Warner Bros. Discovery (WBD) planlægger at opdele sig i to børsnoterede selskaber inden midten af 2026. 

Det oplyste mediegiganten mandag og bekræfter dermed tidligere spekulationer om en stor strukturændring i takt med, at forbrugerne bevæger sig væk fra kabel-tv og over mod streaming.

Den ene del af selskabet skal fokusere på streaming og filmstudier og vil omfatte blandt andet HBO Max og Warner Bros.’ filmproduktion. Den anden del vil blive et globalt netværksselskab med medieaktiver som CNN, TNT Sports og Discovery-kanalerne.

Den nuværende topchef, David Zaslav, vil stå i spidsen for streaming- og studioselskabet, mens nuværende finansdirektør Gunnar Wiedenfels bliver topchef for det globale netværksselskab.

Mandag faldt WBD-aktien 3 pct.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Strateger ændrer syn på udviklingen - tror aktieopturen fortsætter

Læs også: Børshus ændrer syn på Tesla-aktien