Pludselig kan man være gået fra at have 5 pct. af sin formue i en aktie til 10 pct.. Det øger risikoen, da man er mere afhængig af aktiens udsving. Derfor skal man en eller to gange om året tjekke sine aktier og balancere i dem, så ens risiko forbliver den samme.

4. Påvirkning af medier og analytikere
Hvis ni ud af ti analytikere anbefaler en aktie, skal man faktisk passe på med at følge deres råd. Det betyder nemlig, at de allerede er købt ind i aktien. Jo flere der mener det samme, des større er risikoen. For hvis bankerne allerede har købt aktien, kommer der også et tidspunkt, hvor de sælger den igen. På samme måde fungerer det, hvis man hører om en aktie i medierne. Hvis den optræder dér, betyder det, at den allerede har været god. Men fordi den er steget meget, betyder det ikke nødvendigvis, at den stiger mere.

5. Handler for meget
Køber og sælger man for mange aktier, sluger det hurtigt en del af formuen i transaktionsomkostninger. I stedet kan man sætte en strategi for, at man maksimalt handler en eller to gange om året for at rebalancere.

GUIDE: Sådan skal du bruge din gevinst

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Langt de fleste danskere har de seneste år fået et fantastisk afkast. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved den høje gevinst.

Her er rådet, at man skal rebalancere sine aktier. Når man rebalancerer, er det for at nedsætte sin risiko eller øge den, så den passer til ens profil. Er en aktie steget meget i forhold til andre aktier, udgør den en større andel af formuen. På den måde er man mere afhængig af et enkelt selskabs udvikling, og derfor øger det risikoen. Et godt råd er at tage en del af afkastet og sætte det i aktier, der ikke har præsteret så godt i ens portefølje. En strategi kan være, at ingen aktier må fylde over 10 pct. Stiger en aktie til at fylde 20 pct, kan man skære i den og dele ud på aktier, der eventuelt er faldet til under 10 pct.

Balancer porteføljen

Udover at sprede pengene i forskellige lande er det vigtigt at fordele pengene i forskellige sektorer. Man kan for eksempel have som strategi at have ti pct af sin formue i hver branche. Så er man mindre sårbar over for svingninger.

Tænk langsigtet

Aktiekurser svinger op og ned, men er altid steget til nye højder. Aktier egner sig derfor ikke til kortsigtede investeringer.

Find din risikoprofil

Risiko er meget individuelt. Den afhænger af ens alder, økonomi samt muligheden for løbende indbetalinger til pensionskonti eller opsparing. Jo ældre man er, desto lavere aktieandel bør man have, fordi man er tættere på pensionsalderen, hvor man skal til at bruge sin opsparing.

John Stihøj definerer risikogrupperne som følger:

  • LAV: Man accepterer 10 pct. udsving i porteføljens værdi.
  • MELLEM: Man accepterer 20-30 pct. udsving
  • HØJ: Man accepterer mere end 30 pct. udsving

I Nordea svarer deres lavrisiko-profil til kun at have obligationer. Mellemrisiko er 50-50, mens højrisiko er 90 pct. aktier

Gør dit hjemmearbejde

Køb kun aktier i selskaber, som du har sat dig ordentligt ind i. Køb aktier i selskaber, som i flere år har vist fremgang i omsætning og indtjening - og hold dig velinformeret om dine aktier.