Forvirringen om de nye ejendomsvurderinger og boligskatter intensiveres.
Flere boligejere er nu begyndt at modtage nye, foreløbige ‘foreløbige 2022-vurderinger’ fra Vurderingsstyrelsen.
Og nej, det er ikke en fejl, at der står nye, foreløbige ‘foreløbige 2022-vurderinger’
Sagen er nemlig, at Vurderingstyrelsen sender breve ud til boligejere med nye foreløbige 'foreløbige 2022-vurdering', der erstatter den tidligere, foreløbige 2022-vurdering, som Vurderingstyrelsen sendte ud til alle landets boligerne i september sidste.
Forvirret?
Det er der ikke noget at sige til.
De berørte boligejere har indtil nu betalt boligskat med den gamle, foreløbige 2022-vurdering fra september 2023 som beskatningsgrundlag.
Men i et brev dateret 25. oktober 2024, som Euroinvestor og B.T. har læst, fra Vurderingsstyrelsen til en boligejer, fremgår det, at borgeren i stedet skal betale boligskat i 2024 med udgangspunkt i den nye foreløbige 'foreløbige 2022-vurderinger'.
I det konkrete tilfælde er boligejerens grundværdi blevet opvurderet fra 1.540.000 kroner til 2.176.000 kroner, mens ejendomsværdien – altså grund med hus på – fastholdes uændret på 2.468.000 kroner.
Ændringen i den foreløbige 2022-vurdering er sket på baggrund den endelige 2020-vurdering, hedder det i brevet fra Vurderingsstyrelsen.
Og af en følgeskrivelse fra Skatteforvaltningen opfordres boligejeren til at gå ind på sin forskudsopgørelse for 2024 og godkende ændringen, så boligejeren ‘betaler det rigtige beløb i skat’ i år.
»På den måde undgår du en eventuel restskat (med årsopgørelsen for 2024, som bliver udsendt i marts 2025, red.),« skriver Skatteforvaltningen i brevet til boligejeren.
Men der er ingen garanti for, at de berørte boligejere, der har fået en ny foreløbig ‘foreløbig 2022-vurdering’ rent faktisk kommer til at betale ‘det rigtige beløb i skat’ på baggrund af de reviderede foreløbige 2022-vurdering.
Som ordlyden mere end antyder, er de nye foreløbige ‘foreløbige 2022-vurderinger’ nemlig ikke endelige.
De endelige 2022-vurderinger forventer Vurderingsstyrelsen først at udsende ‘fra’ 2025, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Og først når den endelige 2022-vurdering foreligger, kan den endelige boligskat for 2024 beregnes, ligesom man som borger først kan klage over 2022-vurderingen, når den er endelig.
Den endelige boligskat for 2024 kan altså meget vel blive reguleret og eller ned igen engang fra 2025.
Henning Boye Hansen, chefkonsulent i det store konsulent- og revisionshus BDO, kan godt forstå, hvis de berørte boligejere er rundforvirrede.
»Det er jo et kafkask helvede, vi er ude i omkring de her ejendomsvurderinger. Der sendes så mange breve ud, og de er ofte eventyrligt lange,« siger han og tilføjer:
»Jeg har personligt i sidste uge fået et brev fra Vurderingsstyrelsen om, at jeg skal have 945 kroner tilbage i boligskatter fra perioden 2011-2019. Det skriver de til mig i et brev på 23 sider. Det er der, vi er: Det drukner i kommunikation.«
Hvis de berørte boligejere her i oktober går ind i deres forskudsopgørelse for 2024 og godkender genberegningen af deres boligskat for 2024, kan det få betydning for, hvor meget den enkelte får udbetalt af sin løn, pension eller anden indkomst efter skat i årets sidste to måneder.
Viser genberegningen eksempelvis af, at den nye foreløbige boligskat for 2024 er 6.000 kroner højere end den oprindelige, foreløbige 2024-boligskat, vil man få 3.000 kroner mindre udbetalt i både november og december.
Og kan løn- og udbetalingssystemerne ikke nå at tale sammen med skattevæsenets systemer, inden oktober bliver til november, vil man i eksemplet her få 6.000 kroner mindre udbetalt i december.
Til gengæld slipper man så for en restskatopkrævning på 6.000 kroner i årsopgørelsen for 2024, der lander i postkassen i marts 2025. Desuden slipper man for at betale renter af restskatten, som løber på allerede fra 1. januar 2025, og indtil restskatten er betalt.
Henning Boye Hansen gør opmærksom på, at han udmærket er klar over, at Vurderingsstyrelsen og Skatteforvaltningen bare lever op til deres forpligtelse til at informere borgerne og opkræve så retvisende skatter så rettidigt som muligt.
Alligevel siger han:
»Man drukner borgerne i breve, som ingen læser, og ingen forstår. Det, synes jeg, er et problem.«
Hvad er egentlig mest irriterende i et supermarked? Er der nogen grund til at drikke plantedrikke? Thomas Castberg giver sine kontante svar i den seneste udgave af Spar Kassen.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder: